Europas største plantemesse – Plant Based World Expo – var domineret af animalske kopiprodukter med palmeolie, soja og smagsforstærkere.
Af Sandra Lenz Dethlefsen, Bat-El Menadeva Karpantschof, Mille Skov Martin & Rikke Højer, alle fra Professionshøjskolen Absalon, Ernæring og sundhed (medlem i VBF). Redigeret af VBF Medier.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Omkring 180 udstillere stod klar i National Hall, Olympia, med smagsprøver og vidensdeling, da vi tre undervisere og en projektmedarbejder fra Professionshøjskolen Absalon, Ernæring og sundhed var til Plant Based World Expo i London d. 30. november -1. december.
Messen er Europas største B2B messe med fokus på plantebaserede fødevarer. Det er en årlig begivenhed, hvor producenter, indkøbere fra supermarkeder og foodservice samt investorer fra fødevarebranchen har rig mulighed for at mødes. De kan også afsøge trends og tendenser inden for plantebaserede fødevarer. Messen giver desuden producenterne mulighed for at afsætte deres produkter til f.eks. detail og food service. Og den giver en indikation på, hvad forbrugerne muligvis kan komme i indkøbskurven i det kommende år.
Læs også: Absalonstuderende laver og smager mad for virksomheder
Plantemad skal ligne kød
Vi arbejder alle med sensorik, produktudvikling, fødevarekvalitet og ernæringskvalitet. Derfor var det primært disse områder, vi fokuserede på. Her kunne vi konstatere, at de fleste udstillere især arbejder med at få plantebaserede produkter til visuelt at ligne animalske produkter. F.eks. nuggets, burgerbøffer, ost og fiskeprodukter. De var oftest baseret på soja, seitan (hvedegluten) og palmeolie, som ellers kan være svære råvarer at forsvare, hvis vi kigger på bæredygtighedsaspektet. Soja er dog svær at komme udenom, da fiberstrukturen i soja minder om animalsk tekstur.
Trenden på messen står lidt i kontrast til det danske plantebaserede marked. Her ses en større diversitet inden for brugen af bælgfrugter og en mindre grad af hyperforarbejdning. Vi har eksempelvis projekter med danske landmænd, som arbejder med at dyrke bælgfrugter samt quinoa og linser, som vi ellers har været vant til at importere fra fjerne egne af verden.
Danmark har også formået at markere sig på den globale scene. Producenter som bl.a. Naturli’ og Planteslagterne har fået plads på de engelske supermarkedshylder. Ligesom et dansk mikro-alge produkt fra firmaet Aliga Microalgae blev præsenteret på messen.
Læs også: 2 % af dansk landbrugsareal med mikroalger kan erstatte dansk sojaimport
Fiskekopier havde særlig interesse
Indsigtsfulde og inspirerende talks (både forskningsbaserede og fra producenter) var også en væsentlig del af messen. De bidrog med en høj vidensgrad inden for både udfordringer og muligheder på det plantebaserede marked.
Særligt blev det fremhævet, at forbrugerne er nysgerrige og åbne for at erstatte kødprodukter med plantebaserede copy-cat produkter. Men ændringen kræver netop, at det plantebaserede alternativ ligner noget, forbrugeren kender i forvejen.
Det kunne også ses hos udstillerne, som var stærkt repræsenteret inden for kød-replikater, mejerialternativer, herunder plantebaseret ost og et bredt udvalg af plantedrikke samt fiskereplikater.
Sidstnævnte har stort potentiale, og udbuddet bestod primært af panerede produkter. Der var dog også røgede og ferske alternativer, som ofte er fremstillet af risprotein. Mange af produkterne ligner til forveksling almindelige fiskeprodukter, og kategorien havde en særlig interesse for mange besøgende, så vi kommer formentligt til at se en stigende vækst inden for netop denne kategori over de næste par år.
Læs også: Pas nu på Concito – kunstigt kød kan være mere belastende end det naturlige
De unge nås med ”provokerende” budskaber
På baggrund af messen er det lidt svært at vurdere, hvem producenterne sigter efter som kunder.
På den ene side er det vores indtryk, at man gerne vil ramme flexitarerne, da der netop var så stort fokus på animalske replikater, som veganerne/vegetarerne måske ikke er så interesseret i. Spørgsmålet er så, om det er nok at udvikle produkter, der visuelt ligner noget, vi kender fra animalske produkter, når produkterne smagsmæssigt ligger langt fra? I ostekategorien er udviklerne også udfordret af, at teksturen i produkterne kan forekomme gummiagtig og den cremede mundfølelse er svær at ramme.
Vi er dog ikke i tvivl om, at mange sigter efter den yngre målgruppe. Det ses primært ift. markedsføring og emballage, hvor der bruges stærke og klare farver, med ”provokerende” budskaber og meget markedsføring foregår gennem sociale medier.
Men vi står også tilbage med en fornemmelse af, at vejen er banet for at producenter i fremtiden ikke kun fokuserer på copy-cat produkter. Det bliver også udvikling af nye fødevarer og produkter i sig selv, der kan indgå i nye retter, som vi ikke er bekendte med i forvejen.
Læs også: Læs også: Forsker vil gøre ukendt plantemad kendt – håber på hjælp fra vegetarer
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
