Nordeuropas fiskebestande er i fremgang

Fiskeopdræt og frugtavl

Fremavl af fødevarer kan give anledning til både etiske og sundhedsfaglige diskussioner. Og hvordan man har det med fiskeopdræt, må man gøre op med sig selv – men gerne på baggrund af en erkendelse af, at alternativet er mangel på mad til mange mennesker.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

[mailpoet_form id=”3″] 

Af Steffen Andersen og Torsten Buhl, hhv. formand og næstformand for Verdens Bedste Fødevarer. 

Det må aftvinge respekt, når en fiskehandler afstår fra at sælge en vare, fordi han ikke bryder sig om den – selvom den har stor betydning for forretningens økonomi. Det har Jakob Clausen fra P. Clausens Fiskehandel i Aarhus valgt at gøre. Det er en stærk og modig beslutning.

Mindre stærk er hans begrundelse for at træffe dette valg. Det drejer sig om opdrættet fisk – i særdeleshed laks – og adspurgt, hvad der er galt med disse fisk, lyder Jakob Clausens svar, at det er ”samtlige parametre i opdrættet, der er problematiske. Det handler om dyrevelfærd, miljømæssige konsekvenser og overfiskeri af foderet til de opdrættede fisk.” Og så handler det om kvalitet.

Eksperter på banen

Heroverfor står ernærings- og marinbiologiske eksperter, som anfører, at opdrættede fisk er fuldt på højde med de vildtlevende, hvad angår næringsværdi og sundhed. Samtidig peger de på, at havene ville blive tømt for de pågældende arter, hvis behovet skulle dækkes uden opdræt. Det ville ikke alene efterlade fiskehandlerne med meget mindre at handle med, det ville heller ikke være godt for folkesundheden.

Det vil imidlertid ikke være mærkeligt, hvis der er forskel på opdrættede fisk og vildtlevende fisk. Opdrættede fisk kan vel sammenlignes med landmændenes husdyr, med det korn, der dyrkes på markerne, og med den frugt og de grøntsager, som vi køber i butikkerne. De æbler, vi spiser i dag, ligner næppe det æble, som Eva tog en bid af i Paradisets Have.

Tamgrisen er væsensforskellig fra vildsvinene, og nutidens køer har ikke meget til fælles med uroksen, der næppe kunne forsyne os med de mælkeprodukter, vi efterspørger. Tilsvarende er de høns, ænder og gæs, som landmændene opdrætter, langt fra deres stamarter, og det samme gælder kornsorterne.

I det hele taget har mennesker i århundreder fremavlet de fødevarer, vi spiser – ikke mindst for at kunne producere nok af dem til en overkommelig pris. Det gælder formentlig også fisk.

Det er klart, at denne fremavl kan give anledning til både etiske og sundhedsfaglige diskussioner. Det er grundlæggende en sådan diskussion, som Jakob Clausen har sat i gang, og det er godt. Det er også godt, at der findes viden om dette – i hvert fald på de sundheds-, ernærings- og marinbiologiske områder. Og der er vist enighed om, også med Jakob Clausen, at man ikke vil kunne forsyne forbrugerne med de anbefalede 350 gram fisk om ugen uden opdræt.

Ikke så ringe endda

Sådan har det også lydt fra Grethe Hyldig, der er seniorforsker ved Fødevareinstituttet på DTU. På samme universitet har professor Per Bovbjerg Pedersen fra DTU Aqua afvist, at opdrættede fisk er af ringere kvalitet end vildfangede. ”Det må være op til forbrugerne at købe det produkt, de bedst kan lide,” har han sagt i P1 Morgen (DR.dk, lørdag den 11. januar, red.). Dog påpeger han, at der kan være mere kviksølv i vildtfangede fisk end i opdrættede, mens der omvendt kan være miljømæssige udfordringer ved havbrug.

Det hele munder ud i en etisk diskussion: Hvordan har vi det med fødevarer, der er produceret gennem opdræt og fremavl? Det må hver enkelt gøre op med sig selv – men gerne på baggrund af en erkendelse af, at alternativet er mangel på mad til enormt mange mennesker.

Indlægget har været bragt i Avisen Danmark 21. januar 2025.

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 13 times, 1 visits today)

Del artikel