Socialpædagog Niels Buhl mener, at verden fremadrettet har brug for store mængder mad, så halveret dansk fødevareproduktion vil være egoistisk.
Af Niels Buhl, socialpædagog og pensioneret fritidslandmand, nyt medlem i Verdens Bedste Fødevarer
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Hej Felix Stark. Jeg har fulgt dig og ”Verdens bedste Fødevarer” på Twitter rigtig længe (Tjek også Niels på twitter – han er meget aktiv – hilsen Felix). Jeg har meldt mig ind i jeres forening, da jeg ønsker at være med til at sætte præg på udviklingen indenfor landbrugs og fødevare erhvervet.
Jeg vil fortælle lidt af min livshistorie.
Jeg er født og opvokset på Amager i København. I en alder af 25 år og nyuddannet socialpædagog flyttede min kone og jeg til Fyn, og vi har boet her siden. Vi har 3 voksne børn og 6 børnebørn og det går dem godt. Så vi er heldige.
Hest var startskud til liv som fritidslandmand
Det at være grøn og passe på vores natur er ikke noget nyt for mig. Vi kørte med Nej til Atomkraft på vores 2CV og var hurtige til at få vindmølleanparter.
Vi har slidt 2 sæt solfangere op og siden investeret i et 8 kWh solcelleanlæg.
På et tidpunkt ville vores yngste datter have en hest. Vi anskaffede en drægtig Herefordkvie og ugen efter en hest. Det var startskuddet til vores fritids landmandskarriere og den kom til at vare 25 år.
Gården blev Agermosegaard i Barløse i Assens kommune. Gården ligger for sig selv og meget idyllisk. Vi elskede naturen omkring os, og vi har plantet masser af træer og buske og ligeledes søgt om at lave vandhul på 300 m2. 300m2 så det kunne fredes. Det var vellykket og var fyldt med frøer, tudser og insekter.
Vi blev aldrig økologer
Vi havde en lille Hereford besætning som gik i løsdrift og lidt heste, nordbakker og islændere og 10 høns. Vi blev aldrig økologer. Mest på grund af papirarbejde. Men vi har aldrig sprøjtet efter et skema. Kun når det var absolut nødvendigt. Vi har aldrig sprøjtet kornet ned, for at det kunne tvangsmodnes. Vi har kørt et lille landbrug med fornuft og god dyrevelfærd og passet på vores natur. Vi leverede også gødning fra vores dybstrøelse til en lokal økolog, som vi havde et godt samarbejde med.
Vild skov er rigtig godt, hvis vi skal beskytte biodiversiteten, men vi skal også arbejde for at der stadig er plads til skovdrift, der kan levere træ til industri. Det går jo lidt galt, hvis alt træ skal importeres. Jeg er glad hvis der kommer sprøjtefri zoner omkring alle vandboringer, at lavbundsjorder bliver taget ud af drift, så vi sikrer et renere vandmiljø og forhåbentlig en større fiskebestand. Overløb fra spildevandsanlæg skal også bringes i orden. Vi skal alle løfte i flok.
Jeg går ind for landbrug med en vekselvirkning mellem traditionelle landbrug og økologiske. Fremadrettet skal landbruget, ud over at levere store mængder fødevarer både til os selv og til eksport, levere bedre dyrevelfærd og klimaaftrykket skal mindskes. Jeg tror, at verden fremadrettet har brug for store mængder mad, så halveret dansk fødevareproduktion vil være egoistisk.
Læs også: Vi skal lave 10.000 års mad de næste 40 år – tal mere om det!
Ikke begejstret for den klimavenlige kostpyramide
Hvis de grønne kostråd er vejen frem, kan vi godt sige farvel til ostehandleren, mælk i kaffen, flødeisen, hovedparten af vores malkekvæg, Arla og en masse andre mejerier. Hele vores animalske landbrug vil stort set forsvinde, og dermed også en masse arbejdspladser og eksportindtægter.
Vil forbrugerne nøjes med 50 gram kød, 2,5 deciliter mælk og max en skive ost om dagen? Jeg tror ikke lige på det.
Vores landmænd hører til de bedste i verden og har altid været i front, når vi snakker dygtighed og nytænkning. Jeg ser hellere, at landbruget får ændret produktionen, så den bliver mere grøn og CO2 venlig. Mere vild natur, bedre beskyttelse af vores grundvand og et renere havmiljø er en opgave, som vi alle skal løfte. Mens halveret dansk fødevareproduktion ikke bær være det.
Læs også: Kendt biolog: Landmænd ved bedst, hvordan man laver landbrug
Ikke politikeres opgave at lave fødevarebegrænsninger
Min grundlæggende holdning er, at CO2 besparelser på fødevareområdet først og fremmest skal leveres af landbruget selv ved at forbedre hele produktionsapparatet. Landbruget har gjort det mange gange gennem de sidste 50 år og vil sikkert kunne gøre det igen.
Jeg mener ikke, at det er folketingspolitikeres eller kommunalpolitikeres opgave at trække fødevarebegrænsninger ned over hovedet på enkelte dele af befolkningen ved f.eks at begrænse udvalget af maden i offentlige køkkener eller lave kostpyramider, der måske ligger for megen vægt på klimaaftryk frem for folkesundheden.
Danskere kan selv tænke
Jeg mener, at danskerne som helhed gerne vil bidrage til et bedre klima. Man kommer ingen vegne med tvang eller formynderi. Danskerne kan godt selv tænke og træffe selvstændige beslutninger.
I dag er jeg så 68 år og pensionist. Har boet i Faaborg i ca 4 år. Har et 16 timers job som madudbringer. Er medlem af Amatør-fiskeforeningen, Lokallisten Faaborg, aktiv i gruppen der siger nej til ny Als-bro der med et nyt stort vejanlæg skal gå gennem Faaborg- Midtfyns bedste natur.
Og nu også medlem af ”Verdens Bedste Fødevarer”.
Indlægget herover er udtryk for skribentens egen holdning.
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis
Meld dig til her: Tilmelding
