Djævle

Ubarmhjertige djævle

Opskriftsbloggen Grydeskeen.dk har været så venlig at give mig plads til et indlæg om https://verdensbedstefodevarer.dk. Det er sket under overskriften “Ros landmændene – det lønner sig.” Det har fået et par af mine faste kritikere og en enkelt ny til at skrive lange svarindlæg, hvor de argumenterer for det kedsommelige i mit projekt.

Jeg er fuld af beundring for deres ildhu! Jeg synes, det er fantastisk, at der findes mennesker, der er så optændte af en sag, at de bruger en stor mængde tid på at forfægte deres synspunkter! Jeg er ikke enig med dem, det siger næsten sig selv. Og jeg synes, de gør en fejl, som er en af de menneskelige fejl, jeg er allermest ked af: De skærer folk – i dette tilfælde landmænd – over en kam. Det er som om, konventionelle landmænd i deres bevidsthed er blevet til en stor masse af ubarmhjertige djævle, der har kørt sig selv, naturen og vores mad i sænk. Sandt er det da også, at landmænd, særligt når de optræder i kor, kan være endog særdeles ensporede at høre på. Men det gælder altså, synes jeg, også for landbrugets argeste kritikere.

Kjeld Hansen er en af dem, der ynder at kritsere landbruget. Han er ikke alene!
Kjeld Hansen er en af dem, der ynder at kritsere landbruget. Han er ikke alene!

Jeg bryder mig ikke om ensporede fjendebilleder. Det er for nemt at opstille den slags og lade dem tage skylden for dårligdomme, der altid (ALTID!) har flere nuancer. Jeg kan ikke komme på en eneste problemstilling, hvor der ikke er årsager og grunde, dårlige såvel som gode, for problemets opståen.

De tre kritikere beskylder mig for at tale det konventionelle landbrugs sag, og det er da også sandt så langt, at jeg ikke synes, det konventionelle landbrug fortjener al den kritik, der hældes ud over det. Men derfra og så til at sige, at jeg er ensidig, synes jeg, der er et stykke vej. Hvis jeg var så ensidig, ville jeg nok få flere likes fra de konventionelle landmænd, men dem skælder jeg også ud på, så de gider mig heller ikke rigtigt, og jeg har også ført et par intense diskussioner med den side af fløjen.

Jeg argumenterer i stedet for, at vi dropper de stereotype fjendebilleder og giver os i kast med en dialog om, hvordan vi i fællesskab kan skabe et fødevareerhverv, vi alle kan være stolte af.

Og hvis man synes, det er en god ide, ville det være dejligt med et like på https://verdensbedstefodevarer.dk!

(Visited 59 times, 1 visits today)

Del artikel