Skrevet den 24. okt 2013

Fuck Helvetica

Er der mon nogen derude, der kender filmen Helvetica? Det er 80 (firs!!!) minutter, hvor folk går i selvsving over skrifttyper. Gud bevare mig vel, hvor det keder mig. Hvordan nogen kan finde på at betale penge for at komme til at se noget så gudsjammerligt kedeligt er mig en gåde. Selv om min kloge hustru er begejstret fan. Hun elsker det. Og det meste, der handler om design. Fra Adolf Loos  til David Carson.

Det er en udfordring, når man selv holder mest af at gå i hullet og nedslidt tøj, lader førbemeldte hustru klippe sig og driver en blog, der stort set udelukkende benytter sig af standardskrifttypen. Jeg går overhovedet ikke op i udseende, ynder jeg at sige. Men jeg er meget begejstret for, at min kone gør sig smuk, og jeg nyder opmærksomheden, når jeg en sjælden gang køber et nyt stykke tøj, så det er selvfølgelig løgn i min hals. Min hustru derimod er ikke voldsomt begejstret for at tilegne sig mine kvalifikationer. Hun har efterhånden lært forskellen på halm og hø. Men hvis hun skal kende forskel på byg og hvede, en harve eller en plov, en sprøjte eller en gødningsspreder kommer hun i forlegenhed.

Hvad gør den godt for på mit komfur? Vi bruger den fucking aldrig!
Hvad gør den godt for på mit komfur? Vi bruger den fucking aldrig!

Det er en stadig kamp og en stadig udfordring. Vi skændes, så det sprøjter, når vi skal blive enige. Om sofaen skal være designet eller billig. Om det spejl, jeg fik til min 18års fødselsdag, som er sat ind i et gammelt åg til heste, skal hænges op. Om hendes fucking tekedel fra Alessi skal stå fremme og i vejen på komfuret, selv om vi aldrig bruger den. Om vinduerne skal være sorte eller hvide. Om ungerne skal have mærketøj. Om alt! ALT! Det er trættende. Og fantastisk. Jeg elsker det, og hun gør det i reglen også.

Vi er, som det måske kan udledes, i hovedreglen tiltrukket af vores modsætninger. Selvfølgelig er der også lighedspunkter. F.eks. elsker vi begge to vores børn, som er de levende beviser på, at jeg fucker Helvetica. Og så kan jeg ikke lige komme i tanke om flere eksempler på enighed. Men der er nok nogen (det er gas – selvfølgelig er der flere ting).

Og hvad så, kunne man spørge. Det har vel for fanden ikke noget med mad at gøre? Men det har det. På flere planer. For det første er der den helt basale, at det efterhånden er ved at lykkes mig at overbevise Trine om, at der er nuancer i fødevaredebatten. Det har kun taget al min pædagogiske snilde, seks års ægteskab et liv på et fritidslandbrug samt den relativt store viden, jeg har om  fordele og ulemper ved fødevareerhvervet for at få det til at lykkes. Så jeg er fortrøstningsfuld i forhold til at få resten af Danmark over på min side.

For det andet er der den modsatte effekt. At hun har været i stand til at overbevise mig om, at design betyder noget for fødevarer. Jeg bliver jævnligt provokeret over, at folk vil betale en helt urimelig merpris for varer, der er pakket pænt ind i både papir og historie. Hun har ikke overbevist mig om, at varerne er det værd, men jeg er blevet opmærksom på, at den følelse, varerne giver folk, er penge værd. Og at tanken bag, altså selve det at producenten har givet design og signalværdi en tanke, også i reglen højner kvaliteten af produktet.

Når http://verdensbedstefodevarer.dk bliver en landsdækkende succes, skal det også nok lykkes at få bønderne med på den tanke. Det er en grundtanke for http://verdensbedstefodevarer.dk, at vi ville kunne udvikle os meget bedre og hurtigere, hvis vi opsøgte vores modsætninger i stedet for at søge bekræftelse hos vores meningsfæller. Da Cafe Teatret opførte forestillingen Projekt Landbrug, der forsøgte at nuancere billedet af landbruget, var jeg inde og se stykket et par gange. Det slog mig, at publikum havde en kraftig tiltrækning på et landligt publikum.

Køer til økodag. Foto jens Hilligsøe
Køer til økodag. Foto jens Hilligsøe

Det er nok ikke overraskende, at det forholder sig sådan, men det ville være sjovere og mere frugtbart, hvis bønderne tog til foredrag med Kjeld Hansen og landbrugskritikerne tog til Åbent Landbrug. I den forbindelse kan det også nævnes, at det er ærgerligt, at der er flere gæster til økologernes forårsarrangement ”slip køerne fri“, end der er til det konventionelle landbrugs efterårsarrangement ”Åbent landbrug”.

Jeg under økologerne alle de besøgende, de kan tiltrække, men for uddannelsen, dannelsen og debattens skyld, ville det være godt, hvis flere tog på besøg ved den produktionsform, der stadig er stort set altdominerende i det danske fødevareerhverv.

Hvis du også sætter pris på at tale med dine modsætninger og lære af dem, vil jeg sætte pris på et like på http://verdensbedstefodevarer.dk. Det er nemt. Man trykker bare like ude i venstremenuen. For mere information om projektet læs http://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev

Følg os!