Forbrugerrådet tænk indkøb

Svin går opad

Fødevareminister Dan Jørgensen ved vinduespartiet på Danish Crowns slagteri i Horsens.
Fødevareminister Dan Jørgensen ved vinduespartiet på Danish Crowns slagteri i Horsens.

Det føles godt for svin at gå opad. Derfor har man på verdens mest moderne svineslagteri i Horsens indrettet staldene, hvorfra svinene føres til bedøvelse og afblødning, så de skråner let hen mod myrderiet. På den vis kan man så gelinde som muligt aflive og slagte lige knap 20.000 svin om dagen.

På samme vis, blot endnu mere sofistikeret, har man indrettet supermarkederne, så folk kommer igennem med så mange varer som muligt og med flest muligt af de varer, der giver mest mulig indtjening. Jeg har ikke styr på alle de teorier og målinger, der er gjort for at hitte ud af forbrugernes købsvaner, men jeg garanterer, at der er forsket mere i det, end der er i svins naturlige adfærd.

Man kunne ønske sig, at supermarkederne havde andre motiver end salg. Der tales meget om CSR, og supermarkederne har formentlig også politikker på områder som f.eks. bæredygtighed. Desværre har de ingen politikker omkring den form for bæredygtighed, som Bæredygtigt Landbrug bruger ordet til, nemlig den økonomiske bæredygtighed blandt deres leverandører. Og de har ingen politikker omkring almindelig videndeling om deres produkters oprindelse og historie.

Hvis de havde det, ville de have oprettet særlige afdelinger, hvor man kunne købe lokalt producerede varer, og hvor de folk, der betjente en, vidste, hvordan produkterne var lavet. De ville have fødevarekyndige folk ansat, som kunne oplyse forbrugerne om smag, sammensætning, sundhedsværdi, og hvad der ellers hører til. Ligesom gode møbelforretninger har folk ansat, der ved noget om møbler og kan fortælle, hvordan man vedligeholder et ubehandlet bøgebord.

Det har de ikke, fordi det handler om at få folk hurtigt igennem. Hvis de skal blive længere end fem minutter, skal de i hvert fald tage ting ned fra hylderne, mens de er der. Det er satans nemt at handle i et supermarked. Man kan finde lige det, man står og mangler, og i reglen tager det ikke særlig lang tid, og så kan man komme hjem til sin familie og få bikset noget aftensmad sammen, før man skal smide ungerne i seng. Men hvis nu det var en oplevelse at gå i supermarkedet, kunne man måske tage ungerne med og tage sig tiden til at gøre det til en hyggelig og lærerig oplevelse for ungerne også. Støt tanken om en hyggelig indkøbstur ved at synes godt om “https://verdensbedstefodevarer.dk” på facebook.

Læs hvordan vi får https://verdensbedstefodevarer.dk

(Visited 61 times, 1 visits today)

Del artikel