Hvad har japanere, vietnamesere, finner, tyskere, polakker og danskere til fælles? De elsker fisk fra Gelsbro Dambrug. Her bruger man i dag 90 pct. mindre vand, end man før har gjort. Men man producerer fire gange så mange fisk. Snaptun Fisk Export A/S er nyt medlem af Verdens Bedste Fødevarer.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Af Finn Bald (Artiklen er en del af medlemspakken for Snaptun)
Fisk finder man da i skoven.
Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister havde i samarbejde med Verdens Bedste Fødevarer og Dansk Akvakultur Producentorganisation kaldt til møde 23. april i en skov ved Ribe for at se nærmere på, hvordan man på Gelsbro Dambrug producerer regnbueørred til verdensmarkedet. Vi er på et anlæg på 70 x 360 meter eller noget, som svarer til lidt under fire fodboldbaner.
En fiskehandler fra Århus har den senere tid skabt tvivl om kvaliteten af fisk fra fiskeopdræt, så nu var der syn for sagen.
Tim Holmgaard Petersen er anden generations ejer af Snaptun Fisk Export A/S, som bl.a. driver Gelsbro Dambrug samt ni andre dambrug rundt i landet. Hertil kommer desuden otte havbrug. Til beroligelse for dem, der måtte være skeptiske om miljøpåvirkningen fra dambruget, slår han straks fast:
– Vi er gået fra at producere 500 tons regnbueørreder til snart 2.000 tons regnbueørreder. Og vi er gået fra at bruge 2.000 liter vand fra Gelsted Å i sekundet til nu at bruge 200 liter i sekundet, som er vand, der samtidig bliver recirkuleret mange gange. Det lyder måske nemt. Men det er en udvikling, som har taget 20 år at gennemføre, siger han til de fremmødte. Den tager vi lige igen: Man bruger 90 pct. mindre vand til at producere fire gange så mange fisk.
Kontrollabel miljøpåvirkning
En ny fuldautomatisk luftblæser sørger for at flytte vandet rundt i bassinerne samt ilte – og afgasse det for gasarter som fx CO2. Det sker i én bevægelse uden brug af bevægelige dele som fx tandhjul og lejre. Driftsleder Jørgen Gad Nielsen fortæller, at det vigtigste ved anlægget er den gode gennemstrømning af vand.
– Det vand, som så til sidst skal væk fra anlægget, køres gennem en kæmpe lagune eller vandrensningsanlæg, inden det til sidst løber ud i Gels Å. Inden det sker, er det også blevet renset i samtlige produktionsenheder, siger han.
Rent teknisk handler det om at få omdannet nitrit til nitrat, fordi nitrit som giftstof i vand kan være skadeligt for fisk. I recirkulerede akvasystemer skal man efter, at fiskene har brugt vandet, også hurtigst muligt have ilten ud af vandet for at fjerne overskydende nitrat – eller kvælstof.
– Miljøpåvirkningen er både kontrollabel og kontrolleret, og det er jo også det, som har skabt innovationen i dambrugene. Selvom lovgivningen er stram, har den også skabt noget innovation, indskyder René Christensen, der er direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Gelsbro Dambrug er desuden certificeret efter ASC (Aquaculture Stewardship Council), som er et globalt mærke for opdrættede fisk og skaldyr, som igen betyder, at man beskytter det omgivende miljø og skaber en bæredygtig produktion. Det handler foruden miljøet om bl.a. forsvarlig brug af foder, god dyrevelfærd og et godt arbejdsmiljø.
Direktør Tim Holmgaard Petersen tager imod spørgsmål om Gelsbro Dambrugs miljøpåvirkning.
God og sikker spise
Et verserende billede på, at fisk fra fiskeopdræt skulle være et dårligt produkt, kan Tim Holmgaard Petersen slet ikke genkende.
– En fiskehandler må sælge det, han vil. Man kan kan vel også sige, at man som slagter ikke vil sælge kød fra opdrættede grise og køer. Men vi mener selvfølgelig, at det er et godt produkt, vi laver, siger han.
Han får opbakning fra René Christensen:
– Hvis du tager en saltvandsfisk fra dit havbrug, Tim, kan man spise den rå. Men ved en vildtfanget fisk, kan man risikere, at der er parasitter og tungmetaller i, og den skal derfor varmebehandles eller fryses først. Som fødevare får du derfor et mere kontrolleret produkt, som også gør den velegnet til sushi.
De små springende pletter øverst i anlægget er legesyge ørreder, som viser sig frem for gæster på en ellers lidt gråvejrstung 23. april 2025.
Dyrevelfærd er alfa og omega (3)
Hos Verdens Bedste Fødevarer har formand Steffen Andersen fokus på dyrevelfærd. Han er derfor nysgerrig efter at vide, hvad fagfolkene hos Gelsbro Dambrug gør for at måle, hvordan fiskene har det.
– Vi måler det på, at hvis de ikke har det godt, holder de op med at spise. Jo bedre fiskene har det, jo bedre forretning har vi. Den er ikke længere, siger Tim Holmgaard Petersen.
Han suppleres af teknisk chef Magnus Michelsen, der forklarer, at når man har konstrueret anlæggene som separate enheder med egen vandforsyning og eget afløb, og at man også tømmer og renser anlægget efter en produktionscyklus på ti måneder, er disse tiltag også med til at skabe et godt fiskeliv uden sygdom på dambruget. Og så måler man også, hvor mange fisk der årligt dør.
– At sørge for, at fiskene har det så godt, så de ikke dør, er faktisk et af de steder, man kan vinde mest. Ligesom i al anden animalsk produktion er der tab, og kan vi holde os til et tab på 3-5 procent, er det tåleligt – jo færre døde fisk, jo bedre, siger Magnus Michelsen.
Fiskene er desuden så godt beskyttede i et dambrug, at de lidt svagere fisk undgår mange af de farer, som de vil støde på i vild tilstand. Det kan betyde, at der en gang imellem kommer en fisk på bordet med en lidt skæv hale. Men “det vil jo være diskrimination ikke at spise dem,” siger Magnus Michelsen med et tilsvarende skævt smil.
Fiskene får også noget godt at spise. Og de spiser mere grønt end i gamle dage, hvor måltidet bestod af hakket skidtfisk fra havnen. Nu om dage er det Biomar, som leverer føden til dambrugets fisk, og menuen står på fiskepiller med kun 30 pct. fiskemel. Ifølge fagfolkene hos dambruget er Biomar gode til at udvikle foderet og fylde på med både planteolie, tang, alger og insekter. Fx kan fiskene også få de vigtige omega-3 fedtsyrer fra alger.
Der har også været polemik om, hvor mange vildtfangede fisk, som går til at lave fiskefoder. Men fagfolkene her pointerer, at der går 750 gram vildtfanget fisk – fx tobis og brisling – til at lave et kilo dambrugsfisk. Det er derfor ikke konsumfisk, man bruger til fiskemel.
Og hvilken fisk er så den bedste?
– Regnbueørreden smager jo bedre end laksen. Den er finere i kødet, og det er også derfor japanerne køber mere regnbueørred, siger en storsmilende Tim Holmgaard Petersen.
Dambrugets ørreder er mellem 2 ½ til 4 kilo, når de bliver hentet af de store tankvogne for eksempelvis at blive forarbejdet som varmtrøgede, inden de lander på middagsbordet derhjemme. Der er net over og i siderne af anlægget.
Ferskvands Ørreder fra dambruget (Oncorhynchus mykiss) er røget, pakket og klar til middagsbordet.
Læs mere om fiskeopdræt i disse artikler:
Fiskehandler Clausen lærer salgsteknik af VBF
Kun en tåbe frygter opdræt af fisk
Politikere talte varmt om dansk fiskeopdræt
Kokkelandsholdets direktør ”forstår ikke modstanden mod dansk opdrætsørred”
Musholm ser kæmpe potentiale i økologisk dansk fiskeopdræt
Kvælstof fra havbrug udgør ca. 0,06 % af kvælstoftransport i danske farvande
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
