Langsommelig og mangelfuld sagsbehandling skyldes ikke klager fra Danmarks Sportsfiskerforbund, skriver formanden i en replik til Dansk Akvakultur (DAPO). Svar fra DAPO i bunden.
Af Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund som replik til Alle havbrug har en gyldig havbrugstilladelse
Det er helt korrekt, når Rene Christensen i sit indlæg her på Verdens Bedste Fødevarer slår fast, at alle 19 danske havbrug har en havbrugstilladelse – som i øvrigt er mellem 19 og 33 år gamle. Det har vi aldrig anfægtet. Og det fremgår også af flere af de nyheder og den kommunikation, vi har lavet om havbrugssektoren den seneste tid.
Havbrugene opererer lovligt på disse gamle tilladelser, da man politisk har indført en bestemmelse i ”Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed” i §73. Den giver havbrugene lov til at fortsætte på havbrugstilladelserne, indtil de er erstattet af en miljøgodkendelse. Det har været et krav siden 2006 med ansøgningsfrist for eksisterende havbrug i 2014.
Men her slutter vores enighed med René Christensen og Dansk Akvakultur også. Det kræver et lidt længere og dybdegående svar, som følger her.
Kun to havbrug har miljøgodkendelser
I sit indlæg skriver René Christensen, at ”flere havbrug har fået nye miljøgodkendelser fra Miljøstyrelsen”. Det er en sandhed med modifikationer. For ifølge Miljøstyrelsen egen oversigt fra februar 2025 er der kun to ud af 19 danske havbrug – Agersø og Grønsund – der har en miljøgodkendelse.
Derudover har Miljøstyrelsen, Fredericia, Kolding, Hedensted, Vordingborg og Kalundborg kommuner rigtig nok udstedt miljøgodkendelser til 9 havbrug i perioden december 2014 til april 2017. Men alle 9 miljøgodkendelser er af Miljø- og Fødevareklagenævnet blevet hjemvist til fornyet behandling. De er altså ikke gyldige.
Det er rigtigt, at det er sket efter klager fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Netop fordi vi mente, at tilladelserne var givet på et utilstrækkeligt grundlag. Fx ud fra forældede miljødata eller med manglende vurdering af påvirkning af det omkringliggende havmiljø og natur.
Havde miljømyndighederne i første omgang udført arbejdet fagligt og juridisk korrekt, havde vi naturligvis ikke klaget. Dermed hviler ansvaret for eventuel yderligere sagsbehandlingstid altså på de pågældende kommuner og Miljøstyrelsen.
Klager har ikke trukket sager i langdrag
Det fører til det næste kritikpunkt fra René Christensen, som mener, ”at Sportsfiskerforbundet påklager stort set alle miljøgodkendelser, hvilket betyder, at sagerne sendes videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor sagsbehandlingen typisk strækker sig over fem år eller mere. Det er derfor i høj grad Sportsfiskerforbundets klager, der er årsagen til, at havbrugene er i den situation, som de er i.”
Som nævnt er det rigtigt, at vi har påklaget miljøgodkendelse af 9 havbrug. Men at det skulle have trukket sagerne i langdrag og retfærdiggøre sagsbehandlingstider på over 11 år, passer ikke. Og at ”sagsbehandlingen typisk strækker sig over fem år eller mere” er lodret forkert.
Hvis vi ser på de 9 klagesager, var 7 ud af 9 sager afsluttet i perioden 2018-2019 efter en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 2 år og 11 måneder. De sidste to klagesager blev afsluttet i august 2022 og havde ganske vist lange sagsbehandlingstider på 5 år og 5 måneder.
Samtidig er det værd at bemærke, at 7 af 9 klagesager som beskrevet allerede var afsluttet inden januar 2021, hvor Miljøstyrelsen overtog det fulde myndighedsansvar – herunder ansvaret for miljøgodkendelser.
For tre af dem, Fejø, Onsevig og Skalø havbrug, havde Miljøstyrelsen allerede inden 2021 ansvaret for miljøgodkendelse. Dermed har Styrelsen siden foråret 2018, hvor klagesagerne blev afsluttet, haft tid til at genoptage sagsbehandlingen og få godkendt virksomhederne efter kravene om miljøgodkendelse. Altså mere end 7 år.
Det er derfor svært at acceptere René Christensens påstand om ”en bevidst fordrejning fra sportsfiskernes side.” Vi forholder os ganske enkelt til fakta. I stedet fremstår René Christensen indlæg som spin og udokumenteret kritik af Danmarks Sportsfiskerforbund.
Svært at miljøgodkende havbrugene?
Det er altså en fejlagtig antagelse, at Danmarks Sportsfiskerforbund bærer ansvaret for de umådeligt lange sagsbehandlingstider. Set herfra fremstår det derimod som om, at Miljøstyrelsen har svært ved at få overført havbrugene til nye miljøgodkendelser. På grund af skærpede danske og europæiske miljøkrav samt havmiljøets nuværende, elendige tilstand.
Måske er det netop derfor, at vi ikke ser fremdrift i sagsbehandlingen?
I Danmarks Sportsfiskerforbund vil vi naturligvis fortsætte vores arbejde for et rent og sundt havmiljø. Og det kræver, at udledningerne af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer nedbringes betragteligt. Vi ser nu frem til, at miljøministeren på et samråd d. 24. september skal redegøre for sagen samt til Rigsrevisionens kommende undersøgelse. Forhåbentlig kan det betyde mere fart i sagsbehandlingen af havbrugenes tilladelser.
Tilsyn og kontrol skærpet minimalt
Afslutningsvis må vi også kommentere på de dele, der drejer sig om tilsyn og kontrol med den danske havbrugsproduktion – selvom det ikke har været et emne i vores seneste kritik af Miljøstyrelsen.
Det er korrekt, at Danmarks Sportsfiskerforbund i august 2019 afleverede en række anbefalinger til øget og styrket kontrol og tilsyn med havbrugene. En af hovedpointerne var, at egenkontrollen fylder for meget – og at der er behov for flere fysiske kontrolbesøg samt et foderkøbsregister, hvor foderleverandøren forpligtes til at indberette salg af foder til det enkelte akvakulturbrug til et centralt register, som tilsynsmyndighederne har adgang til.
Så vidt vi er bekendt, er der desværre ikke skruet op for hverken de fysiske kontrolbesøg fra Miljøstyrelsen eller etableret et fornuftigt indberetningssystem ifm. salg af foder. I stedet er der kun skruet minimalt op for kravene til egenkontrol siden kritikken i 2019. Men den del, vil vi naturligvis gerne høre Miljøstyrelsen eller Dansk Akvakultur nærmere om – det har som nævnt ikke været et kritikpunkt fra os i den seneste debat om havbrugene.
Svar fra DAPO
René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur, svarer her på replikken ovenfor:
Danmarks Sportsfiskerforbund kritiserer Miljøministeriet for manglende kontrol med danske havbrug, som ifølge forbundet “får lov til kvit og frit at dumpe næringsstoffer, medicinrester og miljøfremmede stoffer direkte ud i havet – uden tilladelser og uden konsekvenser”.
Det er helt utroværdigt, fordi Sportsfiskerforbundet netop selv har været tæt involveret i at drøfte og formulere de meget skærpede kontrol- indberetningskrav, som Miljøstyrelsen senest har indført i 2025, og fordi hjemmesider med tilknytning til Sportsfiskerforbundets gennem årene har søgt hundredevis eller tusindvis af aktindsigter på havbrugenes rapporter og kontroller hos forskellige myndigheder, som efterfølgende er blevet offentliggjort, delt og debatteret på sociale medier bl.a. af sportsfiskerforbundets medlemmer.
Fakta er, at danske havbrug hører til blandt de mest regulerede fødevareerhverv med skærpede krav, tæt tilsyn og løbende rapportering. At miljøgodkendelserne trækker ud, skyldes komplekse regler, herunder fortolkning af EU-direktiver – og ikke mindst de mange klagesager fra Danmarks Sportsfiskerforbund – ikke vores manglende vilje til at leve op til kravene.
Læs også: Alle havbrug har en gyldig havbrugstilladelse
Samt disse artikler:
Markager gav falske oplysninger på Naturmødet
Fiskehandler Clausen lærer salgsteknik af VBF
Kun en tåbe frygter opdræt af fisk
Politikere talte varmt om dansk fiskeopdræt
Kokkelandsholdets direktør ”forstår ikke modstanden mod dansk opdrætsørred”
Musholm ser kæmpe potentiale i økologisk dansk fiskeopdræt
Kvælstof fra havbrug udgør ca. 0,06 % af kvælstoftransport i danske farvande
Skal vi fortælle din fødevarehistorie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
