Asger christensen

Asger Christensen: Vi kommer til at prikke lidt til vores landmandskollegaer

Asger Christensen
Asger Christensen er mælkeproducent, EU Parlamentariker og medlem af Verdens Bedste Fødevarer.

Landmænd skal levere lavere klimabelastning og dyrke biodiversitet, sagde EU-parlamentariker Asger Christensen, da han gik i dialog med Farmvison.

Af Felix Stark, kommunikationsansvarlig for netværket Farmvision. Teksten må frit downloades, kopieres, redigeres og gengives med behørig kildeangivelse og efter god journalistisk praksis. 

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Asger Christensen, mælkeproducent og EU-parlamentariker for Venstre, er optimist på dansk landbrugs vegne. Han oplever innovationslyst, innovative virksomheder og landmænd, som spiller ind på klimadagsordenen.

Det sagde han, da han ved et møde i netværket Farmvision gik i dialog med netværkets deltagere og fortale om sit arbejde i EU-parlamentet og ikke mindst den nyligt vedtagne landbrugsrefom.

– For første gang i 30 år er fødevaresikkerhed kommet ind i landbrugsreformen. Det er tomme hylder, der har gjort det. Samtidig er det den grønneste reform, der nogensinde er vedtaget. Og vi kommer til at levere på den dagsorden, ellers er vi ”out of office,” sagde EU-parlamentarikeren.

Læs også: Asger Christensen: Danske landmænd har brug for internationale løsninger

Kommer til at dyrke biodiversitet

Han påpegede i samtalen med netværket, at landmænd kommer til at dyrke biodiversitet, og at det vil blive et emne, der kommer politisk handling på inden jul.

– Der bliver satme tryk på de emner her i efteråret. Det bliver ganske enkelt en ”license to operate”, og både på dette og på klimadagsordenen vil vi blive nødt til at prikke lidt til de af vores kollegaer, der ikke mener, det er noget, vi skal blande os i, sagde Asger Christensen.

Han påpegede samtidig, at der også skal gøres noget prismæssigt for, at det bliver de mest klimavenlige produkter, forbrugerne vælger.

– Jeg sidder her i toget med en flaske vand, der udleder 900 gange mere CO2, end hvis den var tappet fra vandhanen. Det nytter jo ikke noget, at det kan svare sig at transportere vand fra Italien til Danmark, og selv om det piner mig som liberal at sige det, kan afgifter være en nødvendighed på det område. Der skal sættes ind med noget, der rammer højre baglomme. Ligesom der vil blive lavet økonomiske incitamenter for at fremme produktionen, der tager større hensyn til klimaet, sagde han.

Læs også: Klimamålinger er det vilde vest, mener dataindsamler

Importerede varer skal leve op til samme krav

Han glæder sig over, at diskussionen om fremtidens landbrug i EU er fokuseret på, at produktionen ikke skal skubbes ud af EU.

– Det står også bøjet i neon, at importerede varer skal leve op til samme krav, som EU’s producenter skal leve op til. Os, der fx har rejst i Sydamerika ved jo, at de ikke lever op til samme betingelser, som vi gør, sagde Asger Christensen.

Han påpegede samtidig på et spørgsmål fra netværket, at Tyskland først nu er begyndt at implementere nitratdirektivet, som danske landmænd har skullet leve op til i 15 år.

– Det har givet tyskerne en konkurrencefordel i mange år, at de har kunne gøde mere lempeligt end vi. Men det er også en af grundene til, at danske landmænd i dag står stærkere i konkurrencen, fordi vi er teknologisk foran og producerer ”more with less”, sagde Asger Christensen.

Det er en udvikling, som han forventer vil fortsætte.

– Den ko, jeg havde for nogle år siden, der producerede 10.000 kg mælk, producerer i dag 13.000 kg mælk, og vi kommer til at skulle videre af den vej. Derfor skal vi hele tiden sørge for at holde os foran konkurrenterne teknologisk. Ellers kan vi lige så godt pakke sammen, sagde parlamentarikeren.

Læs også: NIRAS: Krav om rapportering af kødproducenters klimabelastning kan være på vej

Fælles regler og national implementering

Asger Christensen ser også en fremtid for sig, hvor EU’s landmænd i højere grad får fælles spilleregler at leve op til. Samtidig med, at det bliver nødvendigt med nationale bestemmelser, der er tilpasset de lokale forhold.

– Det nytter jo ikke, at finske landmænd skal gøre det samme som de spanske, når forholdene er så forskellige. Derfor skal nationalstaterne i højere grad kunne implementere lovgivning, så det tilgodeser og tager højde for lokale forhold, sagde Asger Christensen.

Han blev af Tom Axelgaard, stifter af netværket Farmvision, opfordret til også at tage dialog med de store andelsselskaber som Arla, DLG og Danish Crown, om hvordan de kan bidrage til udviklingen, så danske landmænd bliver belønnet for klimatiltag. Fx gennem prispræmie for en produktion med lav CO2 og metanudledning.

– Det tror jeg også, Arla vil gøre. Vi har gjort det med udfasning af GMO-foder i produktionen, og det kan også gøres med klima. Og så mener jeg, at andelsselskaberne bør gå sammen om en investeringsfond for unge landmænd. Andelsselskaberne kan få finansiering til næsten nul i rente, og med den kan de blive medfinansierende til egenkapitalen hos landmændene til en lav rente, sagde Asger Christensen.

Læs også: Axelgaards vision: Lad danskerne købe aktier i danske landbrug

Næste netværksmøde i Farmvision løber af stablen 25 november, hvor netværket får besøg af Erling Bonnesen, landbrug-, dyrevelfærd- og fødevareordfører for Venstre. 

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 116 times, 1 visits today)

Del artikel