Skrevet den 10. aug 2021

Landbokulturen er død – ordnede forhold længe leve!

Dorte Bak Himmelstrup, Kokkenborg ApS
Dorte Bak Himmelstrup, direktør i Kokkenborg ApS

Landbokulturen er død, og vi kan ikke længere forvente medarbejdere, der arbejder solen sort.

Af CEO Dorte Bak Himmelstrup, Kokkenborg ApS.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Tidligere på sommeren blev jeg af FB-gruppen ”Fremtid, forretning og bæredygtighed – for landmænd” opfordret til at fortælle lidt om tilgangen til den sociale bundlinie i vores virksomhed. Et kæmpe emne, som jeg har prøvet at sætte lidt ord på blot et hjørne af.

Vi driver Kokkenborg – en opformeringsbesætning med 2.350 YY-søer, beliggende på Sydfyn lige nord for Svendborg. Vi har 28 ansatte.

For os har tilgangen til at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere i virksomheden været en rejse, der for år tilbage tog sin rod i, at vi da syntes det blev mere og mere bøvlet at rekruttere medarbejdere. Især  elever var da godt nok både besværlige og dyre.

Den sang, tænker jeg, er sunget mange gange i landbruget. Og det var ikke svært at finde kolleger, der ville synge med.

Læs også: Leder i grisestalden: Man husker bedst den dårlige ledelse

Ikke en pind i vejen med “nutidens unge”

På et tidspunkt kom erkendelsen til os af, at når nu ”nutidens unge” var så besværlige, så måtte vi jo blive dygtigere til at håndtere det. Til en dag hvor ti-øren faldt med erkendelsen af, at der ikke er en pind i vejen med ”nutidens unge”.  Det var os der var problemet!

Hvis vi ville kunne tiltrække elever og dygtige medarbejdere, der vel at mærke også have lyst til at blive hos os i mange år, så var det os der skulle ændre ”mind-set” og måden at tilgå vores medarbejdere på.

Vi har altid ønsket at skabe en arbejdsplads, som vi også gerne selv ville arbejde i. Helt fra det lavpraktiske med, er her rent og pænt – både i stald og personalefaciliteter, er arbejdstøjet i orden, hvordan taler vi til hinanden, ordnede forhold for løn, pension, ferie, osv – til tilgangen til medarbejdernes arbejdsliv hos os kontra deres privatliv.

Læs også: Ung landmand: Vi skal ikke sælge os selv som verdensmestre

Landbokulturen er død

Og når det kommer til det sidste, kommer jeg med et postulat: ”Landbokulturen er død…” – i hvert fald når det gælder rekruttering og fastholdelse.

Og hvad mener jeg så med det?

For mange landmænd gælder det, at man er født og opvokset på landet – det at være landmand er en livsstil og en passion, og deraf er det også en selvfølge, at medarbejderne har det på samme måde. At de skal tænke landbrug 24-7 og være klar til at arbejde solen sort, især i sæsonen.

Virkeligheden er bare, at færre og færre af de unge mennesker der kommer fra landbrugsskolerne, er født og opvokset på en gård. Og selvom de er, så forventer de at have både et arbejdsliv og et privatliv – ligesom i alle mulige andre brancher, som vi jo konkurrerer med arbejdskraften om.

Vi forventer af vores medarbejdere, at de er interesserede og engagerede i arbejdstiden, men vi respekterer 100%, at når de kører hjem fra arbejde, så tænker de på deres privatliv, og ikke på os. Jeg tror rigtigt mange landmænd/medarbejdere har slået sig på denne divergerende opfattelse af hinandens virkelighed. Det gjorde vi også, indtil ovennævnte erkendelse ramte os!

Unge har for længst valgt os fra

Landbokulturen er død
Camilla, Frida og Laura modtog deres uddannelsesbeviser som Faglærte Landmænd fra Dalum Landbrugsskole i juli 2021. Alle tre har haft en af deres to praktikperioder på Kokkenborg.

Dertil kommer, at den basisviden landmændsdøtre og -sønner havde med sig når de startede i et elevforhold, det har mange af de unge ikke med sig i dag. Det betyder jo ikke, at de ikke lige så interesserede og dygtige – som landmænd skal vi blot forstå, at det er os der skal investere vores tid og engagement i, at give denne viden til de unge mennesker. Det kræver mere tid og engagement fra os landmænd som læremestre, men det er samtidig en sjov og interessant rejse, og sikkert ganske sundt for os at tale med de unge mennesker, for virkeligheden er jo, at der bliver flere og flere der ikke er født på landet og færre af os!

Jeg hører af og til landmænd sige ”vi har fravalgt elever – de er for besværlige”. Ja det kan man jo godt beslutte – men sandheden er også, at alt for mange af de unge for længst har valgt os fra. Historien om hønen og ægget – hvem kom først?

Summa sumarum ændrer det blot ikke på, at vi desperat mangler den arbejdskraft, og hvis ikke vi selv investerer i, at vi som virksomhed og erhverv er attraktive at arbejde for, så er det ikke de unge, der har et problem. Det er os!

Giv lidt mere end du ta’r

Hvad gør man så? Det er der ikke nogen kort eller enkel facitliste på. Men en grundsten her hos os, kan rammes i et citat jeg fra Lise Nørgaard ”Hvis ikke vi giver lidt mere end vi ta’r, fungerer det ikke”. Lise sagde det i relation til en familie – men jeg synes fint det kan overføres til en virksomhed.

Det kan formuleres videre ind i et andet citat (ja, jeg samler på meningsfulde citater), denne gang fra JFK ”Ask not what your country has done for you, but what you can do for your country” – overfør det til ”Spørg ikke hvad din medarbejder har gjort for dig, men hvad du har gjort for din medarbejder”!

Nogen vil så spørge, om vi driver en filantropisk virksomhed? Nej det gør vi bestemt ikke, for det hele virker kun hvis vi følger Lise’s citat, og alle giver lidt mere end vi ta’r. For at fuldende virksomhedskulturen skal ”Spørg ikke hvad din virksomhed har gjort for dig, men hvad du har gjort for din virksomhed” nemlig også have sin ligeværdige plads.

Vi er klar til at gå en ekstra mil for vores medarbejdere, ud fra en kultur om, at det er gensidigt. Ikke at vi så forventer de altid arbejder 50 timer i stedet for 37 timer, men at vi løfter i flok, og får hverdagens opgaver løst med en høj standard, og vi sammen klarer det, når hverdagens bump på vejen dukker op og der er brug for en ekstra indsats en periode.

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

Musholm er blandt medlemmerne i Verdens Bedste Fødevarer. Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske fødevarer. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer.

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Følg os!