Skrevet den 30. jun 2015

Med stolthed skal land bygges

“Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov.”

Sådan hedder det i fortalen til Jyske Lov fra 1241.

Siden da er der sket en væsentlig udbygningen af lovgivningen. Vel nok fordi man jævnt hen bliver mere og mere bevidst om, at hvis der er huller i den, så kravler der nogen gennem dem. Der er nemlig næppe sket voldsomme ændringer i menneskers moralske habitus i den mellemliggende tid.

”Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde.”

Jeg ved sågu ikke, hvor mange der går rundt med ondskab i sinde, og hvor meget vi holder os tilbage af frygt for loven. For mit vedkommende er det ikke frygten for straf, der holder mig tilbage, men lige hvor, min (relative) tilbageholdenhed så kommer fra, er et vanskeligt spørgsmål for mig at besvare. Selv om jeg har tænkt mere over det, end jeg tror, de fleste andre har.

Jesus gav os lov at spise svin. Gav han også moral?
Jesus gav os lov at spise svin. Gav han også moral?

Jeg har også tænkt meget over, hvor andre mennesker får deres moral fra. Jeg er ikke nået frem til et godt svar, men jeg har en ide om, at godhed avler godhed. Og ondskab avler ondskab. Det er ikke fyldestgørende, for guderne skal vide, at der findes mennesker, der har været omgivet af godhed og alligevel er nogle røvhuller. Mens der også er avlet engle blandt dæmoner. Det er et sært paradoks, og det taler i hvert fald imod min teori.

Alligevel holder jeg fast i den, for jeg har ikke fundet alternative teorier, der giver bedre mening. Og jeg er så grumme glad for, at jeg bor i Danmark, hvor godhed har bedre kår end mange andre steder. Jeg har lige skrevet en artikel for min arbejdsplads Dansk Industri, hvor pointen er, at udenlandske turister kommer til Danmark på grund af danskernes venlighed. I samme artikel påpeges det til gengæld, at dansk venlighed ikke er en væsentlig grund for danskere, der vælger at holde ferie i Danmark. Og dermed kommer jeg til dette indlægs pointe: Jeg fatter ikke en meter af, at vi ikke generelt er mere glade og stolte over at være født i et land, der har så meget godt kørende for sig.

Det er ikke fordi, jeg er lalleglad og naiv og ikke kan se, at der er ting, der kan blive bedre. Men sådan i bund og grund og set i et større perspektiv, er der næppe mange andre lande, hvor der gøres mindre ondt, end det sker i Danmark.

Deraf pointen: Med stolthed skal land bygges. Jeg tror nemlig på, at hvis vi kunne smide broktrangen fra os og i stedet fokuserede på at samarbejde om at udvikle det Danmark, som langt langt langt langt langt langt hovedparten af os gerne vil have, så ville vi kunne drive det endnu videre, blive endnu stoltere af Danmark og i endnu højere grad blive et land, som andre kunne bruge som forbillede. Jeg synes, vi bør være stolte af at være et land, som folk gerne vil komme til. Og jeg synes, vi skal prøve at gøre det endnu bedre, så vi kan vise det frem til nogle flere! Og bede mindre om at andre skal gøre det, som vi gerne vil have dem til det. Jeg tror nemlig på, at hvis man har fat i noget rigtigt og lever det ud, så skal de andre nok på et tidspunkt blive så misundelige, at de prøver at abe efter.

Læs ”http://verdensbedstefodevarer.dk” for mere information om, hvordan vi bliver stolte af dansk fødevareproduktion.

 

Følg os!