Fødevarer har tabt konkurrencen med thailandsrejser, møbler, elektronik og bolig. VBF formand Steffen Andersen viser, hvordan branchen vinder kampen.
Af Steffen Andersen, formand for Verdens Bedste Fødevarer. Indlægget har også været bragt i Politiken.
Tilmeld nyhedsbrev!
[mailpoet_form id=”3″]
Fra 1994 til 2021 er hver dansk husstand gennemsnitligt gået fra en disponibel indkomst på 197.000 kr. til en disponibel indkomst på 479.000 kr.

Hver dansk husstand har altså i gennemsnit fået 282.000 kr. mere at købe ind for om året.
I samme periode er hver husstands forbrug på fødevarer kun vokset fra 25.000 kr. til 38.500 kr.
Så mens hver dansk husstand altså har fået 282.000 flere penge at brænde af om året, er det i hver husstand kun 13.500 kr. ekstra, der er blevet brugt på mad.
Det er helt vanvittige tal.
Fødevareindustrien – og vi alle – har fejlet 100 procent, når det går op for os, at titusindvis af menneskers anstrengelser de sidste 350 år – siden industrialiseringen – for at sikre faldende priser på mad, blot er gået til 10 dage i Thailand, en iPhone og en ekstra bil.
Selv når vi sidder med vores ipads ved designereolen i vores 21 grader varme stue fyldt med bøger om gourmetmad, ser madprogrammer og ærgrer os over alle de andre fjolser, som ikke forstår, at jorden brænder og oversvømmes, så er der et, som er sikkert: Maden vil vi ikke betale, og vi klikker lystigt videre til en rejse til 40.000 kr. for 10 dage.
Intet er vigtigere end mad
Det er fuldstændig paradoksalt, at fødevarebranchen har tilladt denne udvikling.
Intet tilsiger, at rejser, skærme, biler, huse, køkkener og andre varer skulle fortjene en større del af vores budgetter end fødevarer. Faktisk har alle disse varer det til fælles, at de alle sammen er mindre vigtige end mad.
Det er ikke forbrugernes skyld. Vi kan selvfølgelig godt opfordre almindelige mennesker til at spekulere over, om ikke mad fortjener en større del af deres budget. Men grundlæggende er det branchen selv, der aktivt har fravalgt at fokusere på madens kvaliteter i markedsføringen af den. I stedet har branchen tilladt et endsidigt fokus på priskonkurrence i stort set alle led af kæden. Et fokus, der har betydet, at branchen har foræret sit marked væk til smarte telefoner og designerkøkkener.
Og hvad så kunne man spørge? Det er vel entydigt godt, at fødevarer, der opfylder vores ernæringsbehov er til stede i en sådan overflod, at vi nærmest fuldstændig har glemt at sætte pris på dem?
Ja, det ville være entydigt godt, hvis det ikke også betød, at vi som mennesker bliver tungere og sygere. Og vænnet til ukompliceret mad og smag, som det bliver serveret for os på prisalterets hellige højbord.
Fordi vi – og fødevarebranchens sælgere og indkøbere – ikke ved noget om den mad, der skal holde os sunde og energifyldte, lader vi os hver dag blive affodret med stadig billigere, kønsløse og usunde fødevarer. Indtil vi kæmpestore og kropsbesværede og med dårligt syn må kaste håndklædet i ringen og lade os blive medicineret ud af de helbredsproblemer, den billige og ensrettede mad giver os.
Læs også: FødevareDanmark tilslutter sig til fulde Verdens Bedste Fødevarer
Det er ikke for sent at ændre
Den gode nyhed er, at det ikke er for sent at ændre udviklingen. De mest vidende om mad, jeg har mødt de sidste år, var 11 gourmetslagterlærlinge på Roskilde dyrskue med en gennemsnitsalder på cirka 23 år. De elskede deres fag og at tale med kunder om mad.
Men vi kan som gennemsnitsdanskere ikke finde ud af at købe ind i de butikker, som de engagerede og vidende unge skal arbejde i.
I en kollektiv prisbevidsthed, skabt af industrien selv, har vi accepteret, at mad skal være billig. Og at de indkøb, man gør hos slagtere, bagere, ostehandlere, fiskehandlere er for dyre til hverdagen. Til trods for at de fleste af os – med en ganske beskeden fokusændring i vore budgetter – kunne købe ind til hverdag og fest i specialbutikker med vidende medarbejdere, uden at det ville have voldsomt stor betydning for, hvor stor en del af vores disponible indkomst, der ville gå til mad.
Det kræver dog, at fødevareindustrien får øjnene op for, at hele kædens ensidige fokus på priskonkurrence er skudt helt ved siden af.
Hvis ikke fødevarebranchen selv tror på, at fødevarer kan markedsføres på kvalitet, sundhed, dyrevelfærd, eller natur, miljø og klimahensyn, hvem skal så tro på det?
Læs også: Trænede sælgere kan tjene penge på bæredygtighed
Vil du tjene penge på bæredygtighed?
Samfundets, bankernes og dine kunders krav betyder, at det er vigtigt at komme i gang nu. Inden bestyrelsen opdager, at din virksomhed investerer i bæredygtighed, uden at det giver afkast.
I Verdens Bedste Fødevarer står vi stejlt på, at der skal rettes op på, at ingen sælgere i Danmark, som i øvrigt laver verdens bedste fødevarer, nogen sinde i fremtiden undgår at få relativ megen viden, om det produkt de sælger.
De skal lære at bruge den viden rigtigt i aktivt salg, så de næste led, dvs. detailhandel, restaurationer, fastfood kæder osv. bliver nødt til at forholde sig til mere end prisen. Og så de også kan tjene mere på bæredygtighed.
Vi mener faktisk, det er livsvigtigt for vores befolkning, verdens befolkning, og fødevareindustriens indtjeningsevne.
Mad er jo egentlig en form for forebyggende medicin. Så det er bare om at komme i gang nu, hvor ESG banker på døren. For i forhold til socialt ansvar er det kun første skridt på vejen at tale om bæredygtighed. Næste skridt er, at fødevarebranchen skal kunne svare på:
1. Hvilket gode er dine produkter for samfundets sundhed?
2. Uddanner du dine kommercielle mennesker, sælgere og marketing folk til at vide noget om det, de sælger?
Vi sidder klar ved telefonen, hvis du føler, du skal øge din vækst, profit og samfundsanseelse og være optimalt forberedt på fremtiden.
Kontakt: steffen@vbfmedier.dk eller telefon 21741076
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer