Hvem er Danmarks bedste fødevareiværksætter? Det vil Danish Startup Group finde ud af. Basque Culinary Center står for præmierne.
Af Felix Stark, stifter af VBF
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Er du Danmarks bedste fødevareiværksætter? Eller kender du dem, der er? Så har du nu chancen for at bevise det. De fem bedste ansøgere til konkurrencen ”Gastro- and Foodtech competition for startups 2022” får mulighed for at pitche deres ide foran et dommerpanel i Børsbygningen den 22. november.
Det er iværksætterforeningen Danish Startup Group, der arrangerer konkurrencen i samarbejde med Basque Culinary Center, Dansk Gastronomisk Union, Verdens Bedste Fødevarer med flere. Præmierne til vinderen er blandt andet timer og rådgivning fra det baskiske fødevarecenter, der er langt fremme med forskning og udvikling af fødevarevirksomheder og gastronomi.
Blandt andet har centret entreret med den danske arkitekt Bjarke Ingels om et ”gastronomisk kulturhus, der skal rumme forskning, innovation, eksperimenter, iværksætteri og efteruddannelsesaktiviteter, og tiltrække talenter fra hele verden.
Læs også: VBF indgår samarbejde med Danish Startup Group
Ikke så lidt misundelig på vinderne
– Baskerne er topprofessionelle, og vi er meget glade for at kunne samarbejde med dem om denne event. Vi håber selvsagt, at vi får så mange iværksætter som muligt til at melde sig til begivenheden, der også giver mange muligheder for at netværke med iværksættermiljøet omkring fødevarer, siger Tomas Zhang Mathiesen, der er formand for Danish Startup Group.
I Dansk Gastronomisk Union er direktør Morten Juul Andersen mindst lige så begejstret for samarbejdet med baskerne.
– Vi har meget at lære af dem. Alene det gastronomiske kulturhus er en nyskabelse, vi kunne lade os inspirere af i Danmark. De er utrolig dygtige til at kombinere gastronomi med videnskab, og Baskerlandets gastronomiske ry er uovertruffent. Jeg er ikke så lidt misundelig på dem, der ender med at vinde konkurrencen og få hjælp af dem, siger Morten Juul Andersen.
Hvis du har en startup indenfor fødevarebranchen eller fødevareteknologi, og har du lyst til at deltage i konkurrencen, så skal du ansøge her.
Deadline for ansøgning er den 12 oktober, hvor vi finder de 5 finalister til at pitche den 22. november.
Læs også: Kokkelandsholdets direktør ”forstår ikke modstanden mod dansk opdrætsørred”
Præmier til vinderen:
Adgang til Basque Culinary Centers digitale platform GOe med netværk af fødevareeksperter og mentorer.
Timer og rådgivning med det baskiske fødevarecenter
Æres som årets danske fødevarestartup
Sponsorerede gaver fra lokale partnere.
Vi sælger ikke kun komponenter/produkter, men rentable og dokumenterede løsninger.
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer