Købe aktier i danske landbrug

Axelgaards vision: Lad danskerne købe aktier i danske landbrug

moderniseret andelsbevægelse
Tom Axelgaard er landmand, stifter af virksomheden Goodvalley og medlem i VBF.

Danskerne skal kunne købe aktier i danske landbrug. Sådan lød en af visionerne fra Tom Axelgaard ved Farmvisions 2 netværksmøde.

Af Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer og og kommunikationsansvarlige for netværket FarmVision.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Den offentlige debat om dansk landbrug er alt for fokuseret på, at Danmarks bidrag til lavere klimabelastning skal ske gennem begrænsninger af dansk produktion.

Det mener Tom Axelgaard, der er initiativtager til netværket Farmvision. Han har succesfuldt etableret fødevarevirksomheden Goodvalley, der blandt andet med brug af dansk teknologi har skabt et stærkt brand særligt i Østeuropa, hvor produktionen foregår.

Ved netværkets 2. møde løftede han sløret for mere af den vision for dansk landbrug og fødevareproduktion, som han håber, at netværket vil bidrage til.

– Den effektivitet, vi har i dansk landbrug, er grunden til, at vi har en produktion med en klimabelastning, der ligger langt under det, de fleste andre lande kan præstere. Det skal vi stå sammen om at bruge som løftestang til at skabe et brand for dansk fødevareproduktion, der både gør danskerne stolte og samtidig giver os som fødevareproducenter en højere afregning for vores produkter, sagde Tom Axelgaard i sit oplæg til mødet.

Læs også: Tom Axelgaard vil forene landbruget i en moderne andelsbevægelse

Danskerne skal inddrages

Han påpegede, at der er en gennemgående tråd i den offentlige debat, som handler om, at Danmark skal bidrage til at sænke verdens klimabelastning ved at sænke produktionen.

– Det er selvfølgelig helt forfejlet, når vi har en produktion af efterspurgte fødevarer, der er i verdensklasse. I internationale kredse har vi i Danmark en høj troværdighed. Det kan vi også få mere af i Danmark, hvis vi formår at stå sammen om at skabe en dagsorden, der viser, hvor dygtige vi er, sagde Tom Axelgaard.

Han påpegede, at mange af de aktive landmænd nærmer sig pensionsalderen, og at deres bedrifter er blevet så store, at unge ikke kan få finansiering til at overtage dem.

– Derfor ser vi, at udenlandsk kapital køber landbrug op og lejer dem ud eller ansætter unge til at drive dem.

– Det er der for så vidt ikke noget galt i. Men det ville være sjovere, hvis vi gav større mulighed for, at danskere kunne købe aktier i danske landbrug, og at pensionsselskaberne også blev mere aktive opkøbere. Det kunne sikre fokus på at sænke fødevareproduktionens klimabelastning endnu mere og derigennem kan vi skabe større opbakning og engagement fra danskerne, sagde Tom Axelgaard.

Læs også: Bjarne Gylling vil sætte stopper for nedslidning i landbruget

Klimamærkning pr produceret enhed

For at vise befolkningen hvor lav klimabelastning, der er fra danske fødevarer, så Tom Axelgaard gerne, at fødevarer blev mærket med klimabelastning pr. produceret enhed, så forbrugerne kan forholde sig til det, når de køber ind.

– I Goodvalley har vi sammen med rådgivningsvirksomheden Niras lavet et meget stort arbejde og betalt ganske mange penge for at kunne dokumentere vores totale klimabelastning og belastningen for hvert enkelt produkt. Det er inklusiv alt. Også det, der kommer, når medarbejdere kører i bil eller flyver. Jeg er sikker på, der kan laves en simplere løsning, som kan bruges, når det om ganske kort tid bliver et krav til finansiering, at man kan dokumentere sin klimabelastning, sagde Tom Axelgaard.

Den dokumentation, mener han, vil også kunne bruges til at vise danskerne, at der er grund til stolthed over dansk produktion i klimasammenhæng.

Læs også: Innovativt fiskefoder kan gøre Danmark til pionerer indenfor grønne havbrug 

Forvirrede landmænd

købe aktier i danske landbrug
Peter Kiær, næstformand i Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug deltog i netværksmødet.

Ved netværksmødet deltog også Bæredygtigt Landbrugs næstformand Peter Kiær. Han fortalte, at mange landmænd er forvirrede og har svært ved at finde den rigtige vej at gå i hele klimadiskussionen.

–  Jeg er selv i tvivl, og det er et regnskabshelvede at komme i gang med. Vi mangler helt sikkert redskaber i værktøjskassen, og vi kan se, at andre brancher bliver godskrevet for de klimatiltag, landmænd producerer. Det gælder fx biogas fra vores gylle og halm til kraftværker. Men det er helt sikkert en dagsorden, vi skal ind i som landmænd, for eller bliver vi rendt over ende, sagde Peter Kiær.

Også Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer og kommunikationsansvarlige for netværket Farmvision, blandede sig i debatten.

– Jeg mener, det kunne være en rigtig god ide at få Niras eller andre af de konsulenter, der laver klimacertificeringsordninger til at holde et oplæg om, hvordan landmænd så nemt som muligt kan komme i gang med at dokumentere deres klimabelastning, sagde Felix Stark.

Læs også: Årtusindets forretningsmulighed 

Stå sammen om god retning

Han bakkede i øvrigt op om netværkets vision om at bruge klimadagsordenen til at samle danskerne om danske fødevareproduktion.

– Det er jo sådan set det, jeg også forsøger med Verdens Bedste Fødevarer. Vi har bare også fokus på natur, miljø, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Det er alt sammen områder, som danskerne efterspørger forbedringer på, og jo mere erhvervet kan stå sammen om at udstikke en god retning på de områder, jo mere lys er fremtiden. Jeg kan desværre bare konstatere, at den interne konkurrence, der er mellem produktionsgrene, organisationer, forskere og alle mulige andre interessenter, gør det mere end svært at samle opbakning, selv om det burde være i alles interesse, sagde Felix Stark.

Næste møde i FarmVision finder sted den 24. juni fra klokken 13.15 til 14.30. På mødet vil fokus være på de modeller, der benyttes til at udregne landbrugets klimabidrag og belastning.

Læs mere om FarmVision og bliv en del af netværket

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Større virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

 

(Visited 265 times, 1 visits today)

Del artikel