Skrevet den 15. aug 2015

Skal økologi være konventionel?

Hvad forstår bønder sig på agurkesalat? Ikke meget. Bønder ved noget om at være bønder, og de fleste danske bønder producerer fødevarer efter en metode, der har opnået betegnelsen ”konventionel”. Ordet konventionel betyder ifølge Den Danske Ordbog, noget ”som følger bestemte normer, traditioner el.lign.; som er almindelig udbredt og anerkendt på et bestemt område.”

Konventionel drift er altså normen, og den ved bønder noget om. Det betyder ikke, at der ikke er alternativer, eller at disse alternativer er dårlige. Det betyder bare, at det er noget, de fleste praktiserer, formentlig ud fra en almindelig konsensus (der ikke behøver være rigtig) om, at det er det fornuftigste.

Konventionel dyrkning?
Konventionel dyrkning?

Hvordan konventionel drift (som i øvrigt er en sær samlebetegnelse, fordi det indebærer mange forskellige tilgange og kulturer) så er blevet så udbredt, er der formentlig mange årsager til. Hvis man nu skulle skære igennem alle disse grunde og forsimple årsagen, skyldes det en ting: Det er den driftsform, der bedst har kunnet forrente sig selv, og som flest mennesker har kunnet se fordel i.

Den virkelighed befinder de konventionelle landmænd sig ret godt med. De er i hovedsagen  overbevist om, at de på de givne betingelser producerer det bedst mulige produkt. Og de ved langt mere om, hvor deres produktion er problematisk, end vi andre, der ikke har fingrene i jorden i branchen.

De fleste vil kunne genkende det fra deres egen branche. Der findes en ”gængs” måde at gøre tingene på, som de fleste i branchen er enige om fungerer så godt, som det nu er muligt under de givne betingelser. Alle ved, at det langt fra er perfekt, og ligesom landmændene til tider ret højlydt gør opmærksom på ydre betingelser, der forhindrer dem i at præstere bedre, kan vi andre også næsten altid finde udefra kommende faktorer, der står i vejen for, at vi leverer et bedre produkt. Vi kender detaljerne, og vi har i hovedsagen ret svært ved at indrømme, at vi selv kunne gøre tingene meget bedre, end vi gør.

Eller er det kun mig, der har det sådan?

Det er ikke mit indtryk. Men lad det nu ligge og lad os i stedet forestille os, at det blev sådan, at økologisk dyrkning blev det mest udbredte, ville det altså teoretisk skulle skifte navn til konventionel.

Det navneskift ville de fleste økologer nok være kede af. Der ligger nemlig også noget kedeligt, fornuftspræget og stillestående i ordet konventionel. ”Du er fandeme også så konventionel”, kunne man så sige til økologerne, og så ville det ikke længere være hipt blandt trendsætterne i København.

Trendsætterne i København (og andre steder) ved nemlig ikke noget om, hvad der er fornuftigst. De ved noget om, hvad der er trendy, og hvordan man får det til at se endnu mere trendy ud. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er fornuftigt. Det er bare noget, der er bred enighed om blandt dem, der sætter trends.

Derfor kunne man snildt forestille sig, at de ville skifte holdning, hvis økologi gik hen og blev konventionelt. Så ville det ikke længere være trendy, og så skulle man finde noget andet, der var trendy. Det kunne f.eks. være landbrug baseret på ny teknologi og kemi. Det ville heller ikke nødvendigvis være fornuftigt, men hvis det ikke var så konventionelt, ville det have bedre chancer for at blive trendy.

Bøvlet med fødevareproduktion er desværre, at det ikke kan ændres fra sæson til sæson. Det kan ikke, ligesom tøj, eller bare madtrends, skiftes ud fra sæson til sæson, så det bedre passer ind i trendsætternes trends.

Fødevareproduktion er ikke en sexet branche. Der er ikke kæmpestore hurtige fortjenester at hente ved at producere mælk, kød og korn. Det er en branche, der kræver store investeringer, som ikke nødvendigvis kan tilpasses nye trends. Det er en branche, som så mange andre, hvor viden om den ene produktionsform ikke nødvendigvis kan overføres til en anden.

Derfor er det ikke nemt at gøre økologi konventionelt med et fingerknips.

Det er blandt årsagerne til, at krigen mellem økologisk produktion og konventionel produktion er så frugtesløs. Og det er blandt årsagerne til, at Verdens Bedste Fødevarer arbejder for, at vi udvikler hele fødevarebranchen, så både økologisk, biodynamisk og konventionel produktion tager størst muligt hensyn til klima, natur, miljø, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

På den måde kan skiftende trends i folks forbrugsvaner hele tiden opfyldes af produkter, der er produceret på den måde, der på alle måder tager størst mulig hensyn. Derfor vil Verdens Bedste Fødevarer understøtte forskning, der kan forbedre hele fødevareproduktionen. Og hvis det giver mening for dig, vil jeg sætte pris på et like på Verdens Bedste Fødevarer.

 

Følg os!