eksporterer vi hudsyr-MRSA til andre lande?

Eksporterer vi husdyr-MRSA til andre lande?

Danske husdyr
Chefkonsulent og dyrlæge Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer.

Eksporterer vi husdyr-MRSA til andre lande, når vi sender dyr til udlandet, spurgte studerende til debat. Svar fra Landbrug & Fødevarer.

Af chefkonsulent og dyrlæge Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer (organisationen er medlem af Verdens Bedste Fødevarer).

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Emma Kjersgaard, der studerer husdyrvidenskab på Københavns Universitet, spurgte ved debatten “Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?”: “Eksporterer vi husdyr-MRSA til andre lande med eksporten af levende dyr?”

Når vi eksporterer vores grise til Tyskland og Polen, så er det uundgåeligt at mange af dem bærer MRSA.

Men det betyder ikke, at vi dermed bidrager i et målbart omfang til resistens-problemerne i Polen og Tyskland. Tyskland blev sammen med de øvrige lande syd for Europa ramt af husdyr-MRSA 5-6 år før Danmark. Der er ikke lige så mange data fra Polen. I 2008 blev der lavet en undersøgelse af MRSA-forekomsten i Europa. MRSA-forekomsten i danske svin var på det tidspunkt meget højere i Tyskland, sammenlignet med Danmark, og forekomsten i Polen var højere i Polen end i Danmark, men ikke meget højere. Det fremgår af officielle EFSA-rapporter.

Men Polen har siden importeret rigtig mange grise fra Tyskland og Holland. Også inden de importerede fra grise fra Danmark. Så de har fået mange grise ind med MRSA gennem mange år.

Når Danmark sender grise til Polen og Tyskland, sender vi dem til lande, hvor husdyr-MRSA allerede er udbredt til næsten alle besætninger. Og du forøger ikke belastningen med husdyr-MRSA ved at bringe smittede grise ind i en besætning, der allerede er smittet.

Så vores eksport gør ikke, at der er mere husdyr-MRSA i de lande på grund af vores svineeksport. For husdyr-MRSA var der i forvejen.

Læs også Emma Kjersgaards indlæg om hendes oplevelse af debatten: “Studerer husdyr: Vi kan inspirere andre lande til mindre forbrug af antibiotika”

  • zero_zinc_reduktion_medicinsk_zink_nordan_agricore
  • easylin_metan_reduktion_nordan.agricore

Husdyr-MRSA er ikke en trussel for mennesker i Polen

Vores eksport af husdyr går til lande, der ikke har lige så godt styr på MRSA, som vi har. 15 procent af alvorlige stafylokok-infektioner i Polen er MRSA.

Men i en undersøgelse af hvor stor en andel af husdyr-MRSA udgør af MRSA-problemet, blev det fundet, at husdyr-MRSA udgjorde 1,8 % af MRSA-belastningen i Polen. Det betyder, at en kvart procent af alvorlige stafylokok-infektioner i Polen udgøres at husdyr-MRSA.

Det er således ikke sådan, at husdyr-MRSA fra svin har udviklet sig til en trussel i Polen. Det er i øvrigt gældende i alle lande. Husdyr-MRSA udgør i alle lande, hvor der er data, en meget lille andel af stafylokok-populationen.

Det understreger, som det også blev nævnt på mødet, at MRSA CC398 ikke er god til at sprede sig mellem mennesker.

Danmark har i forhold til Tyskland og Polen et lavt antibiotika-forbrug i landbruget. Og det afspejler sig også i resistens-forekomsten i for eksempel gødningsprøver fra svin. Danske svin indeholder færre resistente bakterier end polske og tyske. Det kan du se i den her artikel: Abundance and diversity of the fecal resistome in slaughter pigs and broilers in nine European countries.

Danske grise er sundere end andre landes grise

Så hvis jeg skal opsummere, hvorfor jeg ikke har det dårligt med vores eksport:

  1. Generelt er der MINDRE resistente bakterier i vores grise end i de lande, vi eksporterer levende grise til.
  2. Generelt bruger vi MINDRE antibiotika til vores grise end de lande, vi eksporterer til.
  3. Vi forøger ikke mængden af husdyr-MRSA målbart i de lande, vi eksporterer til, for besætningerne er i forvejen positive.
  4. Husdyr-MRSA udgør i alle lande end meget lille andel af alvorlige stafylokok-infektioner.

Samlet må konklusionen således blive, at hvis vores eksport gør en forskel, er det til den gode side. Vi eksporterer grise, der er sundere og mindre belastet med resistente bakterier end de lande, vi eksporterer til.

Læs også: Danske husdyr er årsag til meget få resistensproblemer hos danskerne

Løsningen er det, vi gør

Så kan man spørge, som det også skete på mødet, om vi bør sanere og derigennem forsøge at udrydde MRSA i danske stalde.

Det er en politisk beslutning.

Som det blev nævnt på mødet, er omkostningen 12-14 milliarder kroner, ifølge DTU. Og det vil ikke løse problemet 100 procent, fordi vi også får husdyr-MRSA ind ved tilrejsende mennesker og andre husdyr, der krydser grænsen.

Husdyr-MRSA udgør mindre end 1 procent af resistensproblemerne hos mennesker i Danmark. Og der er hverken i Danmark eller udlandet tegn på, at det ændrer sig. Så det må blive en politisk beslutning, om man vil bruge 12-14 milliarder kroner på at delvist at løse 1 procent af resistens-problemet. Det vil jeg sådan set ikke tage stilling til det kloge i.

Vi ved rigtig meget om, hvor meget af resistens-problemet hos mennesker, der stammer fra staldene – selvom det ikke fremgår af hvad aviserne og internettet hævder.

Det væsentligste resistens-problem, som stammer fra husdyr, er resistens hos zoonotiske bakterier. Og det vil jeg faktisk mene, er løst i Danmark. Salmonella-bakterier fra danske husdyr er ikke fluoroquinolon- og cefalosporin-resistente. Og Campylobacter er ikke makrolid-resistente.

Af de øvrige resistens-problemer er det kun husdyr-MRSA, der udgør en målbar andel. For resten af resistens-problemerne hos mennesker er det næsten 100 % problemer, der ikke har med husdyr at gøre.

Men løsningen på problemet – som jo ikke er stort, som jeg har redegjort for – er jo det, vi gør. Vi effektiviserer forebyggelse og behandling og begrænser antibiotika-forbruget. Vi udbreder SPF-produktion til mere og mere af produktionen.

Det er jo også derfor, folk som mig rejser over hele verden, for at fortælle om hvordan vi kan opretholde en stor og professionel produktion, med et lavt antibiotika-forbrug og en høj sundhed.

Bliv medlem i Verdens Bedste Fødevarer

I Verdens Bedste Fødevarer er vi store fortalere for at finde metoder til at sænke forbruget af antiobiotika og problemer forbundet med resistens. Så vi kan inspirere andre lande.

Vi håber, du vil være med til at hjælpe os med at sætte skub i udviklingen ved at blive medlem i foreningen.

Her kan du læse om andres grunde til at blive medlem:

BASF betaler medlemskab for deres medarbejdere

“Vi landmænd ønsker en bedre verden nøjagtig som alle andre”

VU’er: Derfor er jeg medlem af Verdens Bedste Fødevarer

Visionær landmand vil vise “den tredje vej”

Sandvasker vil lægge rent sand i amerikanske køers senge

(Visited 89 times, 1 visits today)

Del artikel