blomsterstribe

Vi skal lave 10.000 års mad på 40 år – tal mere om det!

Felix Bekkersgaard Stark, Verdens Bedste Fødevarer
Felix Bekkersgaard Stark er journalist og talsmand for Verdens Bedste fødevarer.

Tal mere om, at vi de næste 40 år skal producere lige så meget mad, som der er fremstillet de sidste 10.000 år. 

Af Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer

Tilmeld nyhedsbrev!

Dansk fødevareindustri omsætter for lige så meget som den globale musikindustri, og de næste 40 år skal der produceres lige så meget mad, som der er fremstillet de sidste 10.000 år.

Det er meget mad!

Der har før i historien været dystre forudsigelser om hungersnød som følge af befolkningstilvæksten, men i Danmark vil det være de fleste ubekendt, at “den grønne revolution“, som forsker og nobelpristager Norman Borlaug har æren for, menes at have reddet en milliard mennesker fra sultedøden.

De næste 40 år skal den grønne revolution gerne revolutioneres igen, hvis vi skal kunne producere mad nok, til når vi bliver 10 milliarder mennesker på jorden. Vel at mærke samtidig med, at landbrugsjord bliver til byer, veje eller ganske enkelt eroderer. Og mens  (rent) vand bliver en stadig mere knap ressource mange steder på jorden.

curvit_miljoevenlig_bladgoedning_nordan_agricore

Find løsningerne i Danmark

Godt nok er der flere, der har fået mad nok. Men der er desværre samtidig også hvert år flere, der sulter. Velstanden stiger for de fleste, men da der bliver flere mennesker er der også flere, der ikke har mad nok. Stik imod intentionen i FN’s 17 verdensmål. 

“Det er ikke dansk landbrug, der skaffer mad til de fattige,” er der så nogen, der siger.

Det er sandt. Dansk Landbrugs varer er i hovedsagen for dyre til de allermest sultne. Men det ændrer ikke på, at Danmark er et af de lande i verden, hvor vi ved mest om, hvordan man producerer meget mad. Samtidig er mange fødevarevirksomheder, forskningsinstitutioner og maskinindustrier i stigende grad opmærksomme på, at fremtidens mad skal produceres med færre ressourcer, mindre forurening og med mindre udslip af klimagasser.

Den viden og den teknologi kan og skal verdens fattigste også have gavn af.

Derfor ville det klæde den danske debatscene, hvis vi begyndte at tale mere om, hvordan vi styrker dansk fødevareproduktion frem for at begrænse den.

Læs også: “Når hippier og kapitalister forenes er fremtiden lys for landbruget

Artiklen fortsætter under denne video fra Food Nation, som Verdens Bedste Fødevarer har indgået samarbejde med

Det hele hænger sammen

“Danmark skal ikke forsyne verden med mad,” kunne man så forestille sig nogen sige. Og nej, det er ikke en naturlov, at Danmark skal være et fødevareeksporterende land.

Det er bare sådan, at hvis man ikke har en stærk råvareforsyning og nogle stærke virksomheder, der kan se mening i at investere i fremtidens produktion, så bliver det ikke i Danmark, at fremtidens fødevareproduktion bliver skabt og udviklet.

Hvis vi derfor gjorde alvor af at begrænse dansk fødevareproduktion fremfor at styrke den, ville vi langsomt men sikkert udpine det grundlag, som de stærke virksomheder står på skuldrene af. Et stærkt rådgivningssystem, stærke forskningsinstitutioner, stærkt samarbejde, stor viden. Og meget meget mere.

Så kære politkere, journalister, meningsdannere og facebookkrigere: Tænk og tal meget mere om, hvordan vi får styrket dansk fødevareproduktion. Så vi fortsat kan være et af de lande, der bidrager til at skabe fremtidens grønne revolutioner.

Læs også: Visionær landmand vil vise “landbrugets tredje vej”

Bliv medlem

Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landmænd. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

 

 

 

(Visited 233 times, 1 visits today)

Del artikel