Det var en faktuelt forkert påstand, da professor Stiig Markager på Naturmødet udtalte, at dansk akvakultur bidrager til fældning af regnskov, skriver direktør René Christensen, Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Indlæg af René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation – læs hvad Stiig Markager har sendt os som svar under indlægget.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) deltog igen i år i Naturmødet i Hirtshals. Det er ét af Danmarks største samlingspunkter for samtaler om natur, biodiversitet og grøn omstilling.
Årets møde rummede flere debatter om dansk akvakultur. Herunder fiskevelfærd, miljøpåvirkning og fremtidens fødevareproduktion.
Et af dagens centrale punkter var en velbesøgt debat på hovedscenen Thunderdome under overskriften: “Havbrug – en miljø- og sundhedsmæssig katastrofe eller miljøeffektive fiskeopdræt?”.
I debatten deltog jeg sammen med repræsentanter fra Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn. Samt professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet.
Foreningen rejste bekymringer om antibiotikaforbrug og udledning af næringsstoffer i forbindelse med havbrug. Emner, som vi i sektoren naturligvis tager alvorligt. Og som vi gerne imødekommer med fakta og dokumentation.
Jeg fremhævede dokumentation fra bl.a. EFSA, der viser, at der ikke er fundet medicinrester i danske opdrætsfisk. Og at overvågningen af vand og sediment ikke har påvist skadelige niveauer af antibiotika. Jeg understregede, at medicinsk behandling alene sker efter veterinærfaglig vurdering. Og kun ved nødvendighed.
Debatten var præget af uenighed, men forløb generelt i en respektfuld tone.
Jeg ser Naturmødet som en vigtig platform for at styrke viden, dialog og gennemsigtighed om havbrug. Og om akvakulturens rolle i fremtidens fødevareproduktion. Netop derfor har vi alle et ansvar for at holde os til fakta. Dermed sikrer vi, at den offentlige debat hviler på et redeligt og vidensbaseret grundlag.
Markager talte usandt
Stiig Markager blev til debatten præsenteret med sin akademiske titel og stilling. Det skabte en forventning om, at han talte med afsæt i objektiv og forskningsbaseret viden. Men hvad tilhørerne oplevede, var noget ganske andet. Markager udtalte blandt andet, at dansk akvakultur bidrager til fældning af regnskov. Det er ikke bare en skarp påstand – det er en forkert påstand!
Som Stiig Markager ved, kommer foderet i danske havbrug og dambrug fra certificerede kilder. Produktionen er underlagt ASC-certificering (Aquaculture Stewardship Council), etableret af blandt andre Verdensnaturfonden (WWF), netop for at sikre ansvarlig og miljørigtig produktion.
De danske foderproducenter, som Biomar A/S og Aller Aqua A/S, er desuden GLOBAL G.A.P-certificerede og benytter ikke soja fra rydningstruede områder. At insinuere noget andet er ikke faglighed, men aktivisme.
Læs også: Satellitdata om soja i fiskefoder begejstrer
Personlig holdning forklædt som faglighed?
Dertil tilføjede Markager til debatten, at akvakulturens eksistensberettigelse for den enkelte virksomhed, alene er økonomi – at danske akvakulturvirksomheder kun opdrætter fisk “for pengenes skyld”.
Når han i samme åndedrag antyder, at Aarhus Universitet arbejder for en udfasning af animalsk proteinproduktion, i Danmark og globalt, sættes der spørgsmålstegn ved, om det er en officiel forskningsstrategi, eller endnu en personlig holdning forklædt som akademisk autoritet.
Det er en aktivistisk tilgang mod et helt erhverv, som hver dag producerer sunde, proteinrige og miljø- og klimaeffektive fødevarer, uden driftstilskud. Og som samtidig skaber arbejdspladser i hele Danmark.
Læs også: Debatten om natur er et gigantisk købssignal til fødevarebranchen
Kampen om troværdighed
Problemet ligger ikke i, at Stiig Markager har holdninger – det har alle. Problemet opstår, når han udtaler sig som professor ved Aarhus Universitet uden tydeligt at skelne mellem, hvornår han taler som fagperson, og hvornår han agerer som aktivist. Publikum har krav på at vide, om det er videnskaben eller værdikampen, der taler.
Det er stærkt bekymrende, når forskere anvender deres titel til at fremføre synspunkter, der ikke nødvendigvis stemmer overens med den samlede videnskabelige viden. Og som risikerer at blive misbrugt i den offentlige debat.
Når Markager udtaler sig med formuleringer som “det er sådan, det er” og modtager applaus fra salen, giver det indtryk af, at det er Aarhus Universitets officielle vurdering. Og at udtalelserne har fagligt belæg.
Læs også: Dambrugsejer: “Clausen må sælge, hvad han vil – Jeg er stolt af mine fisk”
Dansk akvakultur påvirker miljøet mindre nu
I DAPO arbejder vi for en ansvarlig og miljøeffektiv akvakultur i Danmark. Jeg er fuldt bevidst om, at vores sektor påvirker miljøet, akvakulturer er en punktkilde. Og der er et aftryk på natur og miljø. Men det er netop dét, vi arbejder med hver eneste dag. Gennem investeringer og teknologisk udvikling har akvakulturen i Danmark gjort store fremskridt.
Siden 1989 har de danske dambrug reduceret deres udledninger markant: kvælstof med 81 %, fosfor med 87 % og organisk stof med hele 93 %. Det betyder, at det samlede miljøaftryk fra akvakulturen er faldet betydeligt.
Når man ser på, hvor meget fisk akvakulturen producerer i forhold til den miljøpåvirkning, det medfører, er dansk akvakultur i dag blandt de mest miljøeffektive i verden.
Faglighed forpligter – også på en scene i Hirtshals
Jeg mener, det er vigtigt, at kritikken er fagligt funderet. Det skylder vi ikke bare os selv, men hele samfundet. Når jeg repræsenterer akvakulturen på en scene, som ved Naturmødet i Hirtshals, gør jeg det så godt som muligt, med afsæt i fakta.
Jeg forventer det samme af dem, der repræsenterer videnskaben. Faglighed forpligter, især når man stiller sig op foran et publikum og taler med den autoritet, en professor-titel giver.
Derfor spørger jeg bare:
Hvem var det, der stod på scenen ved Naturmødet 2025 – professoren eller aktivisten? Jeg blev i tvivl. Og det bør Aarhus Universitet også blive. Når man udtaler sig som forsker, bør det være tydeligt for publikum, hvornår der tales på vegne af videnskaben, og hvornår der udtrykkes personlige eller politiske holdninger.
Om Stiig Markagers svar (fra VBF Medier)
Før vi udgav ovenstående indlæg, har vi kontaktet Stiig Markager samt Aarhus Universitets presseafdeling med denne formulering:
“På vegne af René Christensen, DAPO (cc) er vi på vej til at udgive nedenstående indlæg. Men før vi trykker på knappen vil vi gerne tilbyde jer muligheden for at give et svar til indlæggets kritik.”
Stiig Markager returnerede med nedenstående svar, som vi har valgt at bringe i fuld længde, selv om svaret efter vores mening går temmelig langt ud over et svar på indlæggets kritik. Vi har undervejs været i dialog med universitetets presseafdeling, som har understreget, at kun rektor for Aarhus Universitet kan udtale sig på vegne af universitetet.
Vi har også været i dialog med Stiig Markager, som vi har bedt om at konkretisere og specificere, hvorfor han har ændret ordlyden af den meget specifikke kritik, René Christensen har formuleret. Dertil har vi påpeget, at Stiig Markager benægter at have udtalt det, som han kritiseres for at have sagt. Vi kender til flere personer, der vil bevidne, at Stiig Markager har udtalt det, som han kritiseres for at have sagt.
Vi har tilbudt Stiig Markager tid til at ændre sit svar, så det tager udganspunkt i den formulering, som René Christensen faktuelt har brugt. Stiig Markager et også blevet tilbudt, at ville bringe en af os forkortet version af hans svar. Det omfattede ikke i samme omfang holdninger til emner, der ligger ud over den kritik, der er bragt. Ligesom vi havde bortredigeret elementer af udsagn, der ligger ud over den faglige viden, der må forventes i Stiig Markagers fagfelt (havmiljø).
Til dette har Stiig Markager svaret, at vores udgivelse af hans svar er betinget af, at vi bringer det i fuld længde. Vi ønsker ikke, at en debat om indholdet på denne side, kommer til at handle om, hvorvidt vi har censureret Stiig Markager, og derfor har vi valgt at bringe hele indlægget.
Her er Stiig Markagers svar i fuld længde
Svar fra Stiig Markager, professor i havmiljø ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Det må virkelig have ramt René Christensen og DAPO hårdt, da jeg bragte spørgsmålet om foderets oprindelse ind i debatten om havbrugs negative indflydelse på klima, miljø og sundhed.
Det er velkendt og veldokumenteret, at havbrug udleder kvælstof og fosfor, som er årsagen til
iltsvind og havmiljøets generelt dårlige tilstand. Det er uforståeligt og ulogisk, at der skal bruges 43 milliarder af skatteydernes penge – ca. 8000 kroner pr. skatteyder – på at mindske landbrugets udledninger i den grønne trepartsaftale, og at man samtidig tillader opdræt af fisk i åbne bure i vores mest følsomme fjorde. Udledningerne fra et havbrug er præcis det samme som urenset kloakvand, og det udledes primært om sommeren og i overfladen, hvor algerne vokser. I den grønne trepartsaftale indgår også en indsats for bedre spildevandsrensning på 572 millioner. Penge som især skal betales af folk i yderområderne. Ifølge aftalen koster det i gennemsnit 208 kr. at rense for et kilo kvælstof. Et standardhavbrug producerer 2300 tons fisk og udleder 100 tons kvælstof. Ud fra ’forureneren betaler princippet’, som er gældende lov jf. EU’s direktiver, skal et havbrug betale 20,8 millioner kroner i afgift for deres udledninger af kvælstof. Dertil kommer prisen for udledt fosfor og organisk stof. Havbrug i åbne bure i de indre farvande er ikke økologisk eller samfundsøkonomisk bæredygtigt, og det er ikke relevant, når RC skriver, at udledningerne er reduceret – vel primært fordi opdræt i åerne er lukket ned – når det stadig udledes mere end havmiljøet kan tåle.
Spørgsmålet om brug af antibiotika blev også drøftet. Også her glider RC af på det egentlige
problem; at vi overhovedet tillader brug af antibiotika til dyr. Udvikling af resistens mod antibiotika er et af fremtidens største, og dyreste, problemer – se f.eks “DRUG-RESISTANT INFECTIONS – A Threat to Our Economic Future. En overførsel af resistens fra en uskyldig marin bakterie til en sygdomsfremkaldende bakterie kan ske under et af DAPOs havbrug, uanset at overvågning ’ikke har påvist skadelige niveauer af antibiotika’ efter DAPOs mening.
Det, som virkelig ramte et ømt punkt hos RC under debatten, var tilsyneladende, at jeg nævnte
foderet i debatten. Jeg sagde ikke, som RC påstår, at sojafoderet stammer fra ulovlig fældet
regnskov – men det var dét, RC hørte. Måske fordi det ramte noget, der i forvejen gør ondt?
Det er faktuelt, at de vigtigste ingredienser i foderet til opdrætsfisk er vildfangede industrifisk, soja og rapsolie. Alle tre ingredienser, som i høj grad skader natur og miljø. Industrifisk er de fisk, som kunne være grundlaget for havets fødekæde, men som nu opfiskes for at blive til foder for regnbueørred, der kan laves om til små orange kugler til japanernes sushi. Soja, der optager landbrugsjord og som kunne bruges til menneskeføde, ender samme sted. Uanset om sojaen er ’certificeret’, kunne den modvirke klimaforandringer, hvis den indgik som føde for mennesker og ikke skulle igennem DAPOs fisk.
RC er professionel lobbyist, og hans troværdighed må bedømmes ud fra det. Hvorfor er det forkert af mig at udtale, ’at akvakulturens eksistensberettigelse for den enkelte virksomhed, alene er økonomi – at danske akvakulturvirksomheder kun opdrætter fisk “for pengenes skyld”. Jeg ved ikke, om jeg formulerede det på den måde i debatten, men er det ikke private virksomheders formål at tjene penge til deres ejere? Og er det ikke derfor, de ansætter en tidligere politiker til at tale deres sag?
Jeg var inviteret til at deltage i debatten af Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn, som er bekymret over udsigten til flere havbrug ud for deres kyst, for at bidrage med videnskabelig og faktuel viden. Det gjorde jeg efter bedste evne. Det er præcis mit job som universitetsansat forsker. Skatteyderne betaler min løn og har krav på, at jeg stiller min viden til rådighed. Ligeledes er det RC’s job, som professionel lobbyist kun at tale DAPOs sag, uden at skele til objektivitet eller korrekthed. Jeg kan ikke se, at RC har dokumenteret, at jeg sagde noget forkert. Derimod er det kritisabelt, at RC angriber mig bagefter med påstande om ’aktivisme’. Det er præcis den type angreb, som afskrækker forskere fra at bidrage med deres viden til samfundets udvikling. Det betyder, at vi går glip af vigtig viden og risikerer at tage dumme og dyre beslutninger, som f.eks. med den ene hånd at bruge mange penge på at reducere udledninger af næringsstoffer og med den anden hånd tillade udledninger fra havbrug.
Læs mere om fiskeopdræt i disse artikler:
Fiskehandler Clausen lærer salgsteknik af VBF
Kun en tåbe frygter opdræt af fisk
Politikere talte varmt om dansk fiskeopdræt
Kokkelandsholdets direktør ”forstår ikke modstanden mod dansk opdrætsørred”
Musholm ser kæmpe potentiale i økologisk dansk fiskeopdræt
Kvælstof fra havbrug udgør ca. 0,06 % af kvælstoftransport i danske farvande
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
