Skrevet den 30. sep 2013

Om skudsår, bidsår og mavesår

I morgen tidlig ved solopgang knalder det fra utallige rifler ude i den  danske natur. Rådyrjagten skydes i gang, og for at ingen nu skal tro, at jeg er ude efter jægerne, oplyser jeg med det samme, at min riffel står skudklar i våbenskabet. Jeg sidder endda netop med bladet Jæger i hånden, og det har givet mig inspiration til dette indlæg. Af bladet (som jeg ikke kan linke til, fordi det kræver medlemskab at læse elektronisk) fremgår det nemlig, at der i bukkesæsonen, hvor man  må skyde handyrene (bukkene), og som varer fra 16 maj til 15 juli, i 2012 blev tilkaldt en såkaldt schweisshundefører 4.542 gange. Schweisshundeførere skal tilkaldes, når jægeren har mistanke om, at dyret er ramt men ikke dødt.25-schweisshund Om antallet betyder, at der i perioden faktisk blev anskudt så  mange dyr, kan jeg ikke udtale mig sikkert om, men det er næppe helt ved siden af. I morgen starter så jagten, hvor man må skyde både bukke, råer og lam. Jeg tror ikke umiddelbart, at antallet af eftersøgninger bliver meget større af det, da antallet af jægere nok er større ved bukkejagten, som er mere eftertragtet. Til gengæld er der flere dyr at skyde efter. Alt i alt er det nok ikke helt ved siden af at gå ud fra, at ca ti pct. af de ca 100.000 rådyr, der nedlægges om året, ikke dør øjeblikkeligt. Mindre er det i hvert fald næppe. Der er lavet røntgenundersøgelser af både rådyr og andre dyrearter for at undersøge, hvor mange der anskydes. Tallene er formentlig lavere end det reelle tal, da alvorlige anskydninger, hvor dyret dør af skuddet omend ikke øjeblikkeligt, ikke indgår i statistikken. Tallene, som viser, hvor mange procent  af de undersøgte dyr, der havde hagl i kroppen i er: kortnæbbet gås 36 % grågås 32 % gråand 15 % ederfugl 34 % sortand 10 % hvinand 14 % troldand 11 % fasan 6 % ringdue 3 % ræv 25 % hare 8 % rådyr 5 % (1997 – Anskydning af vildt, Konklusioner på undersøgelser 1997-2005) Jeg har ikke energi til at undersøge antallet af dyr i alle grupperne, men det er en sjat. For rådyr var det ca. 20.000 dyr, der lever med hagl i kroppen.

18-mink-f-nettverk-for-dyrs-frihet-h

Og hvad så kunne man spørge? Det er interessant, fordi anskydninger ikke får samme grimme medieomtale som de fleste husdyrlidelser. Mink er i særklasse i skudlinjen, selv om det er en meget lille procentdel af dyrene, der har skader. Især når man sætter det i sammenligning med andre husdyr. Vi har lige erfaret, at hvert tiende slagtesvin har mavesår, en tredjedel af køerne halter, omtrent hver tiende kylling har trædepudesvidninger. Og bare så det er på plads: Der er også velfærdsproblemer i den økologiske produktion. Så hvad er det, der gør, at nogle problemer får mere omtale end andre? I minkenes tilfælde er det måske et spørgsmål om, at dyrene produceres med henblik på tøjproduktion. Men gør det forskel, og burde jagtproblemerne så ikke få større opmærksomhed i og med, at de fleste dyr skydes for jægerens fornøjelses skyld? Alt sammen ender i den samme konklusion: Ja, der er problemer med velfærden i husdyrproduktionen. Og ja, selvfølgelig skal dyrene have det så godt som muligt. Der vil altid være smerte forbundet med menneskenes udnyttelse af dyrene, og der er i den forbindelse kun et spørgsmål, man som kødæder må stille sig selv: Er mennesket dyret overlegent? Kun hvis man kan svare ja til det spørgsmål, kan man tillade sig at spise kød. Men overlegenheden indebærer også, at vi har et ansvar for at behandle dyrene så respektfyldt som muligt. Ellers er vi nemlig kun overlegne i kraft af vores evne til at undertrykke, og det er en kedelig tanke, synes jeg. Med http://verdensbedstefodevarer.dk forsøger jeg at skabe et fødevareerhverv, der tager mere hensyn til dyrevelfærden. Rige landmænd er nemlig ikke kun ved muffen. De har også overskud til at tænke nyt og udvikle erhvervet i en retning, der gør det stadig rigere på de værdier, der er mere værd end penge. Støt tanken ved at synes godt om http://verdensbedstefodevarer.dk på facebooksiden. For mere information om projektet læs http://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev

Følg os!