Verdens Bedste Fødevarer (VBF) vil sætte nyt liv til en debat om fødevareerhvervene, som er blevet sur. VBF vil give danskerne smag for viden om fødevareerhvervene og engagere dig i mad og fødevareproduktion, og du skal med ved bordet.
VBF engagerer danskerne i fødevareproduktion. Foreningen fortæller til daglig om dansk mad og fødevareproduktion og sætter fokus på, hvad fødevareproducenter gør for at styrke kvaliteten, bæredygtigheden, dyrevelfærd og arbejdsmiljøet i produktionen.
Et andet sted, hvor danskerne får indblik i, hvordan fødevarer bliver til, er i medierne. Men et flygtigt indblik i, hvordan produktionsdyr som grise og kyllinger lever og siden bliver slagtet, betyder, at nogle tager afstand til dansk fødevareproduktion i det hele taget.
– Inderst inde ved danskerne godt, at vi er gode til det med fødevarer. Men det er som om, at vi ikke gør os selv det klart, at produktionen af fødevarer er en styrkeposition for Danmark. Noget, som vi kan være stolte af. Derfor vil vi også flytte mere viden om fødevareproduktionen hjem i stuerne til danskerne. Vi ønsker gennemsigtighed om fødevareproduktionen, og vi vil facilitere netværk om dansk fødevareproduktion. Vi ønsker kort og godt en faktabaseret samtale om vores fødevareproduktion, siger formand Steffen Andersen.
Fødevarer til fremtiden
Danskerne efterspørger fødevarer, som ikke alene fylder maven, men også bliver produceret på en bæredygtig måde. VBF viser virksomheders indsats med at producere fødevarer med (endnu) større hensyn til dyrevelfærd, arbejdsmiljø, klima-, natur- og miljø. VBF deler desuden viden om ny forskning og teknik i fødevareproduktion.
– Mad og drikke er en nødvendighed. Vi skylder os selv at hylde de ildsjæle, der skaber fødevarer til både hverdag og fest. Og vi har fokus på, at vores fødevareproduktion bliver løftet ind i fremtiden med udgangspunkt i FN’s Verdensmål. Produktion af fødevarer til fremtidens voksende befolkning har ikke fortjent, at vi taler om det som et problem. Det er noget, man finder løsninger til, og det knokler ansatte i fødevarevirksomheder med hver eneste dag. Fødevareindustrien finder desuden videnskabelige svar på mysterier om, hvorfor noget tilberedning af mad er gunstigere for kroppen end andet. Og forskningen bidrager til at sikre vores efterkommere flest muligt sunde fødevarer, siger Steffen Andersen.
Meld dig ind og styrk dansk fødevareproduktion
På VBFs hjemmeside finder du historier om landmænd, fødevareindustri og følgeerhverv, der gør en forskel for miljø, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Historierne er med til at brande virksomheden, give den et bedre salg og en nemmere adgang til rekruttering.
Synes du også, at det er vigtigt, at vi sammen styrker danskernes indblik i dansk fødevareproduktion, så meld dig ind og give dit besyv med.
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer