Der er flere, der har påpeget, at landmænd i forvejen får så rigeligt i støtte fra EU. Hvorfor skulle man så give dem mere, når de i forvejen gør det ringe?
Det er sandt, at det danske landbrug er på støtten, og det er et usandsynligt ækelt system at se på. Der snydes i stor stil, særligt i Sydeuropa, og landbruget holdes kunstigt i live. Nogen vil sige på bekostning af tredje verdens lande. Der er dog også fordele ved systemet. Som det ser ud nu, ville det europæiske landbrug ikke kunne holde skindet på næsen, hvis det ikke var for systemet.
Lad falde, hvad ikke kan stå, kunne man sige, men jeg hører til dem, der mener, det er vigtigt, at vi har en europæisk fødevareproduktion. Mette Gjerskov og mange andre vil gerne have, at der bliver indbygget flere krav til grøn fødevareproduktion i systemet. Det er en god tanke, og det er vigtigt i debatten at huske på, at støtten er betaling til landmændene for at de yder en service, som samfundet efterspørger.Når man giver penge, må man godt stille krav om, hvad de bruges til.
Det er ikke mit indtryk, at de danske landmænd er begejstrede for støtten. Særligt ikke de unge, for den støtte, man opnår, når man køber et landbrug, er indregnet i den pris, man giver. Samtidig sænkes landbrugsstøtten i disse år, så det er ikke så fedt at være på støtten, som man skulle tro. Særligt ikke, når man egentlig skulle gå for at være liberalt indstillet, og man får hug for sin afhængighed af støttekroner fra sin omverden.
Under alle omstændigheder er der ikke udsigter til, at der pilles markant ved landbrugsstøtten fra EU. De nye østeuropæiske landbrug har brug for den for at få moderniseret deres landbrug og dermed samfund, og i Sydeuropa er landbrugene, til trods for at de ikke er bedre rent miljømæssigt og dyrevelfærdsmæssigt, stadig populære blandt befolkningerne, så der er ikke pres på for en afskaffelse.
EU-støtten bliver altså foreløbig, og sørger i en vis udstrækning for, at landmændene kan få et grundlæggende udkomme af deres produktion. Men det er stadig ikke fedt at være landmænd, og man kan argumentere, at støtten gør, at detailhandelen kan købe varerne billigere, end de ville kunne, hvis den ikke var der.
Vi ville altså stadig skulle betale de mange milliarder for vores mad, hvis støtten blev afskaffet, bare over prisen i supermarkedet i stedet. Eller vi ville skulle afvikle europæisk fødevareproduktion og importere fra lande, hvor lønninger, jordpriser og omkostninger i almindelighed er så lave, at de ville kunne udkonkurrere de europæiske.
Husk i den forbindelse, at de europæiske landmænd skal have indkomster, der svarer til deres medborgeres, mens fødevareproducenter i Østeuropa, Brasilien og mange andre lande, har et relativt lavt indkomstniveau i forhold til byboerne. Og det er vel også en tanke værd, om ikke det ville være rart at få skubbet deres indkomster op på niveau. Min ide med ekstra kroner til fødevareforskning er at sikre, at det bliver mere lukrativt og attråværdigt at blive fødevareproducent. Så vi får de rigtige unge ind i erhvervet og sikrer den fornyelse og innovation, som er nødvendig, hvis vi fortsat skal bryste os af at være et fødevareproducerende land.
Læs også: https://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev
