Bæredygtigt Landbrug

Til medlemmerne af Bæredygtigt Landbrug

Bæredygtigt Landbrug skyder skarpt mod enkeltpersoner hedder det i en nyhed fra LandbrugsAvisen her til aften. Tidligere på dagen blev det samme steds bekendtgjort, at foreningen nu tæller 4080 medlemmer. Det er skidt! Jeg kan godt forstå, at landmænd føler sig presset af lovgiverne og af folkestemningen, og det er dybt uretfærdigt, at der ikke er flere, der gør sig klart, hvad landbruget og fødevareerhvervet som sådan betyder for den danske velfærd.

Læs også Børnelærdom

Desværre skyder foreningen sig selv i skoen og bekræfter folk i de fordomme, de har om konventionelle landmænd. Det har foreningens medlemmer formentlig hørt til hudløshed, men fordi de færdes blandt ligesindede, som bekræfter hinandens synspunkter, bliver der ikke sat tilstrækkeligt stort spørgsmålstegn ved, hvad man opnår ved at skryde.

Øvvv (modelfoto - ingen fra Bæredygtigt Landbrug har medvirket i denne scene fra Rytteriet)
Øvvv (modelfoto – ingen fra Bæredygtigt Landbrug har medvirket i denne scene fra Rytteriet)

Jeg forestiller mig, at landmænd, som vælger at blive medlem af BL, tit sidder foran tv-skærmen og bander over de satans venstreorienterede, som ikke fatter en klap af, hvordan verden er skruet sammen. Uden at gøre sig klart, at deres egen virkelighedsopfattelse er mindst lige så verdensfjern som den, de kritiserer. Der er tre ting, BLs medlemmer som minimum bør gøre sig klart:

Jeres døtre tager til byen og kommer ikke tilbage.

I er i håbløst mindretal.

En eventuel ny regering vil også skulle stramme – særligt når riget igen kommer til penge, og arbejdspladser og eksportindtægter dermed bliver sekundære politiske emner i offentligheden.

Jeg ville ønske, I ville gribe den chance, som den økonomiske krise giver jer, til at fortælle, hvor dygtige I er. Tag til byen og drik en cafe latte med jeres døtre og få dem til at fortælle deres veninder, hvorfor dansk landbrug er verdens bedste. Spænd traktoren for vognen og fyld den med Carlsberg. Del dem ud og fortæl, at de er lavet af verdens bedste byg. Smil mens skibet synker, så vi ikke skal lægge jer i graven med smil på læberne. Det tjener jeres interesser bedst. Og skynd jer så at gå ind på https://verdensbedstefodevarer.dk og synes godt om det, så vi kan begynde at bygge bro mellem land og by i stedet for at grave afgrunden dybere.

Læs mere om, hvordan vi skaber verdens bedste fødevareproduktion

(Visited 44 times, 1 visits today)

Del artikel