Madlevering til døren gør maden grønnere

Madlevering til døren sænker madens transportaftryk

Madlevering til døren er en af verdens hurtigst voksende ydelser. Svenske Gordon vil give danskere levering til døren med miljøvenlig køling.

Af Gordon i Danmark (medlem af VBF) og redigeret af VBF Medier. Artikel og billeder kan frit downloades og gengives efter god journalistisk praksis. Fotos: Peter Bondo Gravesen.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Spækkede tidsplaner, arbejde, børn, rejser, socialt samvær. For det moderne menneske er der et utal af gode grunde til at undgå besøget i supermarkedet og i stedet få mad og andre dagligvarer leveret til døren.

Det er blandt grundene til, at madlevering til døren er en af verdens hurtigst voksende ydelser. Og det kan gøres, så det er langt mere miljø- og klimavenligt, end hvis forbrugerne selv transporterer varerne hjem i bil. Samtidig reducerer online dagligvareindkøb forbrugernes impulskøb, hvorved de køber sundere varer og mindre mad går til spilde.

Win-win.

Men alligevel er der udfordringer for bæredygtigheden. For hvad skal man prioritere: Hurtige leverancer eller bæredygtige leverancer? Forbrugere har en selvfølgelig forventning om, at de får varerne, når de skal bruge dem, men det er ikke en bæredygtig løsning at sætte flere køretøjer på vejen for at opnå hurtige leveringer.

Aktiv køling i hele kæden

I Gordon bruger vi i stedet vores eget udviklede LastMile software, der hjælper os med at planlægge, hvordan vi får vores kunders produkter leveret så effektivt som muligt fra vores terminaler og ud til forbrugeren. Den nøje planlagte rute betyder også, at slutkunderne kan få præcis information om, hvornår de modtager deres varer – flere dage i forvejen.

Færre køretøjer, der hver især er fyldt til det maksimale, giver selvfølgelig også et mindre forbrug af drivkraft. Det gælder ligegyldigt, om vognene kører på fossile brændstoffer eller el.
I Gordon Delivery sænker vi desuden energi- og emballageforbrug, fordi alle vores biler er kølebiler. Dette i modsætning til ”passiv køling”, hvor man bruger isposer eller lignende til at holde varer nedkølet i kølebokse.

Det er dog slet ikke effektivt. At producere is og kølegeler bruger meget energi. At pakke dem i plastik, styrofoam og andre engangsmaterialer øger blot CO2-fodaftrykket.

Madlevering til døren.
Madlevering til døren er en af verdens hurtigst voksende ydelser. Svenske Gordon Delivery vil give danskerne miljøvenlig levering frem for hurtig. Foto: Peter Bondo Gravesen.

Vi skal gøre det bedre – sammen!

Det åbner også for helt nye muligheder for hjemmelevering af lokale fødevarer. For små lokale producenter af kød, mejeriprodukter og andre varer, der kræver køling i hele kæden, kan det være svært at nå helt ud til forbrugerne. Køling, lager og distribution er for dyrt for de fleste enkelte producenter.

Men en del af vores mission er, at vores flåde kan samle deres varer op på ruten, når de har læsset deres leverancer af. Derefter kan vi enten aflevere varerne direkte eller opbevare dem i en af vores 3 kølecentraler, til de skal leveres til forbrugeren.

Samarbejde sikrer de bedste løsninger

I al korthed: Vi sikrer en ubrudt kølekæde fra lager til slutkunden, og vi kører hele tiden i hele Danmark. Faktisk kører vi i det meste af Skandinavien, hvilket også åbner muligheder for direkte fødevareeksport fra producent til forbrugerne i vores broderlande.

Vi ved allerede fra vores erfaringer med stort set alle fødevareproducerende segmenter i Skandinavien, at også landmænd, fødevarevirksomheder, engrosvirksomheder og supermarkeder kan se fordelene i at distribuere varer i fællesskab. Så hjemmelevering kan blive så miljøvenlig som overhovedet muligt og
samtidig kan spare store omkostninger.

Hos Gordon er vi optaget af at skabe fremtidens løsninger. Det er også blandt grundene til, at vi er blevet medlem i Verdens Bedste Fødevarer.

Kun gennem samarbejde kan vi nå de bedste løsninger.

Bliv medlem

Denne nyhed er lavet som en del af medlemspakken for Gordon Delivery. Vi kan også fortælle din gode historie. Læs mere under VBF Nyheder

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

 

(Visited 714 times, 1 visits today)

Del artikel