Jakob Jonsson er vokset op i Nordsjælland sammen med landbrugets kritiske kunder. Han mener ikke, at dansk landbrug skal sælge sig selv som verdensmestre.
Af Jakob Jonsson, fodermester i svinestalden på Gråsten Landbrugsskole og nyt medlem i VBF
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Gennem min opvækst på et landbrug i Nordsjælland, har det altid været drømmen om at få mit eget og producere alle de fødevarer, som folk hver dag skulle samles om bordet med, der drev mig. Min geografiske placering har gjort, at jeg er opvokset med alle vores kunder, i stedet for vores kolleger. Og som jeg ser det skal vi kæmpe for vores ret til at være her.
I sommeren 2020 blev jeg faglært landmand, efter en lidt snørklet vej til landbrugsskolen. Jeg skulle først forbi gymnasiet og have en studentereksamen, da jeg egentlig var kommet frem til, at det nok alligevel ikke var mig at knokle fra morgen til aften.
Egentlig fordi jeg følte en modstand mod dansk landbrug. Hver gang jeg fortalte folk, at jeg kom fra landbruget og overvejede at gøre det som min karrierevej, var det flere ”Hvorfor” svar, end ”det lyder fedt”. Da jeg så begyndte at forklare folk lidt om, hvorfor jeg godt kunne lide at være i landbruget. Den specielle følelse det er, når man efter en lang august kører hjem med det sidste læs korn, så kunne de fleste egentlig godt forstå mig.
Derfor endte jeg alligevel med drømmestudiet på Gråsten Landbrugsskole.
Vi skal ikke blive sure på folk
Mange har tit prøvet at udfordre mig og sige, at de var vegetarer. Mit eneste svar har altid været, at jeg gerne ville invitere dem hjem og vise dem rundt i min fars stald, så de kunne se, hvordan det foregik. Og så derefter lade dem tage et valg.
Vi skal ikke blive sure, når folk siger, det er uetisk at drive husdyrproduktion. Vi skal fortælle, hvordan det foregår, åbne vores stalddør og byde dem indenfor. Vi er et frit land, og folk kan gøre, hvad de vil.
Jeg kan og vil ikke tvinge nogen til at spise kød. Men jeg kan gøre en indsats for at fortælle folk, at de kan gøre det med god samvittighed. For de er vores kunder, og hvis de stopper med at købe vores produkter, er der ingen at sælge til, og dermed mister vi lige netop vores ”license to produce.”
Personligt tror jeg ikke på, at det hjælper noget at belære vores forbrugere. Derimod skal vi oplyse dem. Vi skal pirre deres spørgelyst, for hvis vi kan få dem til at interessere sig for det, de indtager dagligt, kan vi derigennem fortælle dem, hvad vi kan i dansk landbrug.
Er vi verdensmestre?
I Danmark er vi gode til det der med landbrug. Men I Kina bliver grisestaldene bygget i flere etager, og produktionsomkostningerne til et kilo kød, er langt lavere end i Danmark. I USA, Canada og Australien har de sendt redskaberne til jordbearbejdning til skrot for mange år siden. Herhjemme er man pioner, hvis man ikke bearbejder sin jord. Samtidig kalder vi os selv verdensmestre i det der landbrug. Giver det mening?
Det mener jeg ikke. Men vi kan fortælle, at vi hele tiden er med i kampen om at blive verdensmestre. Vi kan fortælle, at vi kan lagre enorme mængder CO2 i jorden ved at reducere vores jordbearbejdning. Vi kan fortælle, at danske kalve ikke får kunstigt fremstillede hormoner, som er blandt grundene til, at oksekød fra Argentina oftest er billigere. Vi kan fortælle, at grunden til, at de i Kina kan bygge store farme med et enormt antal grise, er, at de ikke har samme høje krav til miljø og udledning, som vi har i Danmark.
Ingen af delene gør os nødvendigvis til verdensmestre, men så længe ingen andre er verdensmestre, er det vel ikke helt skidt.
Denne generation skal forandre
Jeg kan sige med stolthed i stemmen, at jeg er faglært landmand. Jeg er med til at producere nogle helt fantastiske fødevarer i Danmark. Ydermere er jeg med til at udvikle og skabe viden, så vi kan blive endnu bedre. Vi skal ikke slå os på mængde, for der er vi for længst blevet overhalet. Vi skal være dem, som alle de andre gerne vil være.
Som fodermester i svinestalden på Gråsten Landbrugsskole oplever jeg desværre, at lysten til arbejde med husdyr (og især grise) kun er til stede hos få. Det er bare ikke sexet at arbejde i en svinestald, og jeg frygter lidt, at vores udfordring bliver at holde på de dygtige. Allerede ved grundforløbet ser jeg, at mange af dem, der er virkelig dygtige, drømmer om at læse videre og ender som konsulenter, dyrlæger osv. Vi har altså en udfordring i at holde dem på bedrifterne.
Samtidig ser jeg heldigvis også en klar optimisme blandt eleverne. Der er stort og et gåpåmod i forhold til at få ændret ting, så vi fortsat er med i kampen om at ære verdens bedste. Kampen for vores ret til at være her og producere, skal vi holde fast i så længe, vi er med i front.
Dansk landbrug er noget, vi kan være stolte af, og der er en generation på vej, som skal, kan og vil udvikle mindst lige så meget, som generationen før os.
Læs også: Hos Ole Mathiasen har grisene krølle på halen
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
