Skrevet den 18. nov 2020

Leder i grisestalden “Man husker bedst den dårlige ledelse”

leder i grisestalden Marie Noes
Daglig leder i grisestalden på Tilsbæk Marie Noes

Der er god plads til forbedring af ledelsen i danske stalde. Men der er heldigvis også mange gode eksempler, skriver daglig leder i grisestalden Marie Noes fra Tilsbæk.

Af Marie Noes, daglig leder af griseproduktionen på Tilsbæk, medlem af VBF.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

I landbrugskredse, og især i fora for griseproducenter er der flere og flere, der snakker om ledelse.

Det er en rigtig positiv udvikling, for der er umiddelbart god plads til forbedring.

Jeg har hørt om og oplevet både god og dårlig ledelse i de stalde, jeg har været i. Desværre husker jeg – som de fleste – nok bedst de dårlige oplevelser.

Mine oplevelser tæller blandt andet mangelfuld eller fraværende oplæring. Det resulterede i mistillid fra min arbejdsgiver, for når nu jeg ikke fattede, hvad opgaven gik ud på, hvordan skulle jeg så kunne udføre den korrekt? Til sidst bliver man i tvivl om, om det overhovedet er muligt at udføre opgaven korrekt.

Jeg har også oplevet så dårlig stemning på en arbejdsplads, at jeg til sidst endte med at få ondt i maven om morgenen på vej til arbejde. Alle følte sig klemte, usikre, intet var godt nok ifølge ledelsen, og ingen af medarbejderne turde sige fra over for den grove tone, der ofte opstod, og som altid kom som lyn fra en klar himmel.

Det gør, at man mister lysten til at lære, være grundig og gå positivt til arbejdsopgaven.

Læs også: Økoproducent lærte mig at elske landbruget igen

Dårlige eksempler florerer på landbrugsskoler

Jeg er uddannet på Kalø Økologiske Landbrugsskole, og da jeg efterfølgende fik jobs i traditionelle stalde var der en vis hovenhed omkring min indstilling til dyrevelfærd. Jeg blev udfordret på, om jeg nu var sikker på, at jeg ikke var for fin til at arbejde i en almindelig stald. Det er ikke grundlag for et godt samarbejde, hvis du spørger mig.

Jeg hører til stadighed om stalde hvor medarbejderne ikke får overtidsbetaling/afspadsering for overarbejde, mangler ordentligt arbejdstøj og værnemidler som fx handsker, høreværn og støvmasker og det i det hele taget ikke er noget, der betragtes som vigtigt.

Blandt elever på landbrugsskoler florerer de dårlige eksempler. Dårlige historier er generelt nemmere at genfortælle, nemmere at huske og nemmere at blive forarget over.

Mange har rigtig god ledelse

Men hvad med alle de gode historier, der også findes? Jeg har personligt oplevet rigtig gode arbejdsmiljøer, hvor de fleste trivedes i allerhøjeste grad. Stor indflydelse på egne arbejdsområder og opgaver, et godt udgangspunkt for at opretholde en god og konstruktiv stemning på arbejdspladsen. Men det er desværre ikke den historie, der bliver snakket mest om i fredagsbaren på landbrugsskolerne.

Det er en skam, for der er mig bekendt ikke nogen, der er uenige i, at god ledelse i hverdagen er en forudsætning for at få fuld udnyttelse af sine medarbejdere og ressourcer i det hele taget.

Dertil hører det, at jeg gennem min produktionslederuddannelse på Jordbrugets Uddannelsescenter Vejlby fik øjnene op for hvor mange steder, der i praksis anvendes god ledelse i mere eller mindre bevidst grad. Ledelsesunderviseren på uddannelsen formåede at få os til at reflektere over grundlaget for god ledelse: Viden og vigtigst af alt: Vilje.

Endte med sygemelding

Spørgsmålet er så, hvad daglig ledelse skal og kan være, og hvordan vi lykkes med at få udbredt de gode historier om ledelse, så de kan tjene som inspiration og hjælpe landbruget med at tiltrække elever, der kan og vil erhvervet.

Jeg har gennem mit arbejde som driftsleder taget ”grundforløbet” til ledelsesuddannelser, ledelse i praksis som kursus hos en rådgivningsvirksomhed. Pensum havde jeg tidligere gennemgået på min produktionslederuddannelse, men det var nu nye og helt konkrete problemstillinger, jeg stod med. De krævede nyfortolkning af redskaberne fra undervisningen. Det var godt og spændende, og ikke mindst vigtigt at møde andre med samme eller lignende problemstillinger, som jeg selv står med.

Kursus og sparring er rigtig vigtigt, men gør trods alt ingen sommer. Jeg har selv været så opsat på, at jeg ikke ville være som nogle af mine tidligere ledere, at jeg kom alt for langt over i den anden grøft. Jeg var for ”flink”, eftergivende, løste alle problemer selv, i stedet for at uddelegere. Brugte alt for meget tid på selv at passe grise, så tiden jeg skulle bruge til ledelsesopgaver blev knap, og den onde spiral begyndte.

Det gav et svingende helbred, både fysisk og psykisk, for når man ikke lytter til signalerne fra hjernen om at ændre kurs, så kommer de fysiske reaktioner og opråb. Til sidst blev jeg sygemeldt i 6 måneder, men jeg er nu, takket være god psykologhjælp, samarbejdende medarbejdere og en chef, der vil det gode arbejdsmiljø, tilbage som daglig leder, med mindre overordnet ansvar og færre arbejdsopgaver.

Tro på samarbejdet

Min historie er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Jeg kender til en del, der går og balancerer på kanten, flere der har været nede, og mange der taler om, at de er blevet mere opmærksomme på deres grænser.

Det at åbne op for, at stress er en ting, der kan ramme os alle sammen, er en tiltrængt og positiv retning, da landmænd jo groft skåret ikke er gode til at snakke om bløde værdier og mental trivsel.

Spørgsmålet er så, hvad daglig ledelse skal og kan være, hvor lang tid tager det dér ledelse egentlig og kan alle ledere lede alle typer medarbejdere? Jeg har ikke altid været lige nem at lede. Jeg har haft et par medarbejdere der var rigtig svære, måske for mig umulige at lede.

Men skal man så give op?

Nej. Vi skal altid videre, og hvis vi ikke prøver på at nå hinanden, er der ikke potentiale for forbedring, og dermed ikke grundlag for vækst på arbejdspladsen. Vi skylder os selv og kommende generationer at gøre det bedre, end vi gør det i dag.

Bliv medlem

Tilsbæk er medlem i Verdens Bedste Fødevarer. Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landmænd. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

 

Følg os!