Foranlediget af Preben Wilhjelms syv spørgsmål journalister aldrig stiller, kommer her syv spørgsmål alle med hang til forandring af landbruget bør stille sig
1: Hvem ejer de 360 mia. kroner, landbruget skylder væk? Lidt af svaret findes her. Hvis man vil have store forandringer i den måde, landbrug drives på i Danmark, f.eks. ved at sænke svineproduktionen markant eller dyrke en mindre del af jorden, vil disse ejere formentlig gerne sikres, at de får deres penge. Læs også “Follow the money“.
2: Hvem får de ca. 18 mia (for nemheds skyld 5 pct. af de 360 mia. kr) landmændene hvert år betaler i renter, bidrag og gebyrer? Samme bemærkning som ovenfor. I parentes bemærket kan man sige, at landbrugsstøtten betaler en tredjedel af renterne. Læs også: Landmænd hænger på støtten
3. Hvis landbruget skal forandres markant, hvem skal så gøre det? Er det de mange unge mennesker, der hvert år forlader landet til fordel for byerne? Er det de aldrende landmænd selv? Østeuropæere? Kinesere? Dig? Læs også: Hvordan får landmænd noget på den dumme?
4. Hvis Danmark skruer ned for produktionen, vil det så ændre på verdens forbrugsmønstre? Der er en vis sandsynlighed for, at de danske fødevarevirksomheders markedsføring har en lille indflydelse på forbruget i verden. Der er også en vis sandsynlighed for, at en markant ændring af dansk fødevareproduktion ville kunne inspirere andre til at ændre noget. Men markant? Næppe. Forbrug og metoder i verden vil fortsætte udviklingen ret uafhængigt af Danmark. Læs også: Hvornår har du sidst skiftet standpunkt?
5. Hvem vil betale for forbedringer? Hvis fødevareerhvervet skal forandres markant, hvem er så mest villige til at betale regningen? Er det de fattige, for hvem udgifter til fødevarer er en stor del af budgettet? Eller er det de rige, der har overskud til at tænke på andet end dagen og vejen? Jeg tror på det sidste. Læs også: De fattige skal arve riget
6. Hvor i verden skal vi lede efter inspiration til udviklingen? Hvis vi ikke er stolte af dansk fødevareproduktion, hvor skal vi så kigge hen for at finde inspiration? Til mindre udviklede lande, hvor produktionen ikke er blevet industrialiseret? Er dyrevelfærden, klimahensynet, miljøvenligheden og arbejdsmiljøforholdene bedre der, og er udsigterne til forbedringer lovende? læs også: https://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev
7. Hvem skal brødføde verden? Det er sagt mange gange, og argumentet har efterhånden fået et skær af kliche og utroværdighed. Men det ændrer ikke ved, at verdens befolkning formentlig vil vokse til ni mia. mennesker i 2050. Befolkningstilvæksten vil være størst i lande, hvor adgangen til mad er begrænset, og hvor udviklingen i produktionen ikke er fulgt med vestens. (f.eks. som i EU jævnfør grafikken nederst til højre her). Læs også: Verdens rigeste hjælper afrikanere
