Skrevet den 31. dec 2020

I 2021 viser vi Greenpeace, hvad grøn dansk fødevareproduktion betyder

Dansk fødevareproduktion
Mette Cristine Schou Frandsen er formand for Verdens Bedste Fødevarer.

Greenpeace og andre NGO’er vil gøre verden grønnere ved at skære i dansk fødevareproduktion. I Verdens Bedste Fødevarer Fødevarer foretrækker vi at gøre produktionen grønnere.

Af Mette Christine Schou Frandsen, formand i Verdens Bedste Fødevarer

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

”Hvis Arla virkelig vil klimaomstillingen og Danmark det bedste, så må de tage konsekvensen af, at mælkeproduktion sviner og omlægge store dele af deres forretning til fremtidens plantebaserede fødevarer.”

Sådan skriver den tidligere DR-journalist og nuværende landbrugspolitiske rådgiver Kristian Sloth i et indlæg i Berlingske Tidende den 18. december.

Synspunktet om mindre animalsk produktion er vel nok kernen i den ”landbrugspolitiske rådgivning” fra organisationen, der blandt andet har udført ulovlige aktioner på danske griseproduktioner.

Organisationen har en pointe så langt, at mindre produktion i Danmark vil medføre mindre klimabelastning i Danmark.

Mere fokus på planter

Hvad en lavere dansk animalsk produktion vil give af klimagevinster på verdensplan er derimod ret tvivlsomt. Det er dokumenteret, at dansk produktion hører til blandt verdens mindst klimabelastende. Den grønne organisation Concito, der er store fortalere for lavere kødforbrug, beskriver i et indlæg, at dansk husdyrproduktion er med i (et stort) førerfelt.

Concito påpeger i deres artikel, at den danske førerposition er flot men ”ikke nødvendigvis prangende”, idet en del andre landes produktion har tæt på samme klimabelastning.

Samtidig påpeger artiklen dog, at ”analysen (fra World Resources Institute red.) tyder på, at den mest effektive måde at minimere udledning af drivhusgasser i forhold til den mængde fødevarer der produceres, og derved indirekte det antal munde der kan mættes, er at have så intensiv en produktion som muligt med stor fodereffektivitet, hvor bl.a. afgræsning oftest kommer til kort.”

Det er vel nok i direkte modstrid med det formål om en mindre dansk intensiv animalsk produktion, som Greenpeace arbejder for.

Læs også: Ung landmand: Vi skal ikke sælge os selv som verdensmestre

Stærk innovation i dansk fødevareproduktion

I den analyse, som Concito henviser til, er det til gengæld en klar konklusion, at ”Danmark er nødsaget til at gribe den animalske produktion langt mere innovativt an, og ikke blot optimere nuværende praksis eller implementere udvalgte løsninger fra de andre lande. Hertil er der nødt til at løbe et spor, der fokuserer på udvikling og dyrkning af fremtidens plantebaserede fødevarer.”

Det er en konklusion, Verdens Bedste Fødevarer i den grad kan bakke op om, og vi oplever også, at der allerede er mange aktører på vej, der både griber animalsk produktion innovativt an og udvikler på plantebaserede fødevarer.

Som eksempler kan nævnes en række iværksættere, som Dansk Industri for nylig har fremhævet for deres arbejde med FNs 17 verdensmål.

En stor portion af dem har fokus på netop fødevarer. Fx Circular Food Technology, der bygger på at upcycle øl- og whiskyindustriens største sidestrøm, mask, til nye fødevarer. Eller Entomass, der har fundet en måde hvorpå de mange restprodukter som er tilovers fra fødevaresektoren, kan omsættes til bæredygtige alternativer til animalsk protein. Eller Pure Algae der som den første virksomhed i Danmark har udviklet et kontrolleret landbaseret anlæg til klima- og miljøvenlig dyrkning af tang.

Fjern en fjerdedel af dansk klimaudledning

I industrien for ingredienser fra fisk investerer branchen hele tiden i udvikling af nye og endnu mere bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med universiteter, GTS-institutter og andre aktører.

De store selskaber er også godt i gang. Danish Crown, som Greenpeace ynder at kritisere, er ikke alene for nylig blevet medlem i Verdens Bedste Fødevarer. De har også stået i spidsen for regerings klimapartnerskab for fødevarer, som argumenterer for, at en investering på 25 milliarder kroner i sektoren (hvoraf erhvervet vil lægge de 11 mia.) kan finansiere en omstilling, der fjerner 62 procent af udledningen af klimagasser fra sektoren. Eller hvad der svarer til 12,6 mio. ton, som udgør en fjerdedel af Danmarks samlede klimaudledning.

Der er også skeptikere

Med til historien hører selvfølgelig også, at der både er dem, der ikke rigtig i gang med den grønne omstilling. Og der er også en del, der af økonomiske årsager er skeptiske overfor de tiltag, som virksomheder gør. Fx er der nok en del landmænd, der vil argumentere for, at Arla burde koncentrere sig om at give dem en højere afregning for mælken, i stedet for at kompensere for klimapåvirkning ved at investere i skov.

Det er næppe meget anderledes i landbruget, end det er i den almene befolkning. En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer fra januar 2020 viste, at 65 pct. af danskerne i ’nogen’ eller ’høj’ grad tænker over bæredygtighed, når de handler mad og drikke.

Det er næppe muligt at få alle danskere (eller verdensborgere) overbevist om, at investeringer i bæredygtighed er det rette valg. I Verdens Bedste Fødevarer er vi ikke i tvivl om, at det er det.

Kom med din gode historie

Til gengæld mener vi ikke, det skal gøres ved at begrænse og udskamme dansk fødevareproduktion. Vi tror på, at vi når længere ved at tale erhvervet op og fortælle alle de gode historier om, hvordan der knokles for at udvikle dansk fødevareproduktion, så den tager større hensyn til klima, natur, miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd.

Det vil vi gøre meget mere i 2021. Derfor inviterer vi også alle fødevareproducenter til at komme til os med deres gode historier. Sammen kan vi udvikle hele den danske fødevaresektor og skabe en udvikling, der er med til at sikre, at vi de næste 40 år kan producere samme mængder mad, som der er produceret de sidste 10.000 år. Uden at vi ødelægger eksistensgrundlaget for kommende generationer og udraderer den mangfoldighed af liv, vi har den glæde at dele jorden med.

Læs også: Vi skal lave 10.000 års mad på 40 år – tal mere om det

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Følg os!