Ulnits finder guldkorn for havbrug

”Blind lystfisker kan også finde guldkorn for havbrug”

Karl Iver Dahl-Madsen
Karl Iver Dahl-Madsen, Civilingeniør og tidligere formand for Dansk Akvakultur

Steen Ulnits, fiskeribiolog og fluefisker samt lystfisker Stig Bülow har fundet guldkorn for havbrug i Politikenkronik.

Af Johan Wedel Nielsen, biolog og partner i virksomheden Aquamind og Karl Iver Dahl-Madsen (medlem i VBF), Civilingeniør og tidligere formand for Dansk Akvakultur (medlem i VBF).  Indlægget er sendt til Politiken men er ikke blevet optaget.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

I kronikken ”Drop drømmen om flere danske havbrug”, hvor Steen Ulnits, fiskeribiolog og fluefisker samt lystfisker Stig Bülow angriber os personligt og uden nogen form for saglig argumentation forsøger at diskreditere vores viden om mulighederne i bæredygtigt havbrug som beskrevet i en tidligere kronik (bag betaling – kronikken kan læses i uddrag her Melormepostej eller freskrøget ørred – vælg selv for klimaet og miljøet er det lige fedt), lykkes det dem faktisk at skrive noget, der bedst kan betegnes som et guldkorn.

De skriver:

“Hvis det var så vel, at de mange millioner ørreder skulle eller kunne fordres med fisk fanget i samme Østersø, da kunne man tale om ‘ næringsstofneutralitet’.”

Det mener de så ikke kan gennemføres, fordi fisk fra Østersøen er forurenede med blandt andet dioxin.

Læs også svar på kronikken fra Dansk Akvakultur: Kritisk Politiken kronik har korrekte iagttagelser om havbrug

Ingrediensvirksomheder fjerner kemikalier og tungmetaller

Johan Wedel Nielsen
Johan Wedel Nielsen er lystfisker, biolog og partner i opdrætsvirksomheden Aquamind.

Og det er faktisk helt rigtigt, at mange fisk i Østersøen har et så højt indhold af dioxin mm., at det ikke anbefales, at mennesker spiser dem. Til gengæld falder det så heldigt, at de foderingrediensvirksomheder, der er hovedleverandører af det fiskemel og -olie, der anvendes i foder til opdrætsfisk, faktisk netop fjerner dioxinen og andre organiske kemikalier plus tungmetaller fra fiskemelet og fiskeolien.

Dermed er de faktisk medvirkende til at rense havet for dioxin og andre uønskede stoffer, samtidig med at de producerer værdifulde foderingredienser til sunde opdrætsfisk. Vi er meget enige med Steen. Såfremt man fodrer opdrætsfiskene i Østersøen med fiskemel og fiskeolie, lavet på basis af fisk i Østersøen, så sker der ikke en netto tilførsel af næringsstoffer.

Læs også: Restfisk giver klimavenligt smør på brødet i udkantskommuner

Havbrug bør have individuel behandling

Opdrættet vil heller ikke stride mod nogen konventioner som HELCOM eller havstrategidirektivet. Konceptet, som Steen fremhæver, er udviklet i Finland, hvor det kaldes ”Baltic Blend”. I Finland bruges denne cirkulære tankegang til at udvide havbrugserhvervet, og de finske miljømyndigheder har derfor givet flere  nye miljøgodkendelser til havbrug i Østersøen, ligesom flere andre lande omkring Østersøen er i fuld gang. Det viser, at vi også kan gøre det i Danmark, da Finland og Danmark jo har samme EU regler og HELCOM konvention at forholde sig til.

Desuden vil vi gerne hæfte os ved, at kronikørerne fremhæver, at miljøminister Lea Wermelin har udtalt i en pressemeddelelse, at der ikke kan komme flere danske havbrug.

Vi mener , at alle danske ansøgninger om havbrug bør have en individuel og fair behandling. Alle uanset politisk mening om havbrug bør være enige i, at akvakulturvirksomheder – ligesom alle andre projekter skal have en retfærdig sagsbehandling inden for lovens rammer.

Dette er ikke tilfældet i dag, hvor sagsbehandling tilmed trækkes i langdrag i op til 8 år, da miljømyndighederne ikke kan finde nogen saglige grunde til at give afslag.

Læs også: Statens rådgiver konkluder: Havbrug i Østersøen skader ikke

Verdens bedste til ørredopdræt

Sluttelig kan vi pointere, at kronikørerne har ganske ret i, at det er en økonomisk bæredygtig forretning for danske ørredopdrættere at eksportere ørredrogn til Japan og resten af verden. Men det er helt forkert, når de påstår, at danske havbrugsvirksomheder ikke har mulighed for at konkurrere mod norsk opdrætslaks.

På grund af vores 120 årige tradition for ørredopdræt i DK er vi blandt de suverænt dygtigste i verden til at opdrætte ørreder både til lands og på havet. Det internationale marked for havopdrættet laks og ørred er præget af en stærkt stigende efterspørgsel efter vores sunde og velsmagende opdrættede laksefisk fra alle lande i takt med den stigende befolkning og købekraft.

Vi opfordrer læseren til at kigge i køledisken i de danske supermarkeder for at finde røget dansk havbrugsørred. Eller i frostsektionen, hvor der sælges ørredfilleter. Dansk ørredrogn kan findes på glas i Irma.

Vi drømmer om, at Bornholm som værdsat ø for fiskeri og fødevareproduktion atter kan blive centrum for udviklingen af danske fisk fra havbrug. Det har man, som kronikørerne, lov at være uenig i. Men vi håber så sandelig, at danske beslutningstagere forholder sig til det veldokumenterede faktum, at opdræt af ørreder i havbrug er en af de suverænt meste miljø-, natur- og klimavenlige former for animalsk produktion.

Læs også: Melormepostej eller ferskrøget ørred – vælg selv for klima og miljø er det lige fedt

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Kronikken Har affødt artikel og tv-indslag fra TV2 Bornholm: Havbiolog og ingeniør vil have havbrug på Bornholm

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Små virksomheder 1000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 7 times, 1 visits today)

Del artikel

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email