Jeg havde planlagt et blogindlæg med titlen “skyldig”, fordi jeg har haft en diskussion med den ekstremt vidende og i hovedsagen lyttende Mogens Luftmensch Bisgaard. Han havde lagt linket Potential effects of agrochemicals in Argentina op på https://verdensbedstefodevarer.dk med kommentaren: “Det første, I skal investere i, er selvfølgelig, at det her hører op, omgående.”
Det blev til en relativt lang diskussion med et par stykker, hvoraf en blandt andet sagde: “Hvis du følger linket, så virker det da ret vattet ikke at vælge side.”
Indlægget skulle have heddet “Skyldig”, fordi jeg vedkender mig, at jeg har del i de fortrædeligheder, som det danske fødevareerhverv gør sig skyldig i. Jeg har i en relativt lang årrække fået en ikke helt dårlig løn for at lave kommunikation for organisationen Landbrug & Fødevarer, som får sine penge fra virksomheder og landmænd i fødevareerhvervet. Dermed kan man vist roligt tillade sig at sige, at jeg er skyldig i at tjene penge på det, som mange ynder at kritisere. Jeg vedkender mig altså gerne, at der er ting, jeg har lavet for Landbrug & Fødevarer, som er lavet ud fra nødvendighedens logik. Det er jeg ikke ubetinget stolt af, men det er sådan, det er, og jeg er i hovedsagen ret begejstret for mit eget og fødevareerhvervets virke, og de ting, jeg bekender mig til. Og her kommer vi så til årsagen til, at dette indlæg har fået en anden overskrift. Jeg bryder mig nemlig ikke om, at man forsøger at gøre sig ren i andre folks lort.
På LandbrugsAvisen.dk kan man i dag læse, at forskere går i rette med Bæredygtigt Landbrug. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om de har ret i deres kritik. Der er en vis sandsynlighed for det, men det er ikke det væsentlige. Det væsentlige er, at landbruget og Bæredygtigt Landbrug i særdeleshed ikke påtager sig ansvaret for miljøet.
Jeg er grundlæggende ikke klædt på til at vurdere naturens, miljøets og klimaets tilstand, men jeg er klog nok til at kunne indse, at landmændenes rigtig mange millioner husdyr og verdens mest intensivt dyrkede landbrugsjord ikke kan undgå at påvirke omgivelserne. Det er logik for burhøns, og det ville klæde erhvervets udøvere umådeligt, hvis de påtog sig ansvaret og gik i oprigtig dialog med omverdenen om, hvordan den påvirkning kan minimeres yderligere. I stedet for at hyle op om, at det også er for dårligt, at man ikke må få lov at bruge noget mere kvælstof, sprøjte når det passer en og sprede gylle på frosthårde marker. Det er uklædeligt!
Og når man samtidig i bogstaveligste forstand forsøger at vaske sig ren i andre folks lort bliver det nærmest uforskammet. På den måde får man ikke venner i en befolkning, der sætter pris, at vi tager hensyn til vores omgivelser, og derfor har jeg også sendt et opråb til landmænd, hvor jeg opfordrer til, at landmænd får forståelsen af, at deres vigtigste opgave ikke er at drive rentable landbrug men at vinde befolkningens gunst.
Alt det forhindrer mig dog ikke i stadig at være forelsket i det danske fødevareerhverv. Der er masser af ting at være stolt af også. Men det kan blive bedre. Især hvis man synes godt om https://verdensbedstefodevarer.dk! For mere information om projektet læs https://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev
