Økologiske æg

Hvor mange økologiske æg har du købt for penge tjent på konventionelle?

Jeg møder jævnligt folk, der egentlig godt forstår, at landbruget er vigtigt. At der skal mad på bordet. Tit og ofte siger de så: “Men det burde være økologisk.” Det er fint. Jeg har ikke noget imod økologi, og jeg er fint tilfreds med, at regering og EL finder 25 mio mere til økologi. Lad os endelig forske noget mere i det.

Tidligere fødevareminister Karen Hækkerup har set på burhøns, og synes det så væsentligt bedre ud, end hun huskede det. Hun foretrækker dog stadig økologiske æg.
Tidligere fødevareminister Karen Hækkerup har set på burhøns, og synes det så væsentligt bedre ud, end hun huskede det. Hun foretrækker dog stadig økologiske æg.

Jeg kender også mange, der køber økologiske æg, mælk og alt mulig andet. Tilbage står det dog, at Arla er verdens største økologiske mejeri, og at det kun er ca. fem pct. af mejeriets ca. 50 mia (og voksende) kr. store omsætning, der hidrører fra økologi. Det er langt fra alle 50 mia., der indtjenes i Danmark, men der er dog en del ansatte, og de fleste vil nok vide, at mejeriet spenderer en del på reklamer i Danmark.

Folk i reklamebranchen, som køber økologiske æg, køber dem altså i ret vid udstrækning for penge tjent på konventionelt landbrug. Danske konventionelle kornavlere laver ca. 1,5 mio.tons maltbyg hvert år. Det bliver til, at der laves ca. 9 mia. liter øl på danske marker.

Så når du drikker en Carlsberg, er du med til at støtte brugen af pesticider og kunstgødning. Jeg tænker, det bliver svært at overbevise koncernen om, at den skal lave hele dynen på økologisk korn, og det ville være en skam, hvis de skulle til at hente mere af byggen fra andre lande, end de gør i forvejen.

Læs også: Skal økologi være konventionel?

Min pointe er, at vi alle sammen nyder godt af det konventionelle landbrug. Fordi det betaler vores regninger. Både via vores løn, som ad omveje for en god dels vedkommende er kommet fra det konventionelle landbrug (og fra tobaksindustrien, våbenindustrien og alle de andre industrier, vi ikke så godt kan lide). Og via skatter og afgifter, som betaler for vores velfærdssamfund.

Det betyder ikke, at vi ikke kan få et fødevareerhverv, vi kan være endnu mere stolte af. Det sker bedst, hvis man skynder sig ind og synes godt om “https://verdensbedstefodevarer.dk“.

(Visited 147 times, 1 visits today)

Del artikel