44 års forskning i resistens

Brug mine 44 års forskning i resistens opfordrer 76årige Jette E. Kristiansen

Et selvmord med malariamedicin satte Jette Kristiansen i gang med sine 44 års forskning i måder at bekæmpe resistens. Hør om hendes resultater 20 februar på Københavns Universitet. Se mere om tilmelding i bunden af artiklen. Sendes også live på vores facebookside.

Af Felix Stark, stifter og talsmand i Verdens Bedste Fødevarer.

Læs også det faglige oplæg med forskningshenvisninger fra Jette Kristiansen selv: Læge og mangeårig resistensforsker: mikrobiel resistens kan reverseres

44 års forskning i resistens
Jette Elisabeth Kristiansen er seniorforsker ved SDU, Fhv. overlæge, dr. med og specialist i klinisk mikrobiologi. Og medlem i Verdens Bedste Fødevarer. 

Tilmeld nyhedsbrev!

Jette Kristiansen er utrolig venlig at tale i telefon med.

Det er sket et par gange, for den 76årige forhenværende overlæge, dr. med. og specialist i klinisk mikrobiologi har været så venlig at stille op som paneldeltager til debatten ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?”, som Verdens Bedste Fødevarer, Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister og Abildgaardkredsen i samarbejde med studenterrepræsentanter for VMF Event og Husdyrbrugsgruppen på Københavns Universitet arrangerer.

Men selv om hun er venlig, er hun også varsom. Telefonsamtalerne har nemlig drejet sig om, at jeg skulle hjælpe hende med at skrive en artikel som reklame for det oplæg, hun skal holde på dagen.

Men det er ikke lykkedes at lande en forening af mine journalistiske forenklinger og Jette Kristiansens faglighed. Derfor har vi nu aftalt at dele det op. Hun har skrevet et fagligt oplæg, der ikke åbner for kritik fra fagfæller. Og så har jeg lavet denne let populistiske artikel, der – måske – kan lokke et lidt bredere publikum til.

– Jeg forstår godt intentionen om at skrive, så det er lettere tilgængeligt. Men når jeg står som afsender, skal det stå, så fagfæller eller kritikere ikke kan angribe det videnskabelige grundlag, siger Jette Kristiansen.

Læs også: Læge og mangeårig resistensforsker: mikrobiel resistens kan reverseres

Startede som læge

Hun startede sin karriere som almen læge og gjorde sig af den vej praktiske erfaringer med patienter. Desværre også med en kvinde, der brugte malariamedicin som selvmordsmiddel.

Kvinden stod ikke til at redde. Men det satte Jette Kristiansen i gang med at undersøge malariamedicinen. Af den vej bevægede hun sig ind i Klinisk Mikrobiologi, der populært sagt er læren om bakterier, vira, parasitter og svampe.

– Derefter er det meste af mit arbejdsliv gået med som forsker at besvare et spørgsmål, som nobelprismodtageren Paul Ehrlich (1854-1915) sammen med kollegaen Paul Guttmann stillede, efter at de – for første gang i den medicinske historie – helbredte 2 patienter med malaria ved at anvende det syntetisk udviklede farvestof, phenothiazin analogen ”methylenblåt” som lægemiddel.

Spørgsmålet fra de to herrer lød:

”Vil det være muligt at gøre malariaparasitten følsom igen, hvis den er blevet resistent over for kinin (et naturprodukt) ved at anvende ”Methylenblåt”.

– Mit svar efter 44 års forskning er et rungende ja. Det samme konkluderer mange andre nutidige forskere, siger Jette Kristiansen.

Ingen penge fra medicinalindustrien

Jette Kristiansen og hendes forskergruppe har desuden udvidet svaret og påvist, at andre moderne psykofarmaka, der har basis i methylenblåts kemiske opbygning, også kan gøre resistente mikrober som parasitter, bakterier vira etc. følsomme igen over for klassiske antibiotika – de kan reversere resistensen.

– Forskningen er anerkendt i udlandet, og jeg bliver inviteret til at holde foredrag om forskningen mange steder. Men sjældent i Danmark desværre. Jeg ville virkelig ønske, at flere – især unge – ville interessere sig for krydsfeltet mellem farmakologi og mikrobiologi, siger Jette Kristiansen.

 

44 års forskning i resistens
Det er svært at tage patenter på metoder baseret på kendte midler. Image by Pexels from Pixabay

Hun mener nemlig, at noget af modstanden også skyldes ”kassetænkning” i forskningen, hvor farmakologer, der ved noget om kemi, og mikrobiologer, der ved noget om mikrober, ikke er gode nok til at tænke ud over deres fagfelt.

– Det har også været endda meget svært at finde midler til forskningen. Medicinalindustrien interesserer sig ikke så meget for det, fordi det er svært at tage patenter på midler, der allerede eksisterer. Og desværre mener jeg også, at den uheldige konkurrence mellem universiteter og fagligheder er kommet på tværs i den danske prioritering af området,  siger Jette Kristiansen.

Kan vende resistensudviklingen

Hun ærgrer sig over, at der ikke fra statens side sættes flere midler af til forskningen, der har potentiale til – med relativt få midler – at gøre noget effektivt ved antibiotikaresistens. Fx multiresistent tuberkulose, der i 2017 – ifølge Statens Serum Institut – anslås at have ramt 460.000 mennesker på verdensplan.

– Der er utrolig meget opmærksomhed og dommedags-profetier baseret på hjemlige og globale estimerede statistikker omkring antibiotikaresistens. Så er det jo temmelig ærgerligt, hvis man ikke bruger midler på at gå mere i dybden med dokumenteret viden, der bekræfter, at mikrobiel antibiotikaresistens kan reverseres, at synergi mellem psykofarmaka og antibiotika med stor sandsynlighed kan ske på en måde, der sænker forbruget af antibiotika, og som kan give verden nye virksomme antibiotika, siger Jette Kristiansen.

Læs også: Danske husdyr er årsag til meget få resistens-problemer hos danskerne

Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?

Hør Jette Kristiansen uddybe, når foreningerne Verdens Bedste Fødevarer, Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister og Abildgaardkredsen i samarbejde med studenterrepræsentanter for VMF Event og Husdyrbrugsgruppen på Københavns Universitet inviterer til debat om antibiotikaresistens med en række eksperter på området.

Det sker 20 februar klokken 17-19 på Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg. Lokaleinformation følger ved tilmelding.

Tilmelding til debatten skal ske senest d. 12.02.2020 og skal ske via dette link ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?

Øvrigt panel:

Jan Dahl, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer med ansvar for fødevaresikkerhed, veterinære forhold & risikoanalyse fortæller om udviklingen i danske svineproducenters brug af antibiotika og status på bekæmpelse af CC398.

Michael Nielsen producerer grise i Nordsjælland. Han fortæller om sine erfaringer med sænket antibiotikaforbrug. Læs artikel fra New York Times om ham og svineproducent Søren Søndergaard: Denmark raises Antibiotic-Free Pigs. Why can’t the U.S.?  

Desuden kommer en repræsentant fra Statens Serum Institut og giver en status på omfanget af MRSA-problemer og behovet for indsats til bekæmpelse af problemet.

Endelig kommer Dorthe Sandvang, DVM, PhD og Innovation Manager i ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, der ved hjælp af probiotika mener at kunne sænke forbruget af antibiotika til både mennesker og dyr.

Tilmelding til debatten skal ske senest d. 12.02.2020 og skal ske via dette link ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget?

(Visited 173 times, 1 visits today)

Del artikel