René christensen bulk

René Christensen synes ikke, bulk bør være et negativt ladet ord

Som ”ordfører for det meste” har Dansk Folkepartis René Christensen et særligt hjerte for fødevarer. Han synes ikke, at bulk bør være et negativt ladet ord.

Af Felix Stark, kommunikationsansvarlig for netværket Farmvision. Historien kan frit downloades og gengives efter god journalistisk praksis. Billede af René Christensen kan hentes her. Øvrige billeder på siden venligst udlånt af René Christensen. 

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

René Christensen, Dansk Folkeparti
René Christensen, Dansk Folkeparti, formand for Miljø og Fødevareudvalget samt finansordfører.  Foto udlånt af René Christensen. 

”Når man kigger på landbruget uden de grønne briller, må man sige, at erhvervet har haft en helt vild strukturudvikling. I 90’erne var der 30.000 bedrifter, og nu er det under 10.000.Det viser jo om noget, at erhvervet er omstillingsparat, og det kan man også se ved, at landmænd er utroligt dygtige til at kigge på bundlinje. Hvis noget kan have en positiv indvirkning på den, er landmænd parate til at investere i omstillingen”.

Sådan sagde René Christensen, der med egne ord er ”ordfører for det meste. For sådan er det jo, når man ikke er så mange længere,” da han holdt oplæg i netværket Farmvision, der faciliteres af Farmbrella.

Han var i egenskab af formand for Miljø og Fødevareudvalget samt finansordfører inviteret til at give sit perspektiv på den grønne omstilling af landbruget. Han valgte dog at starte et andet sted:

– Klima og miljø kan vi godt håndtere. Men hvem er det, der får gevinsterne? Jeg og Dansk Folkeparti er eksempelvis fortalere for biogas, men når mask og roepulp forsvinder og bliver til grøn energi, skal vi så importere mere foder, og hvem skal have gevinsten? Vi skal være bedre til at tale energi, landbrug og Fødevarer samlet, og vi skal se på, om det er energisektoren, der skal have hele klimagevinsten af den biomasse, der bliver til energi, sagde René Christensen.

Læs også: Concito: “Vi skal belønne intensiveret landbrug”

Sælg viden – men behold råvarerne

Han påpegede samtidig, at de klimaløsninger, der udvikles, så fødevareerhvervet kan producere med mindre klimabelastning selvfølgelig skal sælges til andre dele af verden.

– Men i den proces er det jo vigtigt at huske, at selve de produkter, der kommer ud af dansk landbrug også har kæmpe værdi. Mad er nødvendig for os alle sammen, og når der udvikles løsninger i Danmark, er det jo fordi vi har en primær produktion, der leverer mad, sagde René Christensen.

Han påpegede i den forbindelse, at Danmark, som har og kommer til at have noget af Europas bedst egnede landbrugsjord, har en forpligtelse til netop at lave fødevarer på den jord.

– Vi har heldigvis fået skrevet ind i landbrugsaftalen, at 70 procents reduktionen af Danmarks klimabelastning ikke skal ske på bekostning af vækst og arbejdspladser. Men det skal jo heller ikke være på bekostning af, at der kan blive fødevaremangel, sagde René Christensen.

Han mener i øvrigt, at de færre – men større – danske landbrug, der vil komme i de kommende år, vil have fordel af, at der kommer krav om mindre klimabelastning.

– Ligesom vi så det, da der blev indført krav om sporbarhed, vil danske landbrug kunne drage økonomisk fordel af at kunne producere med mindre klimabelastning. Så jeg er bestemt optimistisk i forhold til, at vi i fremtiden også kan tjene penge på at lave store mængder. Jeg synes ikke, at bulk bør være et negativt ladet ord. Man kan godt være stolt af at kunne levere store mængder i meget meget høj kvalitet, sagde René Christensen.

Læs også: Danish Crown præsenterer livscyklusvurdering af deres køds klimabelastning

Energikrisen fylder mere end fødevaremangel

René Christensen, Dansk Folkeparti
Ifølge René Christensen, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, er danskere så vant til at have mad på bordet, at vi vanskeligt kan forestille os en fødevarekrise. Foto udlånt af René Christensen. 

Efter oplæg fra René Christensen blev multiordføreren blandt andet spurgt til, hvordan han opfatter stemningen i forhold til den fødevarekrise, som krigen i Ukraine medfører. En krise som blandt andet vil ramme 3. verdens lande hårdt på grund af de store tabte eksportfødevarer fra Ukraine og Rusland.

– Det er energikrisen, der fylder det meste. Vi er så rige i Danmark og så vant til at have mad på bordet, at vi slet ikke kan forestille os en fødevarekrise. Derfor fylder de stigende energipriser alt. Samtidig må vi se i øjnene, at de 10.000 tilbageværende landmænd ikke fylder meget i stemmeoptællingen, da der skal 18.000 stemmer til at få et mandat, og mange – især unge – er kommet så langt væk fra fødevareproduktionen, at de ikke tænker over forbindelsen til landmanden, når de køber en liter mælk. De køber den bare, ligesom de ville købe en sodavand eller et andet produkt, sagde René Christensen.

Læs også: Vi skal lave 10.000 års mad de næste 40 år – tal mere om det!

Invester sparet støtte i grøn omstilling

Frank Wennerberg, CEO i Combigas, gjorde i den forbindelse opmærksom på, at prisen på mange klimacertificerede organiske landbrugsprodukter i øjeblikket er styret af energiprisen, idet biogasbranchen har støvsuget markedet for dem. Og med de høje priser på gas kan de betale en højere pris for produkterne, end mange landmænd kan.

– Det gode er, at den støtte, staten giver til gasproduktion er blevet mange milliarder mindre på grund af de stigende priser. De penge synes jeg, man burde bruge til flere investeringer i den grønne omstilling, sagde Frank Wennerberg.

Til det sagde René Christensen:

– Der er to ting i det. I forhold til grøn omstilling kan man godt diskutere hvem der skal have gevinsten. Skal biogasbranchen både have den kommercielle gevinst og den klimamæssige gevinst? Jeg har ikke helt svaret på det, men jeg er enig i, at de omkring 7-8 milliarder, der er sparet i budgettet, måske kan investeres i grøn omstilling til landbruget.

Læs også: Niras: Krav om rapportering af kødproducenters klimabelastning kan være på vej

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 269 times, 1 visits today)

Del artikel