Standpunkt

Hvornår har du sidst skiftet standpunkt?

Der gøres ofte grin med sætningen ”man har et standpunkt, til man tager et nyt.”

Med væsentlig urette. Der findes næppe noget mere beundringsværdigt end at være i stand til at skifte standpunkt. Det betyder, at man har lyttet til argumenter og har fundet dem væsentlige nok til, at det har rokket ved den overbevisning, man ellers var nået frem til. Selvfølgelig er der også her undtagelser. F.eks. er det temmelig uskønt at se politikere skifte parti, når man får fornemmelsen, at de ikke har skiftet standpunkt men blot har søgt det for dem selv mest opportune.

Men derudover sker det alt for sjældent, at folk skifter standpunkt. Langt de fleste søger informationer i kredse, hvor de får bekræftet deres synspunkt i stedet for at opsøge de miljøer, hvor de kunne få forandret deres livssyn. Det kan ikke og vil ikke blive anderledes. Derfor ser man også , at politikere med trang til valg eller genvalg efter opfordring fra deres kommunikationsrådgivere taler ind i deres vælgeres holdninger i stedet for at udfordre dem på deres livsanskuelse. Derfor er det også i al væsentlighed umuligt at få eksisterende landmænd / naturforkæmpere /dyrerettighedsaktivister / fortsæt selv til at skifte standpunkt.

Der er meget få af dem, der med søde ord og argumenter kan foranlediges til at skifte praksis. For hvem vil forandre sig selv?  Stort set ingen. Jeg hørte for nylig, at personligheden er dannet ved seksårsalderen. Derefter er der stort set ingen ting at stille op. Om det er sandt, ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg selv er stædig tilhænger af mit eget verdenssyn, og hvis det var anderledes, ville hverdagen være en stadig udfordring. Højst sandsynligt ville jeg relativt hurtigt få stillet en psykisk diagnose.

For det danske fødevareerhverv betyder det, at fremtidsudsigterne bliver en kende mere dystre, hver gang der kommer en dårlig historie frem om, at landbruget sviner og slår dyrene. Det bekræfter nemlig et billede, der efterhånden er temmelig indgroet i mange menneskers bevidsthed. Den giver de videre til deres børn, og derfor bliver erhvervet for hver historie stadig mindre attraktivt.

Børn er endnu ikke voldsomt forstokkede. Sats på dem, hvis du vil forandre verden.fremtid.
Børn er endnu ikke voldsomt forstokkede. Sats på dem, hvis du vil forandre verden.fremtid.

Det betyder, at færre vælger erhvervet til, og det betyder, at udviklingen går i den forkerte retning, og så bliver det en ond spiral. Derfor er det, set fra https://verdensbedstefodevarer.dks synspunkt, sindssygt vigtigt, at den negative opfattelse af erhvervet bliver vendt på hovedet. Som det er nu, kan det ikke lade sig gøre at ændre erhvervets grundvilkår, uden at det fører alvorlige samfundsmæssige omkostninger med sig. Men hvis vi i fællesskab taler erhvervet op og understøtter forskning, der kan forbedre erhvervet på områder, som stort set alle danskere (inkl. Landmænd) gerne ser fremmet, så kan vi over et par årtier skabe et stærkt, selvstændigt og innovativt fødevareerhverv, vi alle kan være stolte af. Støt tanken ved at synes godt om https://verdensbedstefodevarer.dk. For mere information om projektet læs https://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev

(Visited 59 times, 1 visits today)

Del artikel