Solceller

Er solceller og økologi vigtigere end fødevareforsyning?

Solceller på marker, miljøkrav i Nederlandene og fremme af økologi vil sænke fødevareproduktion. Hvor er de tiltag, der mindsker EU’s fødevareimport? 


Af Felix Stark, stifter af VBF, samt Niels Buhl, medlem i VBF. 

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Kommunalbestyrelsen i Faaborg Midtfyn Kommune har ambitioner om at etablere solcelleparker på omkring 500 hektar landbrugsjord. Det er blot et af mange eksempler på, at landbrugsjord i hele Danmark omdannes fra fødevareproduktion til energiproduktion.

Solceller på Fyn
Socialpædagog og forhenværende fritidslandmand Niels Buhl er ked af, at fynsk landbrugsjord bruges til solceller.

At det er en bedre forretning at lave energi end fødevarer, er i sig selv bekymrende. Men det giver selvsagt mening i et samfund, hvor fødevarer findes til overflod, mens energiforsyningen er under gevaldigt pres på grund af krigen, som Rusland fører i Ukraine.

Det er dog værd at bemærke, at EU er nettofødevareimportør. I 2016 opgjorde EU-kommissionen, at importen af fødevarer fra lande uden for EU udgjorde 93 millioner ton. Opgjort i penge svarede det til en import på lige godt 101 milliarder Euro. Mens eksporten af fødevarer ud af EU udgjorde godt 80 milliarder Euro.

Interessant i denne sammenhæng er det, at det relativt lille land Nederlandene stod for 16 procent af EU’s fødevareeksport. Det er særligt interessant, fordi Nederlandene har planer om skærpede kvælstofkrav. De vil ifølge LandbrugsAvisen betyde, at 11.200 nederlandske husdyrbrug står til lukning.

Planerne har ført til massive demonstrationer fra utilfredse landmænd. En situation, der i alt væsentligt helt uforståeligt er blevet forbigået af de fleste danske medier.

EU planer om økologi vil sænke produktionen yderligere

Herhjemme har den største diskussion gået på, om det er smart at EU har besluttet at udsætte kravet om, at landmænd skal braklægge fire procent af deres jord. Ligesom der er en vis debat om, hvorvidt det er smart at udtage 100.000 hektar lavbundsjorde til naturformål.

Hvad der til gengæld ikke har været meget fokus på er, at EU’s Farm2Fork strategi har en erklæret målsætning om 50 procent reduktion af pesticidforbruget og 25 procent økologisk produktion. Det kunne ellers nok være værd at debattere. Den strategi vil medføre temmelig store reduktioner i EU’s fødevareproduktion. I Sverige er 20 procent af kornproduktionen økologisk. Men udgør kun seks procent af den samlede produktion.

Det er veldokumenteret, at økologisk produktion giver lavere udbytter end konventionel. Det betyder altså, at EU’s økologistrategi også vil betyde lavere produktion.

Øget import med større belastning

Og hvad så, tænker du måske:

Udtagning af lavbundsjord vil formentlig både på kort og lang sigt styrke vandmiljøet rundt omkring Danmark og bidrage til bedre naturbeskyttelse.

Brakjord er oftest beliggende på de ringeste jorde.

Solceller kan erstatte noget af den russiske gas (hvis infrastrukturen udbygges og vi bliver bedre til at omdanne strøm til andre energityper).

Og vi skal spise mindre kød, så hvad betyder det, at nederlændingene laver noget mindre?

Økologisk forbrug følges oftest af sundere madvaner, og vi skal alligevel satse meget mere på planteproduktion.

Det er alt sammen sandt.

Men det er også sandt, at stigende import af fødevarer til EU vil betyde:

At andre lande med oftest mindre effektiv produktion vil producere mere.

Verdens kødforbrug stiger som følge af den voksende befolkning og øget velstand.

Og krigen i Ukraine betyder også, at den ellers i lange tider positive udvikling i antallet af mennesker, der sulter og underernæres, er på retur. Som Unicef Danmark for nylig kunne fortælle, betyder krigen blandt andet, at priserne på pulvermælk, olie og jordnødder har ramt en vigtig del af nødhjælpen i udsatte lande.

Hvor er tiltagene, der øger produktionen?

Med alt dette i tankerne, mener vi, der er god grund til en fornyet debat, der tager sit udgangspunkt i, at der er brug for en fødevareproduktion, der vokser. Samtidig med, at den skal tage højde for, at det sker under størst muligt hensyn til miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Der er behov for, at vi i hele EU får øjnene op for, at vi har et kæmpe ansvar for at drive en positiv udvikling både indenfor og udenfor EU’s grænser.

Solcellerne skal væk fra markerne og op på tagene, eller i det mindste drives på en måde, så der også bliver plads til fødevareproduktion. Helt skønt ville det være, hvis de kunne bygges, så de ikke ødelagde synet af landskabet.

Men allervigtigst er, at vi som nation forstår, at vi har alle forudsætninger for både at være dem, der producerer fødevarer og udvikler de løsninger, som hele verden kan bruge. Det er både umuligt og forkert at vælge mellem at producere fødevarer og passe på jord, dyr og mennesker.

Vi skal gøre begge dele, og Danmark skal gå forrest. 

Læs også: Vi skal lave 10.000 års mad på 40 år – tal mere om det!


(Visited 249 times, 1 visits today)

Del artikel

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email