Jeg ville grumme gerne komme med et positivt budskab her op til jul. Desværre finder jeg ikke meget at glæde mig over. Jeg prøver ihærdigt at følge med i debatten om fødevareerhvervet fra både landbrugets kritikere og tilhængere, og det bliver efter min bedste overbevisning værre og værre.
F.eks. er jeg i den forgangne uge kommet med i gruppen ”Bevar de forhadte vandløb”, fordi jeg på Verdens Bedste Fødevarer delte et eksempel (og tak til Vejle Kommune, Verdensnaturfonden, Dansk Ornitolisk Forening og Dansk Sportsfiskerforbund for at sætte fokus på noget, der ser ud til at virke) på det, jeg opfatter som positiv kommunikation. Det fik en af gruppens tilhængere til at opfordre mine følgere til dialog i gruppen.
Det var som udgangspunkt ekstremt positivt, men så fik jeg samtidig lejlighed til at følge lidt med i debatten på siden. Her et par anonymiserede eksempler på kommentarer derfra.
”Og DET svineri gives der landbrugsstøtte til med 10 MILLIARDER kroner årligt….. FØJ”
”Når i ser et drænrør, stopper i røret med sten og græs. Evt. Bygnings skum.”
”Jeg sender en uvenlig tanke til alle de naturbrugere der har stemt på det sorte sammenrend. Føj for satan!”
Jeg skylder at fortælle, at de fleste kommentarer på siden er moderate om end ekstremt kritiske over for den førte politik. Hvilket ret beset ikke er så underligt, når man betænker, at gruppedeltagerne er meget kede af de beslutninger, et snævert flertal er nået frem til omkring danske vandløb. En følelse, der forstærkes yderligere af, at de ikke deltagende partier ikke er sene til at erklære aftalen for en katastrofe, selv om der for de fleste af partierne måske ikke skulle have været rykket mange kommaer for, at de også kunne have været med i den.
Den anden side er ikke bedre! På et opslag, der kritiserer det store negative fokus på pesticider, kommenterer en:
”De såkaldt grønne er det ikke. De er fanget i bla. KGB financieret 60er propaganda, som de er tvunget til at fortsætte med, da de umuligt vil kunne indrømme at de hele tiden har taget fejl. Deres kamp sker på falsk grundlag eller et rent ideologisk, til tider religiøst (økologi, biodynamisk) og stik mod deres andre værdier. Det er frustrerende at være vidne til ellers intelligente menneskers fuldstændigt kortsluttede logik.”
Det er jo en interessant teori, at KGB skulle have ansvaret for debatniveauet i Danmark og det meste af den vestlige verden, og jeg har da også tidligere argumenteret for, at jeg ikke ved, hvem der manipulerer mig til min holdning. Men når ret skal være ret, vil jeg nu alligevel tro, at store globale virksomheder har haft større mulighed for indflydelse end KGB.
Nu fremhæver jeg naturligvis nogle af de særeste, jeg lige har kunnet finde, og en væsentlig pointe fra mig er faktisk, at der er en stor befolkningsgruppe med mere moderate og samarbejdsorienterede holdninger. Men de højrøstede mishagsytringer har det med at sætte sig mere fast i vores hukommelse, og når nogen ”blander sig” hos i ”modstandernes” debatfora bliver mange enten skældt ud for ikke at have de rigtige holdninger eller de bliver selv så skingre ”kan I da ikke forstå, at jeg har ret, og I er idioteragtige”, at det ikke er til at holde ud at høre på. På den charmerende vis får vi alle efterhånden et voksende indtryk af, at dem på den anden side er idioter, der ikke vil lytte til fornuft, og hvorfor skulle vi så selv gøre det?
Det er drønærgerligt, synes jeg. Jeg glæder mig hver dag over, at jeg bor i et land, der tillader, at alle holdninger må komme til orde, men vi har efter min ydmyge mening behov for, at de moderate, afdæmpede og kompromissøgende holdninger får mere plads.
I min optik er det Danmarks styrke, at vi kan forene interesserne. Jeg forstår godt, naturfolket føler sig trådt på. Jeg forstår også, at landmænd føler sig trådt på. Jeg er ingen af delene, men jeg kan også finde områder, hvor jeg synes, jeg bliver trådt på, men derfor render jeg jo ikke rundt og råber, at dem, der sætter mig i de jammerlige situationer, skal gøre vold på sig selv for at opfylde mine behov. Men det er rart, hvis de vil bøje sig lidt, så prøver jeg også på det, selv om jeg bliver mere og mere stiv med alderen.
Det skal derfor være mit juleønske igen i år, at vi bliver lidt bedre til at lytte til dem på den anden side og sætte os ind i deres verden, før vi fordømmer dem. Lad julefreden sænke sig. I det mindste til den anden side af nytår!
Glædelig jul og godt nytår!
