Vækstplan hvede

Ukonventionel vækstplan

Ikke færre end fire ministre havde aktier i den vækstplan for fødevarer, der i dag blev fremlagt i Erhvervs-og vækstministeriet. Miljøminister Ida Auken, Uddannelsesminister Morten Østergaard,

Fødevareminister Dan Jørgensen
Fødevareminister Dan Jørgensen

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og, ikke mindst, den nyudnævnte fødevareminister Dan Jørgensen, der blev udnævnt til årets dyreven i 2012 af Dyrenes Beskyttelse.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen

Der kunne godt have været et par ministre mere. Ikke mindst ministeren for by-, bolig og landdistrikter Carsten Hansen kunne godt have brugt et par talepinde for at blive mere synlig med sin dagsorden. Men der var vel ikke flere stole. Finansministeren kunne også godt have været der til at redegøre for, hvor dyrt det bliver, når medarbejdere skal kunne investere i egen branche – før skat. En pind, som Danish Crown og NNF nok har haft en betydelig interesse i at få gennemført. Planen skal blandt andet sikre, at vi får halvanden million ekstra slagtesvin opfedet i Danmark årligt. Svin, der skal give arbejdspladser og eksportindtægter.

Ida Auken 2010
Miljøminister Ida Auken

 

Der er også grønne og dyrevelfærdstiltag i vækstplanen. Men ingen, der kigger på den, kan blive i tvivl om, at regeringen i hovedsagen har det konventionelle landbrug i tankerne med tiltaget. Dette til trods for, at alle de deltagende regeringspartier har økologi som mærkesag. Ergo må de enten have skiftet holdning eller også har hensynet til arbejdspladser og eksport- og skatteindtægter vejet tungere end økologien.

End ikke Kjeld Hansen kan vel finde på at sige, at det er Landbrug & Fødevarer, der har overbevist Dan Jørgensen om det fornuftige i vækstplanen. Når nu det er sådan, at vi ikke får økologi over det hele lige med det samme, ville det da være dejligt, hvis vi kunne arbejde sammen om at gøre det konventionelle landbrug endnu bedre og holde op med at skælde ud på et erhverv, der åbenlyst er for vigtigt for økonomien til, at man kan lade det falde. Derfor håber jeg, at endnu flere vil støtte op om https://verdensbedstefodevarer.dk med et like. Hvis vi alle sammen giver et par kroner til forskning i produktion, der tager større hensyn til miljø, klima, dyrevelfærd, arbejdsmiljø og natur, kan vi skabe et erhverv, som ikke blot er vigtigt men også kan forbedre verden. F.eks. kan jeg nævne, at Højteknologifonden i dag har meddelt, at den vil støtte et forskningsprojekt, der skal forbedre svins forhold under varme himmelstrøg. Der kan findes på mange flere af den slags projekter, der giver dansk eksport, højere dyrevelfærd, lavere CO2-udledning og meget meget andet godt.

45-Morten-Østergaard
Uddannelsesminister Morten ØStergaard Foto: Kim Vadskjær

 

Tillykke med en ukonventionel vækstplan! For mere information om Verdens Bedste Fødevarer læs https://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev

(Visited 47 times, 1 visits today)

Del artikel