Studerende laver og smager mad

Absalonstuderende laver og smager mad for virksomheder

De studerende på Professionshøjskolen Absalon både laver og smager mad i eksperimenter, der skaber viden til virksomheder.

Margit Aaslyng
Margit Aaslyng, docent ved Professionshøjskolen Absalon.

Af docent Margit Dall Aaslyng, adjunkt Susanne Bølling Laugesen og lektor Anette Kamuk, Professionshøjskolen Absalon (medlem i Verdens Bedste Fødevarer).

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Der er fuld gang i det spritnye køkkenlaboratorium hos Professionshøjskolen Absalon i Slagelse.

En gruppe studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen er ved at blande forskellige plantebaserede ingredienser og krydderier i en række papkrus til nye færdigretter.

De fleste af os kender cup noodles som et hurtigt måltid, der ikke smager af så meget – og heller ikke er særligt nærende. Men hvad skal der egentlig til, for at udvikle nye hurtige måltider, som samtidig bliver mere  bæredygtige, nærende og velsmagende?

Det er det, de studerende er ved at undersøge i tæt samarbejde med fødevarevirksomheder under udviklingsarbejdet.

Projektet med nemme og hurtige mellemmåltider er bare et blandt mange, hvor Absalons forskere og studerende arbejder sammen på at skabe viden om bæredygtige og lækre fødevarer, og som kan komme ud på markedet til gavn for danskerne.

Læs også: Forsker vil gøre ukendt plantemad kendt – håber på hjælp fra vegetarer

Praksisorienteret forskning

Vi er en professionshøjskole, og det betyder, at både vores forskning og undervisning er meget praksisorienteret. Derfor handler vores forskning ofte om den direkte brug af et produkt, og vi arbejder altid sammen med fødevare- og måltidsproducenter i alle de projekter, vi har.

Lige nu arbejder de studerende og forskerne fra Absalon sammen med så forskellige virksomheder som Dansk Tang, der ligger i Odsherred, og Hanegal, der kommer fra Sønderjylland.

Formålet med Absalons forskning er helt enkelt. Det handler om at være til gavn for praksis og at skabe nærende mad, der smager godt.

Vores ambition er at øge vores viden og faglighed inden for fødevares kvalitet, deres ernæringsværdi og sundhedsfremme, og på den måde skabe nye innovative måltider og fødevareprodukter.

Derfor er det også centralt i både de studerendes uddannelse på skolen og i deres praktik, at de er tæt på den virkelighed, de uddannes til. Vi skal først og fremmest være til gavn for praksis, og det gør vi ved at bygge videnskabelig viden ind i praksis.

Læs også: Lærke og Mette lærer landmænd at tjene penge på hestebønner, kikærter og linser

Det teoretiske fundament

Studerende laver og smager mad
Studerende laver og smager mad for virksomheder på Professionshøjskolen Absalon.

Tilbage ved de studerende og deres nye retter, er de gået i gang med at blande forskellige nye råvarer, som skal gøre retterne mere nærende.

Hvad sker der for eksempel, når man tilsætter en speciel slags planteprotein til de her færdigretter – hvad gør det ved spiseoplevelsen og fødevarens kvalitet? I vores forskning er det helt centralt, at fødevaren både skal være nærende og samtidig smage godt. Derfor går de studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen også altid eksperimentelt til værks, og det er altid baseret på et fundament af teori.

Et andet eksempel på en undersøgelse, som Absalon laver, handler om, hvordan ældre på plejehjem kan komme til at spise mere protein, ved at der udvikles på fødevarer, der normalt er lave i protein. Det er et projekt, hvor vi blandt andet samarbejder med plejesektoren, for at tage udgangspunkt i borgerens behov.

Vores projekter er meget forskellige og vi kan faktisk slet ikke lade være med at lave de her forsøg. Vores vigtigste mål er at lave de bedste og mest bæredygtige fødevarer, og derfor bakker Professionshøjskolen Absalon også op om foreningen Verdens Bedste Fødevarer.

 

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 287 times, 1 visits today)

Del artikel