Skrevet den 15. jun 2013

Hvem vil forandre sig selv?

Engang hørte jeg, at alle organisationers fremmeste formål, når først de er etableret, er at bevare sig selv. Eksemplet var en  organisation til bekæmpelse af flaskevand. Et  ædelt formål, da vand på flaske, i hvert fald i Danmark, er noget af det sørgeligste spild af ressourcer, man kan komme i tanke om. Men tanken kan udstrækkes til de fleste organisationer. Og meget  længere endnu. Embedsværket i Danmark er ikke organiseret i en fælles organisation, men der er næppe tvivl om, at det vil være de færreste embedsmænd, der vil arbejde for et slankere embedsværk. Private virksomheder, herunder landmænd, vil søge at bevare sig selv og vokse.

Flaskevand er værd at kæmpe imod - i hvert fald i Danmark.
Flaskevand er værd at kæmpe imod – i hvert fald i Danmark.

Denne mekanisme gør forandring yderst vanskelig. F.eks. vil Økologisk Landsforening kæmpe for, at økologien skal vokse. I en vis udstrækning fordi, de synes godt om økologi, men efterhånden som organisationen vokser vil  den primære bevæggrund for de ansatte i organisationen blive, at en styrkelse af den økologisk sektor vil bevare deres job og give dem en større indtægt.

Det er ikke for at hakke på økologien, jeg bruger det som eksempel. Det er mest fordi, det er en organisation, hvor de fleste vil have en forventing om, at de ansatte arbejder ud fra et ideal. Men efterhånden vil organisationen vokse og blive stadigt mere professionaliseret og dermed vil flere og flere ansatte have et mindre følelsesmæssigt betonet forhold til jobbet. Det betyder ikke, at formålet ikke stadig kan være godt, men det er ikke længere passion for SAGEN, der driver værket.

I embedsværket er det nemmere for de fleste at forstå, at de ansatte ikke nødvendigvis har passion for deres job og sag, og derfor er det også nemmere at forstå, at de ansattes formål i  høj grad er bibeholdelse af deres stilling og højere lønninger.

I Danmark findes der en utrolig masse stærke og velorganiserede organisationer, styrelser og virksomheder, der har etableret en magtbase, som er ualmindelig svær at ændre på. Hvem kan forestille sig, at nogen af disse frivilligt nedlægger sig selv med begrundelsen, at de har fundet de vises sten? Det ligger i hvert fald ikke i kortene, at Danske Svineproducenter pludselig ser i øjnene, at økologi er vejen frem, nedlægger sekretariatet og melder sig ind i Dyrenes Beskyttelse. Eller omvendt for den sags skyld.

Læs også: Landbrugsdebatten har brug for en koalition af villige

 

Læs også: Mens vi venter på god mad

Når nu det er sådan, at Danmark er et så utrolig gennemorganiseret land med ufattelig stærke organisationer bliver hurtig forandring nærmest en umulighed. Selvfølgelig flytter Danmark og danskerne sig, men f.eks. for embedsværkets vedkommende er sandsynligheden for, at det vil blive ved med at udarbejde regler, formularer og kontrolinstanser, større end sandsynligheden for, at det modsatte sker. Det til trods for, at en stor del af Danmark langt hen ad vejen er meget trætte af det gennemregulerede.

F.eks. er der i nærheden af mig netop blevet bygget en cykelsti på begge sider af vejen, selv om cykeltrafikken er så begrænset, at man kunne argumentere for, at den ene side havde været rigelig. Men fordi der findes regler for, hvor bred en dobbeltrettet cykelsti skal være, kunne det ikke lade sig gøre at nøjes med den ene side. Derfor ville det være nødvendigt at flytte landevejen, hvis man skulle gøre cykelstien bred nok til dobbeltrettet trafik,også var det trods alt billigere at lave cykelsti i begge sider af vejen.

Den slags regler vil embedsværket lave flere af hen ad vejen. Det giver arbejde. Både for dem, der skal  lave reglerne, for dem der skal lave planerne for cykelstierne, for dem der skal bygge cykelstierne, for dem der skal snerydde cykelstierne og for en hel del andre. For mig, der skal betale cykelstien forekommer det bizart, men  hvis jeg var byggefirma, ville jeg klappe i hænderne. Bortset fra, at det ville have været bedre, hvis jeg havde fået penge for at flytte landevejen.

Konklusionen er, at langt de fleste mennesker kæmper for at bevare deres eget formål, mens det vil være helt på sin plads, hvis de andre forandrer sig. Også http://verdensbedstefodevarer.dk som kæmper for, at organisationer, embedsværk og virksomheder i Danmark skifter fokus og kæmper for et formål, som jeg tror, alle danskere vil sætte pris på: At vi får et endnu bedre fødevareerhverv, der tager endnu mere hensyn til naturen, dyrevelfærden, arbejdsvilkår, miljøet og klimaet.

For at det skal lykkes, kræver det, at vi står sammen om at skabe de vilkår, der gør det muligt. Det kræver, at vi gør det rentabelt at tage flere af den slags hensyn. Det kræver, at vi gør det attraktivt at udvikle erhvervet. Det kræver, at vi skaffer  ny viden om, hvordan man gør det bedst. Alt sammen kan lykkes, hvis danskerne begynder at give et par kroner til forskning i bedre produktion under hensyntagen til naturen, dyrevelfærden, arbejdsvilkår, miljøet og klimaet. Det vil ikke blot være til gavn for naturen, dyrevelfærden, arbejdsvilkår, miljøet og klimaet. Det vil gavne økonomien, skabe vækst og arbejdspladser og, ikke mindst, forandre verden.

Skynd dig ind og synes godt om http://verdensbedstefodevarer.dk! Eller læs først mere om projektets formål under http://verdensbedstefodevarer.dk.

Følg os!