Danmark skal ikke lukke ned for konventionelt landbrug og erstatte det hele med økologisk. Vi skal styrke mangfoldigheden af landbrug, så vi bliver klogere på at producere bæredygtigt og få sunde produkter ud af det, mener Steffen Andersen.
Af Finn Bald
Landbruget er havnet i et stormvejr, som ikke viser sig i form af bøjede kornstrå på markerne, men i hårde udfald i medierne.
70 pct. af iltsvindet i danske farvande skyldes udvaskning af kvælstof fra dansk konventionelt landbrug, hedder det i en undersøgelse fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi). Undersøgelsen, diskussioner om animalske produktionsforhold og den igangværende debat om en CO2-afgift på landbruget fik forleden præsten og debattøren Kathrine Lilleør til at foreslå en “radikal omlægning af landbruget”.
Formanden for “Verdens Bedste Fødevarer”, Steffen Andersen, vil hellere udvikle landbruget. Han maner midt i stormvejret til besindighed.
– Vi står med et paradoks. Fx har vi en undersøgelse, hvor 78 pct. af danskerne mener, at landbrugs- og fødevareerhvervet er ‘vigtigt’ eller ‘meget vigtigt’. Overfor det står, at man i medierne får beskrevet, at landbruget er synderen bag 70 pct. af iltsvindet i havmiljøet omkring os – selvom man i undersøgelsen ikke inddrager de omkringliggende landes forurening, siger han og fortsætter:
– Det er to verdener; Hvis landbruget undersøger sig selv og bliver bestyrket i, at det er verdens bedste, men mediebilledet er, at det er verdens værste, så får vi kun mudderkastning ud af det.
Kender vi dansk landbrug?
Steffen Andersen tilbyder en forklaring på, hvorfor vi er havnet i denne mudderkastning; Vi ved, som byboere, ikke, hvad der foregår ude på landet.
– Vi har været et landbrugsland, hvor cirka en fjerdedel af befolkningen vidste, hvad der foregik ude på landet. I dag er det 1-2 pct. af befolkningen, der ved det. Der er simpelthen sket et fald i at være i direkte kontakt med landbruget til, at vi kun køber fødevarer i supermarkedet. Dengang vidste man, at den specifikke mad kom fra en bestemt gård, for man boede i mindre byer tæt på landbruget. Man kan også sige, at næsten hele befolkningen for bare 60 år siden godt vidste, hvor deres mad kom fra.
Grænser for det der kommer i jorden
For 60 år siden begynder desuden en udvikling, hvor landbruget ender med at blive billedet på kemikalieforbrugere:
– Man stod bogstaveligt talt i 1960’erne og blandede ting sammen i en tønde. Jeg har selv set det. Men så kom der heldigvis regulativer. Grænseværdierne for, hvad der måtte ende i fødevarerne, er stedse blevet strengere. I dag skal du altså spise temmelig meget af en vare for at få en ophobning af pesticidrester. Jeg gik selv fra at være fuldstændig imod det, indtil jeg begyndte at forstå, hvordan tingene opløses i jorden, og hvad der kan optages i planter og dyr. Jeg begyndte at forstå, at brugen af lovlige metoder, baserede sig på forskning og evidens. Så jeg støttede mig på det, man støtter sig på i et moderne samfund, nemlig videnskaben, siger Steffen Andersen.
Læs også Bayeransat: Pesticider har skabt et produktionsmirakel
Vigtigt signal om økologi
Valget, om man skal købe enten økologisk, konventionelt eller en blanding, når man så køber fødevarer i supermarkedet, er forbrugerens eget, og et økologisk valg er efter Steffen Andersens mening helt i orden.
– Man kan vælge at sige, at jeg vil vælge økologien og ikke udsættes for pesticidrester i det, jeg spiser. Det er fuldstændig legitimt og sender en klar besked til landbrugs- og fødevareerhvervet om, at forbrugeren i udgangspunktet er villig til at betale noget mere for at undgå pesticider. Et signal, fødevareindustrien skal tage til sig. Det er forbrugeropfattet kvalitet og siger noget positivt om investeringsviljen i mad.
Men Steffen Andersen advarer alligevel mod en total omlægning af landbruget til økologisk landbrug. Der vil være store problemer forbundet med en sådan omlægning.
– Hvis det fx bliver forbudt at bruge pesticider (som ret præcist bekæmper insekter og svampe) og herbicider (som bekæmper ukrudt) samt kunstgødning på markerne, så sker der ifølge forskningen det, at rodsætningen forringes. Det betyder fx, at jordens afgrøder bliver sårbare overfor skadedyr og sygdomme og muldlaget bliver tyndere hen over årene, forklarer han.
Regenerativt landbrug er én vej
Han ser gerne, at vi beholder både det konventionelle og det økologiske landbrug og også gerne udvikler nye typer landbrug.
– Der skal være et miks af forskellige landmænd, der dyrker på forskellig vis, så vi hele tiden lærer noget. Min bekymring er derfor også, at hvis vi reducerer antallet af danske landbrug, vil mangfoldigheden og biodiversiteten ude på landet samtidig falde, for så mindsker vi et kreativt rum, hvor man kan finde alternative måder at dyrke sin jord på. Nogle landmænd har fx opfundet det, vi kalder regenerativt landbrug, hvor man stadig bruger en pesticidtype, der opløses i jorden. På sigt undgår regenerativt landbrug insekticider og reducerer fungicider. Men man pløjer og vender ikke jorden. Man lader jordbakterierne blive nede i marken. Og sund jord giver sund mad. Det er et fingerpeg om én type landbrug i fremtiden, foreslår Steffen Andersen og tilføjer:
-Der er mange måder at behandle sin jord på. En landmand kender sin jord. Fra gammel tid rent intuitivt til dagens droneoverflyvninger. Generelt vil vi jo gerne have mange typer private virksomheder i Danmark, og det er også vigtigt at have mange typer landbrug.
Se koen i øjnene
Tilbage til det med, hvor lidt vi som lægfolk ved om dansk landbrug. Steffen Andersen vil gerne have os alle sammen trukket i gummistøvlerne og ud og se, hvad dansk landbrug er for en “fisk”. At landmændene rent faktisk går op i sund mad, slagtemetoder, fodermetoder, investeringer i staldanlæg, dyrlægekontrol og mange andre ting. Og at de faktisk bekymrer sig om deres marker og deres dyr.
– Jeg har set, hvordan en landmand kigger på sit malkekvæg, og ud af køernes blik kan se, om koen er sund eller ej. De kan udpege syge dyr på få sekunder på baggrund af deres blik. Ligesom når du kigger på dine børn. Landmanden ved også, at et velslagtet, ustresset dyr smager bedre. Så lad os tale med landmændene om, hvordan vi kan hjælpe dem med at udvikle forskellige typer landbrug og lad os dermed få landbruget op på en højere klinge, siger Steffen Andersen./
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
