Monsters

Monsters!

Jeg tænker tit på, hvorfor der ikke kommer flere reaktioner på mine skriverier, og hvorfor folk ikke bare trykker synes godt om https://verdensbedstefodevarer.dk. Det skorter ikke på opfordringer, og jeg har faktisk pæne læsertal på de her skriverier. En af mine teorier er, at jeg mangler et monster. Nu har jeg lige set en video, der handler om, at vi alle sammen bliver manipuleret af en lille gruppe af verdensomspændende firmaer, som prøver at fortælle os, at det er nødvendigt med GMO, sprøjtemidler og kunstgødning. Den er her:

Det er en fin film, og den er nem at holde af. Særligt hvis man synes, at det er noget skidt med kæmpe firmaer med ekstremt stor indflydelse. Så er det nemlig deres skyld, at det ikke går, som vi gerne vil det. Sandt er det da også, at firmaerne har indflydelse. På landmændene, som de sælger deres varer til, og os, som forbruger fødevarer fra noget nær monopolagtige firmaer.

Men det er ikke firmaernes skyld, at tingene er, som de er. Det er vores egen. De omtalte firmaer, herhjemme kunne de eksemplificeres ved Arla, Danish Crown og DLG, er befolket af dig og mig. Der sidder forskere, sælgere, direktører og altmuligmænd i dem alle sammen, og det ville interessere mig at høre en Arlaforsker sige, at han var et dumt svin, der arbejdede for nedlæggelsen af alle konkurrenter.

Det er ikke sådan, det er. Arla gør det, som Arla er skabt til. Købe og sælge mælk. De har været så gode til det, at stort set alle andre mejerier i Danmark er forsvundet, og de har været godt hjulpet på vej af, at vi som forbrugere ikke længere tænker så meget i at støtte det lokale, som de gjorde for en generation eller to siden. Det betyder ikke, at de store firmaer ikke er nogen manipulerende sataner. Selvfølgelig er de det. Ellers ville de tabe til de andre manipulerende sataner.

Pointen er den samme, som  den hele tiden har været:  Hvis vi vil have ordentlige fødevarer og et ordentligt fødevareerhverv skal vi tage ansvaret på vores egne skuldre. F.eks. ved at gøre fødevareerhvervet til et attraktivt erhverv og ved at forske,  for vores egne penge, i bedre løsninger. De er derude. Og vi behøver ikke have patent på dem, for vi får vores penge igen på en anden måde.

Læs hvordan vi får https://verdensbedstefodevarer.dk

Læs også Monsters II

(Visited 24 times, 1 visits today)

Del artikel