Skrevet den 28. okt 2021

Bertelsen i ny bog: landmænds perspektiv på natur er vidt forskelligt

Landmand og naturelsker Henrik Bertelsen deler landmænds perspektiv på natur op i 6 grupper. Fra Naturintolerante til Naturfanatiske.

landmænds perspektiv på natur
Henrik Bertelsen (medlem i VBF) viser ofte rundt på sine arealer.

Uddrag af Henrik Bertelsens bidrag til bogen ”Hvilken Natur? – en antologi om natursyn og natur i Danmark.” Tekst må citeres med behørig kildeangivelse og efter god journalistisk praksis. 

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Hvad er landmænds perspektiv på natur?  Det er der naturligvis ikke et enkelt svar på.  Der er snarere mange svar, nøjagtigt som hvis  du spørger andre mennesker eller faggrupper. Nogle mennesker bliver ovenud begejstrede, når de ser en farvestrålende fasankok eller et par rådyr. Andre trækker nærmere på skuldrene og kalder det for faunaens skvalderkål. De bliver til gengæld begejstrede i urimelig grad, hvis de ser en blåhatjordbi eller en grøn pragttorbist. Dem, der begejstres af rådyrene og fasankokken, vil derimod næppe opdage denne  – for dem – ligegyldige “hveps“ eller ”bille”.

Sådan er det også med landmænd. Der er  tusindvis af landmænd, som driver forskellige former for landbrug under vidt forskellige forhold, og de opfatter og betragter naturen vidt forskelligt. Så hvis vi skal forsøge  at svare på, hvad natur er for en landmand, kan vi dele landmændene op i nogle grupper:

 

  • Naturintolerante landmænd
  • Naturtolerante landmænd
  • Naturvenlige landmænd
  • Naturfanatiske landmænd
  • Bekymrede landmænd
  • Forvirrede landmænd

Det er selvfølgelig en firkantet betragtning, og man kan naturligvis ikke på den  måde putte landmænd i kasser. Det kan dog alligevel give et indblik i den forskellighed, der hersker blandt landmænd. Ikke  mindst i forhold til naturen.

Læs også: Lad os skabe den fedeste, smukkeste og artsrigeste natur

Den forvirrede landmand 

Langt de fleste landmænd er nok i virkeligheden forvirrede i forhold til naturen. Man kan næsten kun blive forvirret over alle de modsatrettede ønsker, holdninger og regler, der er. Især i forhold til den natur, som vi forvalter i landbruget.

Nogle folk med faglig indsigt siger, at vi aldrig kommer til at gøre en positiv forskel for naturen og biodiversiteten ved at gøre en indsats på vores produktionsarealer, da det kun er de allermest almindelige arter, der er tilknyttet disse arealer.

Andre fagfolk mener, at  der også skal være mere natur på de dyrkede  arealer, da mange mere almindelige arter også  kan være i tilbagegang og fortjener en indsats.

Begge dele er vel rigtigt, men med hver sit  udgangspunkt. Vi kommer næppe til at gavne  de sjældne og udrydningstruede arter på vores  landbrugsarealer. Men betyder det, at vi ikke  skal gøre en indsats for de mindre truede arter?

Og hvad med den økologiske driftsform?  En del politikere og meningsdannere samt  mange almindelige mennesker uden faglig  indsigt og en del eksperter holder hårdnakket fast i, at økologi virkelig gavner naturen, mens flere biodiversitetseksperter hævder, at det stort set ingen forskel gør.

En masse snak om afgræsning eller pleje af naturarealer medfører også forvirring. For er det godt eller skidt for naturen? Skal vi i det  hele taget pleje naturen eller måske snarere påvirke og udvikle den, ved at udsætte bisoner og elge. Nogle forskere nævner sågar i dybeste alvor elefanter! Samtidig påpeger andre forskere, at disse  arter aldrig har været særligt fremherskende i  det danske landskab. De mener, at der i stedet  skal satses på naturlige dynamikker som hydrologi, storm, ild, henfald og lignende.

Ikke sært, hvis mange landmænd bliver forvirrede!

Læs også: Fantastisk hjælpsomhed blandt landmænd på facebook

Forandringens vinde 

Landbruget har tidligere opfyldt samfundets behov ved at dyrke alt det, der kunne dyrkes. Nu har samfundet nogle andre ønsker. Vi  skal levne plads til naturen, og vi skal have  en rigere natur.

Men det tager tid at få vendt  holdningen i landbruget og at ændre land mændenes indgroede vaner. Der findes stadig  mange ældre aktive landmænd, der skal vænne sig til, at de arealer, som de engang drænede og opdyrkede med samfundets tilskyndelse, nu skal overlades til naturen igen, fordi samfundet nu ønsker det modsatte. Et eksempel på en indgroet vane er den  måde, vi hegner på, når vi har græssende dyr  gående ude. I mange år har det været helt naturligt at hegne søer, læhegn, beplantninger,  skove og naturarealer ind for at beskytte dem  mod vores husdyr. Man skal selvfølgelig ikke  lukke flere hundrede køer ind i læhegnet eller  ud på et lille naturareal, men faktisk viser det sig, at det er et misforstået hensyn til naturen.  Naturen har tværtimod godt af påvirkningen  fra vores husdyr, ikke mindst kreaturerne.  Den skal afgræsses, der skal trampes og rodes,  og træerne skal gnaves i og skubbes til.

Et andet eksempel er et udgået træ i læ hegnet eller skoven. Det har vi altid fældet  som det første og puttet det i fyret eller kakkelovnen. Ikke fordi brændværdien er stor,  men fordi træet jo er gået ud og skal fjernes.  Nu skal vi i stedet have spredt budskabet om,  at døde træer skal blive stående, fordi de er  gode for biodiversiteten.

Læs også: Kan naturgenopretning og dyrevelfærd gå hånd i hånd?

Stigende forståelse for krav om rigere natur

Det er stik imod årtiers vaner, men samfundets ønsker og krav om en rigere og  mere mangfoldig natur har i vid udstrækning forplantet sig i landbrugets organisationer. Der arbejdes mere og mere med natur og biodiversitet, både politisk og fagligt, og naturen er blevet et fast element i landbrugsuddannelsen.

Der er stadig stor forskel  på landmændenes forskellige ønsker om at bidrage til, at vi får en rigere natur. Men selv  blandt de mest naturfjendtlige er der dog en stigende forståelse for, at kravet om en rigere  natur er kommet for at blive. Alle landmænd  er efterhånden klar over, at der skal ydes på  naturområdet. Hvis man vil være der i fremtiden, må man byde ind på samfundets krav  og forventninger.

Samtidig er det blevet klart for næsten  enhver landmand, at erhvervets omdømme er afgørende for de produktionsvilkår, der  gælder for landbruget. Vi landmænd har det  bare nemmere, hvis vores erhverv er værdsat  og elsket i befolkningen!

Om Henrik Bertelsen

Henrik Bertelsen er aktiv landmand og formand i Familielandbruget Sydvest,  bestyrelsesmedlem i primærbestyrelsen i  Landbrug og Fødevarer, næstformand i  Familielandbrugssektionen og i Vildtforvaltningsrådet. I en lang årrække har han  engageret sig i det åbne lands natur; både  politisk og gennem konkrete tiltag på sin  egen bedrift. Han driver gården Stavns

bjerg ved Vejen med 135 hektar jord,  hvoraf godt halvdelen af arealet ligger i Natura 2000-området Vejen Mose. Henrik er desuden en populær indlægsholder på konferencer mv., hvor han bygger bro mellem landbrug og naturinteresser.

Her kan du købe bogen ”Hvilken Natur? – en antologi om natursyn og natur i Danmark.” 

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Større virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Følg os!