moderniseret andelsbevægelse Tom Axelgaard

Tom Axelgaard vil forene landbruget i en moderniseret andelsbevægelse

moderniseret andelsbevægelse
Tom Axelgaard er landmand og stifter af virksomheden Goodvalley – og nyt medlem i VBF. 

Landmand Tom Axelgaard er vendt hjem fra succesrigt udlandseventyr og vil nu forene landbruget i en moderniseret andelsbevægelse, der skal rebrande erhvervet.

Af Felix Stark på baggrund af pressemeddelelse fra Farmbrella (medlem i VBF)

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Hele landbrugssektoren og den livsvigtige produktion af fødevarer er igennem årtier blevet taget for givet. Det har ikke mindst været tilfældet i Danmark.

Det mener den succesrige landmand Tom Axelgaard, der har skabt den udenlandsk baserede fødevareproducent Goodvalley.

Nu er han vendt tilbage til Danmark og har startet netværket FarmVision, der ifølge Axelgaard skal ”samle hele agrosektoren og invitere til at tænke nyt og innovativt omkring, hvordan agrosektoren skal udvikle sig fremadrettet.”

Artiklen fortsætter under videoen

Rebranding er nødvendig

Og en rebranding af landbruget er ifølge Tom Axelgaard en nødvendighed, da agrosektoren i for mange år har ladet sig diktere af andre til trods for, at landbruget faktisk står med rigtig gode kort på hånden i forhold til den rivende udvikling, verden er inde i. En udvikling, hvor klimaet fylder meget, og hvor agrosektoren er en cirkulær enhed, hvis man formår at stå sammen.

Marker, stalde, slagterier og biogasanlæg er et helt kredsløb, der skaffer mad på bordet, energi i husstandene og arbejdspladser på landet, mener Tom Axelgaard.

– Vi skal inddrage hele værdikæden, og det vil også sige vores andelsselskaber, og der skal gøres op med en kultur, hvor svineproducenterne eksempelvis for ofte er modpol til Danish Crown og mælkeproducenterne er modpoler til Arla, fortalte Tom Axelsen ved opstartsmødet.

– Det er noget af det, jeg gerne vil være med til at løsne op for; at man kan få moderniseret den her andelsbevægelse, så dansk landbrug igen bliver en helhed helt fra jord til bord, som det i virkeligheden er, lyder det fra Tom Axelgaard.

Han efterlyser, at dansk landbrug tænker mere i sammenhænge, samtidig med at sporbarheden af produkterne øges.

– Vi skal helt ned på forbrug pr. enhed, fordi så kan vi sammenligne tingene: antibiotikaforbrug, foderbrug, vandforbrug, energiforbrug, arbejdskraft, kemikalier, udledning af metan – vi skal ned og have det regnet ud på enheder, og så i hele værdikæden. Vi kan ikke bare tage en sektion ud i en produktionskæde, og så fokusere på den, for så forvirrer vi billedet, og vi kan komme til at gøre noget helt forkert, i den proces, siger Tom Axelgaard.

Læs også: Årtusindets forretningsmulighed

Troværdig kommunikation

Under debatten, der fulgte af oplægget fra Tom Axelgaard på netværksmødet, var der bred enighed om, at landbrugets aktører skal fremstå mere troværdige i deres kommunikation, og det er langt fra nok bare at have styr på fakta. Stifter af Verdens Bedste Fødevarer, Felix Stark, pointerede, at landbruget skal indtage en ny rolle i debatten, hvis resten af samfundet også skal se på landbruget som en del af løsningen på verdens udfordringer.

– Så længe vi sidder her og diskuterer fakta, som ingen ude i den brede befolkning interesserer sig for og ikke har særlig meget mulighed for at forstå, så taber landbruget, så taber fødevareproducenterne. Vi skal tale til følelserne, vi skal vise de gode historier, og vi skal vise, at det er os, der vil det, naturorganisationerne i øjeblikket står for, lød det fra Felix Stark.

Læs også: LandboNord har meldt sig ind i Verdens Bedste Fødevarer

Fælles talerør og ståsted

Men for at få ordentligt fodfæste i den politiske kamp, er det ifølge Tom Axelgaard nødvendigt at løfte kommunikationen videre ud end blot til landbrugets kreds, og derfor er målet med FarmVision også netop at give netværkets aktører et fælles talerør og ståsted.

– Vi skal ramme meget bredere for at få ”license to operate”. I Danmark men også World Wide som den mest bæredygtige fødevareproducent i verden – og det kan vi. Og den stigende bevidsthed om klimaproblematikken, det er den løftestang, vi kan bruge nu, lød det fra Tom Axelgaard, som mener at kommunikation og markedsføring er de virkemidler, der sammen med et bredt sammenhold i branchen skal sætte dagsordenen for landbrugets fremtid i Danmark.

-Vi skal ikke acceptere, at der bliver lagt hindringer i vejen, og så resignere. Vi skal have en klar vision, vi skal have et klart mål, og så skal vi bare fremad. Vi skal sige: det kan lade sig gøre. Vi skal bruge kræfterne på at sige: hvordan gør vi det – hvordan kommer vi fremad.

Næste møde i FarmVision finder sted torsdag den 27. maj. Her kan du tilmelde dig

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Større virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 279 times, 1 visits today)

Del artikel