Skrevet den 02. okt 2014

Skik følge eller land fly

Man skal sæd følge eller land fly, hed det i den første danske ordsprogssamling fra 1506. I dagens danmark bliver det til skik følge eller land fly og bruges gerne, når danskere skal forklare, hvorfor de synes, folk, der opfører sig anderledes, skal tage sig sammen og blive ligesom dem, hvis de skal bo i Danmark.

Danish Crown – og mange andre fødevarevirksomheder i Danmark – er dybt afhængige af eksport. Foto: Danish Crown

Bøvlet er bare, at Danmark og Danmarks befolkning lever i en global verden. Vi eksporterer til hele verden, rejser jorden tyndt i jagten på eksotiske oplevelser og håber og arbejder konstant for at hente turister til landet, der kan berige os med deres surt tjente yen, dollar, euro og hvad de ellers hedder de der penge, der får hjulene til at dreje rundt. Målet, tænker jeg, som vi alle gerne vil bevæge os hen imod, må være en rigtig global verden, hvor vi bevæger os frit over noget, der engang var landegrænser. Handler med hinanden og besøger hinanden. Og undgår krig. Som vi har undgået det i Europa i de sidste 60 år, fordi vi har handlet på tværs af grænser, og parter på begge sider har tjent på det og øget velstanden.

Penge er nemlig, efter min ydmyge mening, den væsentligste årsag til krig. Og hvis man taber for mange af dem på at gå  i krig, gør man det ikke. Det danske fødevareerhverv er et af de erhverv, der ville tabe mest på det, hvis den globale handel blev mere restriktiv. Det illustreres med al tydelighed af statsminister Helle Thorning-Schmidts indledning ved den tale, hun holdt på DI’s nylige  topmøde:

For tre uger siden stod jeg ved en pølsevogn i Beijing og fik serveret en hotdog med det hele – af Kjeld – altså Kjeld Johannesen, direktør for Danish Crown. Det var en nærmest surrealistisk oplevelse at stå midt i Kina ved noget så dansk som en Tulip pølsevogn. Og spise røde pølser sammen med danske og kinesiske erhvervsfolk. Et meget konkret stykke Danmark plantet om til Kina.

Der er næppe mange slagtere eller bønder, der vil bede kineserne om at holde fast i skikke, der ikke inkluderer dansk flæsk. Der er nok mange, der gerne så, at vi ikke sendte dansk svinekød produceret med soja fra Sydamerika til Kina. Den diskussion er en anden, og jeg  erkender med det samme, at jeg ikke har indblik nok i det bæredygtige i den trafik til, at jeg vil dømme om det rigtige i det. Men jeg siger samtidig, at den kinesiske svineproduktion helt sikkert kan tage ved lære af den danske med hensyn til dyrevelfærd og ressourceforbrug.

Der er et godt stykke vej, til vi har opnået min globale drømmeverden. Men handel med Kina, Saudi Arabien, Rusland og alle mulige andre stater med kultur, der er væsensforskellig fra vores, er et godt første skridt. Og hvis vi  kan undgå at flå hovederne af hinanden i en længere årrække, tager jeg gerne lidt omkostninger med i købet. Undervejs bliver vi måske også allesammen så velstående, at vi bliver i stand til og villige til at betale den pris, det koster at producere under større hensyntagen til miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Derfor så jeg gerne, at danskere i højere grad fulgte global skik, så de kan blive budt velkommen i en global verden. Det kunne jo være, vi kunne lære noget. Og vice versa. Se her, hvordan http://verdensbedstefodevarer.dk vil bidrage til den udvikling.

Følg os!