dansk opdrætsørred havbrug

Melormepostej eller ferskrøget ørred? Vælg selv – for miljøet og klimaet er det lige fedt.

Med Bornholm i centrum kan 150 havbrug i Østersøen producere ørreder, der er mindst ligeså bæredygtige som melormepostej. Hvad vil du helst spise? 

Johan Wedel Nielsen
Johan Wedel Nielsen er lystfisker, biolog og partner i opdrætsvirksomheden Aquamind.

Af Johan Wedel Nielsen, biolog og partner i virksomheden Aquamind og Karl Iver Dahl-Madsen (Medlem i VBF), Civilingeniør og tidligere formand for Dansk Akvakultur (medlem i VBF). Indlægget er også bragt som kronik i Politiken i længere form (overskriften er Politikens egen): “De fik olien i Nordsøen, men kære politikere: Lad nu ikke Norge også løbe med det lyserøde guld

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Her i Danmark er det sådan, at ca. halvdelen af de 40.000 tons fisk og skaldyr, vi spiser om året, er laks fra norske havbrug. Opdræt af store laksefisk i havbrug er en af den moderne tids største succeser inden for fødevareproduktionen. Den samlede globale produktion af sunde og velsmagende laks og ørreder er nu på ca. 3 mio. tons pr. år til en værdi af 120 mia. kr. år.

Der ser ikke ud til at være nogen mætning af det internationale marked foreløbigt, da opdrættede store laksefisk er både sunde og velsmagende og kan tilberedes på et utal af dejlige måder. Der er god grund til at tro, at produktionen vil stige til 10-20 mio. tons om året.

Det eneste malurt i bægeret er, at vi i de indre danske farvande og i Østersøen, som ellers er et enestående godt farvand til havbrug, ikke har haft muligheder for at udnytte det fulde potentiale på grund af misforståede bekymringer for naturen og miljøet.

Læs også: Trist at se fiskehandler kalde opdrærtslaks for lyserødt orange lort

En af de reneste madproduktioner, der findes

Kan det nu passe, tænker du så måske?

Karl Iver Dahl-Madsen
Karl Iver Dahl-Madsen er civilingeniør og tidligere formand for Dansk Akvakultur.

Lad os først slå fast, at der ikke findes nogen fødevareproduktioner (eller materielle menneskelige aktiviteter i det hele taget), der ikke påvirker klodens tilstand i et eller andet omfang. Og ligeledes, at man naturligvis ikke kan løse fødevareproduktionens miljøudfordringer ved at holde op med at producere mad, da vi nu engang er godt 7 mia. mennesker i verden, på vej til at blive ca. 9 mia., og alle  skal helst have noget at spise hver dag.

Hvad man derimod kan gøre for at formindske madproduktionens aftryk på omgivelserne, er at producere renere og på de rigtige, robuste steder.

Og her træffer det sig så heldigt, at produktion af store ørreder i de strømrige åbne danske farvande er en af de reneste madproduktioner overhovedet. Ovenikøbet anbragt på nogen af de mest velegnede lokaliteter for havbrug i hele verden.

Produktion i havbrug er især meget miljø- og klimaeffektivt, fordi fisk er vekselvarme dyr, der har en betydeligt bedre foderudnyttelse end de varmblodede køer, grise, får og kyllinger, vi (endnu) spiser mest af. Da ørreder har en foderudnyttelse, der er væsentlig bedre end de fleste andre dyr, er aftrykket til foderproduktionen ligeledes væsentligt mindre. Faktisk er fiskenes ressourceeffektivitet på linje med insekter, som også er vekselvarme dyr.

Som forbruger kan du altså du selv vælge, om du helst vil have en melormepostej eller en ferskrøget ørredside. For miljøet og klimaet er det lige fedt.

Læs også: Insekter som mad er kommet for at blive

Men hvad med lorten i havet?

I produktionssæsonen kan man på bunden af havet lige under de store net, fiskene svømmer rundt i, se fiskelorte og ophobning af slam. Ligesom man kan se kokasser på en græsmark, hvor der er køer. Men miljøreglerne for danske havbrug specificerer et vilkår om, at der ikke må ske en vedvarende ophobning af organisk stof i havbrugsområdet.

Det sker heller ikke på de korrekt lokaliserede danske havbrug. Bl.a. fordi alle danske havbrug lægges brak om vinteren, så naturen kan sende de bundfældede stoffer tilbage i det biologiske kredsløb. Og der findes da heller ikke et eneste tilfælde, hvor danske havbrug har påvirket en badestrand.

Tværtimod er  de fleste danske havbrug omgivet af strande med blå flag. Og alle danske havbrug ligger i områder, der tiltrækker stadig flere turister. Hos vores naboer i Norge er havbrug ligefrem blevet en turistattraktion[i]. Det kunne det også sagtens blive i Danmark, med ”Åbent Havbrug” arrangementer og andre tiltag. Fx med udgangspunkt i de kulinariske glæder, som vores danske kokke er så fremragende ambassadører for.

Læs også: Kokkelandsholdets direktør forstår ikke modstanden mod dansk opdrætsørred

Økonomisk succeshistorie

Havbrug til opdræt af ørreder har altså et lavt fodaftryk i forhold til klima, natur og miljø. Fiskene indeholder desuden uundværlige omega-3 fedtsyrer og mange andre stoffer og mineraler, der er gode for helbredet. Både de danske og norske sundhedsmyndigheder anbefaler uden forbehold folk at spise laks fra havbrug.

Dertil kommer, at erhvervet forretningsmæssigt er en  succes, der skaber beskæftigelse til alle  forskellige faggrupper med forskellige kompetencer i landdistrikterne langt fra de store byer.

Havbrugsvirksomheder drives uden nogen form for produktionsstøtte og har den allerhøjeste lønsomhed inden for madproduktion. Overskudsgraden afhænger mest af lakseprisen, som svinger en del, men i gode år er den pænt over 10 %, hvilket er højt for fødevareproduktion.

Danske havbrugsvirksomheder producerer ca. 12.000 tons store ørreder pr. år til en værdi af 400 mio. kr. og beskæftiger direkte ca. 100 medarbejdere på selve havbrugene. Det svarer til en omsætning pr. person på 4,0 mio.

Havbrug er således et højproduktivt erhverv med en høj værditilvækst  pr. medarbejder pr. år. Dertil kommer ca. 5 gange så mange jobs i de tilknyttede erhverv, som producerer moderfisk, æg, yngel, sættefisk, foder, og som forarbejder og afsætter produkterne, samt vedligeholdelse af opdrætsanlæg, fabrikker, transport og service.

Det er anerkendt af EU, som ønsker akvakultursektoren fremmet, og af de danske politikere, som i det ene beslutningsforslag og den ene handlingsplan efter den anden har besluttet, at der skal være flere havbrug i Danmark.

Læs også: Innovativt fiskefoder kan gøre Danmark til pionerer indenfor grønne havbrug

Gør Bornholm til Østersøens havbrugscentrum

Men der er ikke givet tilladelse til et nyt havbrug i Danmark siden omkring år 2000. Til trods for flere akvakulturstrategier vedtaget i Folketinget gennem de sidste 25 år, mange ansøgninger om etablering af nye off-shore havbrug med vvm-redegørelser og habitatvurderinger i områder udlagt af Miljøstyrelsen.

Erhvervet vil lønsomt og miljømæssigt forsvarligt gerne investere de rundt regnet 5 mia. der skal til for at etablere i alt f.eks. 10 havbrug rundt om Sjælland og øerne, i Kattegat og ved  Bornholm.  Et off-shore havbrugsområde kræver kun et areal på ca. 500 x 700 m. svarende til næsten samme arealkrav som 1 hav-vindmølle.

På sigt kan vi evt. med Bornholm som Østersøens havbrugscentrum og med dansk deltagelse etablere i alt 150 havbrug i hele Østersøen. Det vil give en samlet produktion på ca. 500.000 tons store ørreder pr. år til en primærværdi af 20 mia. kr. Og give titusinder af nye gode job i regionen både til selve produktionen og i følgeindustrien.

Østersøen er et af verdens bedste farvande til havbrug af store laksefisk, da det er relativt beskyttet og samtidig har en brak saltholdighed, som er ideel for fiskenes vækst og for deres modstandskraft mod sygdomme og parasitter.

Det vil være et alvorligt spild af en vigtig naturressource, hvis landene omkring Østersøen ikke udnytter denne enestående mulighed.

Læs også: Danmark er foregangsland for bæredygtig akvakultur

Cousteau har sagt det

Dette blå vækstscenarie vil give et meget betydeligt overskud for samfundene omkring Østersøen og deres erhvervsliv. Det danske akvakulturerhverv tilbyder at indgå en samfundskontrakt, der bruger en del af dette økonomiske overskud til kosteffektive kompensationer på land og vand af produktionens miljøpåvirkning. Derved opnås således et yderligere overskud på miljø- og naturkontoen udover den håndfaste og markante gevinst, der er består i at ørredproduktionen i havbrug fortrænger andre mindre ressourceeffektive produktioner.

Og når vi så har opbygget en stor produktion, er det næste skridt at komme ud i Nordsøen og i de åbne oceaner, hvor bl.a. Cousteau har identificeret det helt store potentiale for at brødføde verdens stadigt flere og stadigt rigere mennesker.

We must plant the sea and herd its animals using the sea as farmers instead of hunters. That is what civilization is all about – farming replacing hunting. Jacques Yves Cousteau.

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Kronikken Har affødt artikel og tv-indslag fra TV2 Bornholm: Havbiolog og ingeniør vil have havbrug på Bornholm

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Små virksomheder 1000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 41 times, 1 visits today)

Del artikel

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email