Landmand og naturelsker Henrik Bertelsen deler landmænds perspektiv på natur op i 6 grupper. Fra Naturintolerante til Naturfanatiske.
Uddrag af Henrik Bertelsens bidrag til bogen ”Hvilken Natur? – en antologi om natursyn og natur i Danmark.” Tekst må citeres med behørig kildeangivelse og efter god journalistisk praksis.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Hvad er landmænds perspektiv på natur? Det er der naturligvis ikke et enkelt svar på. Der er snarere mange svar, nøjagtigt som hvis du spørger andre mennesker eller faggrupper. Nogle mennesker bliver ovenud begejstrede, når de ser en farvestrålende fasankok eller et par rådyr. Andre trækker nærmere på skuldrene og kalder det for faunaens skvalderkål. De bliver til gengæld begejstrede i urimelig grad, hvis de ser en blåhatjordbi eller en grøn pragttorbist. Dem, der begejstres af rådyrene og fasankokken, vil derimod næppe opdage denne – for dem – ligegyldige “hveps“ eller ”bille”.
Sådan er det også med landmænd. Der er tusindvis af landmænd, som driver forskellige former for landbrug under vidt forskellige forhold, og de opfatter og betragter naturen vidt forskelligt. Så hvis vi skal forsøge at svare på, hvad natur er for en landmand, kan vi dele landmændene op i nogle grupper:
- Naturintolerante landmænd
- Naturtolerante landmænd
- Naturvenlige landmænd
- Naturfanatiske landmænd
- Bekymrede landmænd
- Forvirrede landmænd
Det er selvfølgelig en firkantet betragtning, og man kan naturligvis ikke på den måde putte landmænd i kasser. Det kan dog alligevel give et indblik i den forskellighed, der hersker blandt landmænd. Ikke mindst i forhold til naturen.
Læs også: Lad os skabe den fedeste, smukkeste og artsrigeste natur
Den forvirrede landmand
Langt de fleste landmænd er nok i virkeligheden forvirrede i forhold til naturen. Man kan næsten kun blive forvirret over alle de modsatrettede ønsker, holdninger og regler, der er. Især i forhold til den natur, som vi forvalter i landbruget.
Nogle folk med faglig indsigt siger, at vi aldrig kommer til at gøre en positiv forskel for naturen og biodiversiteten ved at gøre en indsats på vores produktionsarealer, da det kun er de allermest almindelige arter, der er tilknyttet disse arealer.
Andre fagfolk mener, at der også skal være mere natur på de dyrkede arealer, da mange mere almindelige arter også kan være i tilbagegang og fortjener en indsats.
Begge dele er vel rigtigt, men med hver sit udgangspunkt. Vi kommer næppe til at gavne de sjældne og udrydningstruede arter på vores landbrugsarealer. Men betyder det, at vi ikke skal gøre en indsats for de mindre truede arter?
Og hvad med den økologiske driftsform? En del politikere og meningsdannere samt mange almindelige mennesker uden faglig indsigt og en del eksperter holder hårdnakket fast i, at økologi virkelig gavner naturen, mens flere biodiversitetseksperter hævder, at det stort set ingen forskel gør.
En masse snak om afgræsning eller pleje af naturarealer medfører også forvirring. For er det godt eller skidt for naturen? Skal vi i det hele taget pleje naturen eller måske snarere påvirke og udvikle den, ved at udsætte bisoner og elge. Nogle forskere nævner sågar i dybeste alvor elefanter! Samtidig påpeger andre forskere, at disse arter aldrig har været særligt fremherskende i det danske landskab. De mener, at der i stedet skal satses på naturlige dynamikker som hydrologi, storm, ild, henfald og lignende.
Ikke sært, hvis mange landmænd bliver forvirrede!
Læs også: Fantastisk hjælpsomhed blandt landmænd på facebook
Forandringens vinde
Landbruget har tidligere opfyldt samfundets behov ved at dyrke alt det, der kunne dyrkes. Nu har samfundet nogle andre ønsker. Vi skal levne plads til naturen, og vi skal have en rigere natur.
Men det tager tid at få vendt holdningen i landbruget og at ændre land mændenes indgroede vaner. Der findes stadig mange ældre aktive landmænd, der skal vænne sig til, at de arealer, som de engang drænede og opdyrkede med samfundets tilskyndelse, nu skal overlades til naturen igen, fordi samfundet nu ønsker det modsatte. Et eksempel på en indgroet vane er den måde, vi hegner på, når vi har græssende dyr gående ude. I mange år har det været helt naturligt at hegne søer, læhegn, beplantninger, skove og naturarealer ind for at beskytte dem mod vores husdyr. Man skal selvfølgelig ikke lukke flere hundrede køer ind i læhegnet eller ud på et lille naturareal, men faktisk viser det sig, at det er et misforstået hensyn til naturen. Naturen har tværtimod godt af påvirkningen fra vores husdyr, ikke mindst kreaturerne. Den skal afgræsses, der skal trampes og rodes, og træerne skal gnaves i og skubbes til.
Et andet eksempel er et udgået træ i læ hegnet eller skoven. Det har vi altid fældet som det første og puttet det i fyret eller kakkelovnen. Ikke fordi brændværdien er stor, men fordi træet jo er gået ud og skal fjernes. Nu skal vi i stedet have spredt budskabet om, at døde træer skal blive stående, fordi de er gode for biodiversiteten.
Læs også: Kan naturgenopretning og dyrevelfærd gå hånd i hånd?
Stigende forståelse for krav om rigere natur
Det er stik imod årtiers vaner, men samfundets ønsker og krav om en rigere og mere mangfoldig natur har i vid udstrækning forplantet sig i landbrugets organisationer. Der arbejdes mere og mere med natur og biodiversitet, både politisk og fagligt, og naturen er blevet et fast element i landbrugsuddannelsen.
Der er stadig stor forskel på landmændenes forskellige ønsker om at bidrage til, at vi får en rigere natur. Men selv blandt de mest naturfjendtlige er der dog en stigende forståelse for, at kravet om en rigere natur er kommet for at blive. Alle landmænd er efterhånden klar over, at der skal ydes på naturområdet. Hvis man vil være der i fremtiden, må man byde ind på samfundets krav og forventninger.
Samtidig er det blevet klart for næsten enhver landmand, at erhvervets omdømme er afgørende for de produktionsvilkår, der gælder for landbruget. Vi landmænd har det bare nemmere, hvis vores erhverv er værdsat og elsket i befolkningen!
Om Henrik Bertelsen
Henrik Bertelsen er aktiv landmand og formand i Familielandbruget Sydvest, bestyrelsesmedlem i primærbestyrelsen i Landbrug og Fødevarer, næstformand i Familielandbrugssektionen og i Vildtforvaltningsrådet. I en lang årrække har han engageret sig i det åbne lands natur; både politisk og gennem konkrete tiltag på sin egen bedrift. Han driver gården Stavns
bjerg ved Vejen med 135 hektar jord, hvoraf godt halvdelen af arealet ligger i Natura 2000-området Vejen Mose. Henrik er desuden en populær indlægsholder på konferencer mv., hvor han bygger bro mellem landbrug og naturinteresser.
Her kan du købe bogen ”Hvilken Natur? – en antologi om natursyn og natur i Danmark.”
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
