Kronikken “Drop drømmen om flere havbrug” har flere interessante perspektiver og korrekte iagttagelser om havbrug. Men den savner nuancer, skriver Dansk Akvakultur.
Af Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur (medlem i VBF). Indlægget er sendt til Politiken men er ikke blevet optaget.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Fiskeribiolog Steen Ulnits og lystfisker Stig Bülow skriver i Politiken den 23. februar 2022 kronikken ”Drop drømmen om flere havbrug”.
Steen Ulnits og Stig Bülows indlæg har flere interessante perspektiver og korrekte iagttagelser. Men de nuancer, der bidrager til en oplyst og konstruktiv debat, mangler.
Steen Ulnits og Stig Bülow har ret i, at udledninger fra havbrug ledes direkte ud i det omgivende havområde. Der mangler her den nuance, at der kun gives placeringstilladelse, miljøgodkendelse mv. til et havbrug, hvis det kan dokumenteres, at havbruget er foreneligt med god økologisk tilstand i vandmiljøet. Derfor udledes der heller ikke store mængder ufordøjet foder til vandmiljøet, som Steen Ulnits og Stig Bülow er bekymrede for. Der bruges omkring 1,2 kilo højeffektivt foder til at opdrætte 1 kilo ørred, så fisken optager langt det meste.
Læs også: Statens rådgiver konkluderer: Havbrug i Østersøen skader ikke
Bidrager med under en promille af kvælstof
Når man læser Steen Ulnits og Stig Bülows debatindlæg, lægger det lige for at forestille sig, at havbrugene nok er den primære årsag til Østersøens tilstand. Her er det væsentligt at have proportionerne på plads. De danske havbrug bidrager med under en promille, at den samlede gennemstrømning af kvælstof i dasnke stræder og bælter. Det er ikke et uvæsentligt bidrag, men det er værd at have proportionerne in mente, før vi barrikaderer os i skyttegravene.
Det er naturligvis heller ikke kun rognen, der er brugbar, som man kan få indtryk af i Steen Ulnits og Stig Bülows debatindlæg. Det ville være en meget dårlig forretning.
En tur ind på Danmarks Statistiks hjemmeside vil vise, at de danske havbrug i 2019 solgte havopdrættede ørreder til en værdi af cirka 378 millioner og rogn til en værdi af cirka 106 millioner kroner. I sit lokale supermarked vil man formentlig kunne finde røgede, ferske og frosne ørredfileter, som kan tilberedes på samme måder som laks.
Læs også: Kokkelandsholdets direktør “forstår ikke modstanden mod dansk opdrætsørred”
Ingen grund til bekymring for fiskenes ernæring
Steen Ulnits og Stig Bülow bekymrer sig også for, om rovfisk som regnbueørreder kan få deres ernæringsbehov dækket af de vegetabilske ingredienser. De vegetabilske ingredienser har bidraget til et stort fald i udledninger af fosfor fra fiskeopdræt.
I Dansk Akvakultur tør vi godt love Ulnits og Bülow, at de ikke behøves bekymre sig for rovfiskenes ernæring. Ernæring er lig med tilvækst, og hvis der er noget fiskeopdrættere går op i, så er det, at fiskene vokser. Og hvis der er noget danske foderfirmaerne går op i, så er det at bidrage til en stadig mere bæredygtig fødevareproduktion med foderprodukter, som også kan sælges til opdrætterne. Optimeret ressourceforbrug og minimering af spild er her helt centralt.
Heller ikke de marine ingredienser i fiskefoder er Steen Ulnits og Stig Bülow spor begejstret for, da disse råvarer ifølge de to debattører kunne være spist i ”fattige lande”. I dansk fiskefoder kommer fiskemel fra arter, som der ikke er marked for til humant konsum. Samt fra restprodukter som hoved og ben. Størstedelen af fiskeolien stammer ligeledes fra afskær.
Læs også: Innovativt fiskefoder kan gøre Danmark til pionerer indenfor grønne havbrug
Konstruktiv debat tak
Det er legitimt at være imod havbrug. Men Dansk Akvakultur vil gerne opfordre til en konstruktiv debat om havbrug, hvor fordommene lægges til side til fordele for de mange nuancer, virkeligheden består af. På den måde kan debatten skabe grundlag for reel grøn udvikling af fiskeopdræt i Danmark.
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
