Bjarne Mahler Schou opfordrer landmænd til at byde hegn til naturgenopretning velkommen, mens Niels Buhl ser vild natur i Svanninge Bjerge som spild af ressourcer.
Felix Stark har sammenskrevet indlæg fra socialpædagog og pensioneret fritidslandmand Niels Buhl (medlem i VBF) og arkitekt Bjarne Mahler Schou.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Debatten om naturgenopretning raser. Både på sociale medier og i nyhedsstrømmen markerer mange landmænd sig som modstandere af hegn, ændringer af dyrevelfærdsloven på statens arealer (naturnationalparkerne) og endda mod vild natur.
Som ikke landmand giver det anledning til undren hos arkitekt Bjarne Mahler Schou:
”Hegn og gærder har i århundreder, hvis ikke årtusinder været den mest anvendte lavpraktiske foranstaltning til at hindre husdyr i at æde af markens afgrøder og forgribe sig på grøntsager, bær og frugt i kulturlandskabet. Hegn er billigt. Hegn er effektivt. Og hegn er gennemprøvet. Hegn er endda et lovkrav. Husdyr skal være under hegn.
Generation efter generation af landmænd har møjsommeligt ”tæmmet” Danmark. Bid for bid er krat og vildnis forvandlet til frodige marker. Over århundrederne er produktionen blevet mere og mere effektiv. Danmark er blevet et rigt land, med fødevarer i overflod.
Hvor der er en vinder, er der også altid en taber. I det her tilfælde den vilde natur og de mange arter som ikke trives i kulturlandskabet. Over 400 arter er forsvundet og yderligere over 1.800 arter står til forsvinde inden for kort tid i Danmark. I resten af verden ser det ud på samme måde.
Læs også: Kendt biolog: “Landmænd ved bedst, hvordan man driver landbrug”
Fritgående hjortevildt eller heste bag hegn?
Hvis artstabet skal bremses er det nødvendigt med et græsningstryk, der er 10-15 gange højere i vores natur, end nu. Uden afgræsning kommer der ingen urter og blomster, ingen insekter og ingen fugle.
Afgræsning af det åbne landskab er ikke til at komme uden om, hvis naturen skal fremmes. 73 procent af befolkningen er for flere naturnationalparker med hegn og 77 procent mener, det vil være spændende at besøge en.
Det er med andre ord en folkelig tabersag at gå imod naturnationalparkerne, uanset hvilke argumenter man måtte have til det. Hegnene har desuden den fordel, at de gør det muligt at opnå den nødvendige afgræsning primært med heste og kvæg. Skal det undgås, kan afgræsningen i et vist omfang opnås med hjortevildt, som samtidig vil give flere markskader.
Landmænd er jo lige så forskellige som resten af befolkningen, så der findes også landmænd, der er for hegn, for ændringer af dyrevelfærdsloven på statens arealer og for mere vild natur.
Det er mit håb, at øvrige landmænd vil lytte til deres argumenter og genoverveje, om modstand mod naturgenopretning, der har massiv folkelig opbakning, er værd at spendere værdifuld politisk kapital og folkelig velvilje på.”
Læs også: Lad os skabe den fedeste, smukkeste og artsrigeste natur
Spild af ressourcer
Af en helt anden opfattelse er socialpædagog og fritidslandmand Niels Buhl. Han var i efteråret med sin kone og et par venner på besøg i Svanninge Bakker og se dele af det 447 hektar store areal, som Bikubefonden driver som vild natur. Af Bikubefondens hjemmeside fremgår det at kvæg af racen Welsh Black finder føde i indhegnede områder af Svanninge Bjerge. Flokstørrelserne er afpasset hver indhegnings størrelse, så der er lige nøjagtig nok foder til dyrene om vinteren, hvor de ikke tilskudsfodres.
Niels Buhl skriver:
”Det var en spændende tur, der gav et indblik i, hvad der foregår. Det har siden givet mig tanker og jeg stiller spørgsmål ved, om det er projekter som disse, de næste generationer har brug for.
Jeg forstår ikke tankegangen. I min optik er det ressourcespild uden lige at fuldvoksne hugstmodne douglastræer, løvfældende træer bliver sprængt, brændt, fældet eller ødelagt på anden måde. Vores produktionsskov forsvinder, da det samme foregår mange andre steder i landet for at fremme biodiversiteten. Resultatet er, at stort set alt det træ vi skal bruge i bygnings- og møbelindustri skal importeres over store afstande. Det er overhovedet ikke bæredygtigt.
Læs også: Socialpædagog: Halveret dansk fødevareproduktion vil være egoistisk
Tørt og trevlet kød
Jeg forstår heller ikke, at sådanne projekter kan bruge store mængder kødkvæg til naturpleje, og man derefter slagter de dyr, der er store nok, uden at fodre dem færdig. Resultatet er, at ellers fint oksekød, som rigtig mange forbrugere er glade for, kun egner sig pølser, da kødet er tørt og trevlet uden fedtmarmoreringer og god smag.
Det undrer mig, at man har så lidt til overs for madprodukter, der er i den fine ende og faktisk normalt bliver betragtet som kvalitetsprodukter. I en verdensbefolkning der mangler mad, er det rigtig skidt at behandle gode fødevarer som et biprodukt, man ikke tillægger sønderlig værdi, fordi man ensidigt helliger sig et projekt, der alene handler om at fremme biodiversiteten.
Jeg så hellere, at man drev vores skovarealer som vores statsskove har gjort det med succes i årtier. hvor der både har været plads til at lave naturbeskyttelsesprojekter, værnet om biodiversiteten og samtidig sikret kvalitetstræ til bygnings-og møbelindustri.
Biodiversiteten skal der værnes om, men der skal også være plads til mennesker og udvikling.”
Læs også: Kan naturgenopretning og dyrevelfærd gå hånd i hånd?
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
