værn mod verdens "coronavirusser"

Dyrlæge: Industrielt husdyrhold er værn mod verdens ”coronavirusser”

Økologer skylder en omgang
John Haugegaard er dyrlæge, teknisk chef i MSD Animal Health og medlem i VBF.

Industrialiseringen af dansk husdyrhold har været et godt værn mod verdens ”coronavirusser”. En ny pandemisk virus opstår lettest hos udegående dyr, skriver dyrlæge John Haugegaard.

Af John Haugegaard, Specialdyrlæge i Svinesundheds management og teknisk chef hos MSD Animal Health. Indlægget er skrevet med baggrund i Johns egenskab af Specialdyrlæge i Svinesundheds management samt hans private medlemskab i Verdens Bedste Fødevarer. Billedet i toppen af artiklen er fra en engelsk frilandsbesætning. John er fotografen.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

COVID-19 har gjort begreber som epidemi og pandemi til hver mands eje. Virusset har i den grad fornyet vores fokus på de risikofaktorer, der er ved at leve sammen mange mennesker. Også fødevareforsyningen og dennes betydning for pandemiens opståen og udbredelse er, i kølvandet på Corona krisen, blevet diskuteret.

I det følgende er først et hurtigt historisk tilbageblik over primært de danske bestræbelser på at håndtere zoonoser. Ikke mindst i den industrielle husdyrproduktion.

Jeg følger op med tanker om fødevareproduktionens udfordringer med pandemiske, zoonotiske virus. Som coronakrisen helt tydeligt har vist os, at vi bør have øget fokus på.

Læs også: Replik: “Økologerne skylder en omgang”

Dansk husdyrproduktion i front ved bekæmpelse af zoonoser

I tiden siden 2. verdenskrig har fødevaresikkerhed været et fokusområde. Det skyldes ikke mindst, at et af det daværende EF’s væsentlige ben var at sikre og organisere fødevareforsyningen i Europa. I en erkendelse af, at tilgængelighed til sunde fødevarer er en forudsætning for at bevare freden.

Som en del af dette udviklede veterinærvidenskaben sig hastigt på netop fødevareområdet. Med fokus på eliminering af eller kontrol med zoonotiske sygdomme. Det var i starten sygdomme som Tuberkulose, smitsom kalvekastning, trikiner og lignende sygdomme, som fik særlig opmærksomhed. Diagnostik og behandlingsmuligheder udviklede sig hastigt.

Nogle sygdomme, fx Bovin Tuberkulose, kunne man udrydde. Andre, som fx Stafylokokker i mælk, fandt man ud af at håndtere ved tvungen pasteurisering af mælk.

I 80’erne og 90’erne fik Salmonella, Toxoplasmose og flere andre zoonotiske sygdomme fokus. Lidt udenfor temaet, bør det for fuldstændighedens skyld med, at fødevarer af ikke animalsk oprindelse ligeledes kan udgøre en risiko for overførsel af zoonoser. De fleste kender Roskildesyge, der skyldes en Norovirus, som ofte er i grøntsager gødet med humane fækalier. Mindre kendt er nok en portugisisk undersøgelse af forskellige grøntsager og frugter fra 2020, der viste, at der i 40 % af undersøgte prøver, opsamlet på markeder eller i supermarkeder, blev fundet Toxoplamose. Det er en parasit, der som regel medfører en hurtigt forbigående mild febersygdom, men som i sjældne tilfælde også kan give alvorlig sygdom.

Læs også: Chr. Hansen: Dansk husdyrbrug og management er tæt på optimalt 

Salmonella nærmest udryddet

I mange år var danske forskere, igen og igen, de første til at løse zoonotiske problemer, og derfor lå danske eksportvarer højt rangeret på verdensmarkedet. Det blev et brand for især danske svineproducenter at kunne levere det mikrobiologisk mest sikre kød på eksportmarkederne. Og det  var starten på den ”jord-til-bord” tænkning, som så fint beskriver, at det produkt, der skal ligge på vores tallerkener skal være sikkert og kontrolleret hele vejen. Fra stald over transport, slagteri, opskæring, pakning og distribution.

Kendskab til og indsigt i hver proces har gjort, at vi ved, hvad der skal til for at forhindre infektioner i enten overhovedet at etablere sig i produktionsdyrene. Eller – hvis den er etableret – så at sikre at sygdomskimen kan elimineres i fødevarens proces.

Et godt eksempel på det er salmonellahandlingsplanen. Den har nedbragt antal smittede besætninger til et meget lavt niveau. Skoldning af grisenes overflade, udtagning af endetarm under hygiejniske forhold og hurtig nedkøling af kroppen efter slagtning, sikrer fjernelse af de bakterier, som kunne være til stede. Det har stort set elimineret risikoen for at overføre fx Salmonella fra de få besætninger, der har bakterien, til det færdige produkt. Forskellige lande vælger forskellige modeller. Fx dypper man i USA kyllinger i klor efter slagtning for at eliminere bl.a. Salmonella.

Læs også: Bekymrede dyrlæger: Er vi klar, hvis Afrikansk Svinepest rammer Danmark?

Industrialisering har givet succes i værn mod “coronavirusser”

En stor del af den succes med håndtering af zoonotiske sygdomme, som danske svineproducenter har haft, skyldes den omfattende industrialisering, som erhvervet har været igennem. Dels ved overvågning og forbedret diagnostik, i den grad sat i system og udviklet af vores fantastiske SPF-system. Men nok mest af alt fordi den industrielle tænkning betød, at man fik fokus på grisenes flow i systemerne. Og at vi har har opbygget strukturer, hvor man kan skille grisene fra at rode i eget og stifællers gødning og urin, og hvor luftrum kan kontrolleres, så luftbåren smitte mindskes.

Den kontrol, som systemerne har givet med smitstoffer generelt, ikke kun de zoonotiske, er de sidste 10 år kommet under pres.

Det er den af flere grunde:

værn mod verdens "coronavirusser"
Gylte hygger sig på toppen af en gammel markmødding. Den sikre vej til infektion med bl.a. Spolorm og Piskeorm. Foto: John Haugegaard
1: Løsgående dyr

Først og fremmest betyder øget fokus på løsgående dyr, krav om fast gulv i stedet for fuldspalter og ikke mindst alternative driftsformer med dyr på friland og i dybstrøelse, at smitstoffer, som før var under fin kontrol, igen blusser op. Det gælder fx Spolorm, som også er en zoonose

2: Øget kontakt med naturen

Øget kontakt med naturen, som vi ser i den voksende produktion af grise på friland, vil betyde at der er en øget risiko for at samle smitstoffer op, som er i det omgivende miljø. Det gælder fx sygdomme som Weill’s syge (En Leptospira bakterie der introduceres med rotter), Toxoplasmose (fx fra katte) og Trikiner (fra ræve, mårhunde og lignende). I lande, hvor dette findes, kan fx Rabies føjes til.

En interessant PhD fra Sverige viser, at i 1/3 af undersøgte vildsvin finder man Salmonella udskilt i gødningen. Det er værd at bemærke, at Sverige i sin husdyrproduktion igennem årtier har håndhævet nultolerance for Salmonella og i dag anses for helt fri. Den høje forekomst i vildsvin udgør en risiko for smitte via afgrøder brugt til foder, men vil i særlig grad udgøre en risiko for dyr på friland, hvor vildsvin og tamgrise uundgåeligt vil komme i kontakt med hinanden. I de senere år er der også påvist trikiner i vildsvin i Sverige.

I den engelske frilandproduktion er netop Salmonella et kæmpe problem. Og der er beviseligt smitte fra udendørs fritgående svinebesætninger til udegående fjerkræbesætninger i samme område. En smitte som formentlig sker ved, at vilde dyr færdes i begge områder.

3: Øget produktion og effektivitet

Den øgede produktivitet og effektivitet som svineproducenter overalt i verden jagter, er også en risiko. Især har den øgede kuldstørrelse betydet, at de strukturer, der skulle sikre et alt-ind alt-ud princip og mindske flytninger internt i staldene, er udfordrede.

Det betyder noget for den interne smittebeskyttelse, for hver gang grise fra forskellige aldersgrupper og med forskellig immunologisk status blandes. Fx ved etablering af ammehold til grise, der falder bagud, eller ved sammenblanding af de sidste grise fra flere staldsektioner, er der en risiko for overførsel og opblussen af smitstoffer. Det vil alt andet lige reducere muligheden for at blokere smitteveje og inddæmme smitten af både virus og bakterier.

Sundhedsdatastyrelsen har i år registreret, at det normale fald af antibiotikaforbrug til små børn i forårsmånederne 2020 er 70 %  større end normalt. Det er en interessant læring af COVID-19, der meget fint illustrerer, hvad ”sammenblandinger” – også i børnehaver og vuggestuer – betyder.

Læs også: “Eksporterer vi husdyr-mrsa til andre lande?”

Skrækscenariet er en helt ny aggressiv virus med blandede gener

Coronakrisen har øget interessen og respekten for pandemier i verdenssamfundet. Og med god grund. Den såkaldte Svineinfluenza fra 2009 opstod, så vidt vides, i svin. Den viste sig imidlertid at være vældig godt tilpasset mennesker og spredtes i løbet af 1-2 år over hele kloden, med mennesker.

Et omfattende norsk studie viste, at smitten introduceredes i svinebesætninger af mennesker, og ikke via spredning fra besætning til besætning. Den gode nyhed var, at sygdommen var relativt mild for mennesker. Imidlertid får den hastighed, hvormed sygdommen spredte sig, alle alarmklokker til at ringe. For faktum er, at lige præcis Influenza rummer potentialet til for det første at lave en dødelig variant. For det andet at spredes med lynets hast.

Skrækscenariet er ikke de små mutationer, der løbende forekommer. Nej, det værst tænkelige scenarie er, at en helt ny aggressiv virus, der har blandet gener fra en human- , en svine- og en fugle influenza – det man i fagtermer kalder en rekombination – opstår og spredes globalt.

Bl.a. dette risikoscenarie er baggrund for, at Fødevarestyrelsen løbende overvåger situationen med såkaldt højpatogen fugleinfluenza og skrider ind med øjeblikkelig nedslagning, hvis sygdommen konstateres i et husdyrhold. Dette er sket 10 gange siden 2016 i DK og har i alle tilfælde drejet sig om udendørs hold af fjerkræ, formentlig smittet fra kontakt med fugle.

Læs også: Danske husdyr er årsag til meget få resistensproblemer hos danskerne

Risikoen er størst ved kontakt mellem dyrearter

Hvis fx Influenza kommer ind i en stor svineproduktion eller hønsehold, vil det betyde, at der sker en stor udskillelse af smitstoffer. Som eventuelt også kan smitte via udluftningen fra stalden. Den store udskillelse vil være massiv i få dage til uger. Og vil så dampe af. Men af og til ser vi, at også Svineinfluenza etableres permanent i svinebesætninger. En sådan permanent etablering vil give en lav udskillelse af smitte. Formentlig uden nævneværdig udskillelse i ventilationsluften, men med potentiale til at smitte ikke-immune mennesker, der arbejder i staldene. Som så kan tage smitten videre ud i samfundet.

Når det drejer sig om Influenza, er situationen, forenklet sagt, at risikoen for, at en alvorlig variant opstår, er langt størst, når forskellige dyrearter har kontakt med hinanden. Dette bør være et helt særligt fokusområde i den hastige udvikling vi pt. ser i produktionssystemer, hvor netop kontakten til det vilde dyreliv ikke kan kontrolleres.

Fasthold godt og åbent samarbejde

I tilfælde hvor store populationer smittes på én gang, er der imidlertid en langt større mængde af virus, som udskilles. Det stiller store krav til de store industrielle produktioner. For det første ved at sikre at smitten ikke introduceres.  Det kræver fornuftige handelsmønstre, karantæneforanstaltninger og kontrol med personale og andre, som er smittede og derfor kan smitte dyrene.

For det andet, at der, skulle smitten blive introduceret, er plads og struktur til at etablere flow af grise, der bryder smittekæderne og inddæmmer smitten lokalt.

For det tredje, at fastholde det åbne og transparente samarbejde, som der er mellem danske fødevareproducenter, veterinærer og offentlige myndigheder, så nødvendig indgriben kan ske.

Svin kunne have været modtagelige for coronavirus

Om coronavirus er der kun at sige, at vi ikke kender dens zoonotiske potentiale på samme indgående måde som for Influenza. Det, som er skrevet ovenover om Influenza, kan man gætte på, i store træk også er gældende for Coronavirus. Vi kender varianter af corona, som findes hos svin i DK, men de er, mig bekendt, aldrig påvist hos andre dyrearter.

Den COVID-19 smitte, som mennesker introducerede på minkfarme i Nordjylland, viser dog, at Coronavirus har potentiale til at etablere sig i flere dyrearter. Det, som kan give panderynker her, er, at de arter, der er modtagelige, bestemmes af, hvilke mutationer og/eller rekombinationer, vi ser. Så måske kunne det ligegodt have været svin, der var modtagelige, hvis virus havde dannet sig anderledes?

Vi bør lære af coronakrisen

Coronakrisen har vi ikke haft mulighed for at influere på i dansk husdyrproduktion, men vi kan lære af den. Vi bør i det mindste sikre os, at vi ikke bidrager til udvikling eller spredning af pandemiske sygdomme.

De lavthængende frugter for at mindske risikoen for opståen og smitte med pandemisk potentiale er at minimere husdyrholds kontakt med vilde dyr. Her bør produktionsformer med udegående dyr have et særligt øje på den risiko. Fordelen ved de udegående systemer er, at der ikke i samme grad som inde er en udveksling af luft og støvpartikler mellem dyr og dyrepassere. Ulempen, at der er kontakt med det vilde dyreliv, som kan betyde, at smitten udvikles.

De store industrielle stalde bør indstille sig på at kunne håndtere evt. kommende udbrud. Og både landmænd, rådgivere og myndigheder skal være vel forberedte på at agere, så fødevareforsyning kan sikres med en minimal risiko. Fordelen ved de industrielle stalde er, at risikoen for at et nyt smitstof opstår her er lille, og en evt. smitte hurtigt kan inddæmmes og elimineres. Ulempen er, at hvis smitte kommer ind, vil der være massiv udskillelse af smitstof pga. mængden af dyr, der er smittede på samme tid.

Bliv medlem

Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske fødevarer. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer.

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 130 times, 1 visits today)

Del artikel