Der var en gang, hvor der kun var to tv-aviser og lidt sport, man kunne brokke sig over, som TV2 sang i “Kom lad os brokke os“. I dag er der meget mere, man kan brokke sig over. TV er noget lort. Lønnen er ad helvede til. Journalister er idioter. Togene er forsinkede. Pædagoger er uduelige. Sygehusene er elendige. Plejehjemspersonalet stinker. Konen er en røv. Chefen har tilmed ører. Busserne kører for lidt. Ungerne er uopdragen. Forældrene har traumatiseret en. Vennerne ringer aldrig.
Jeg kunne blive ved, for jeg brokker mig jævnligt. Lige som så mange andre gør. F.eks. over madkvaliteten, den måde den produceres på, det udvalg man får i supermarkedet, den rådne frugt i Netto, det samme crap i kantinen hver dag. Også her kan man blive ved længe, og jeg er ikke engang begyndt at tale om miljø, dyrevelfærd og klima. Det gode er, at der nu er et let alternativ. I stedet for bare at brokke sig over alt det ufede, kan man nu bare trykke “synes godt om” til https://verdensbedstefodevarer.dk, så er man automatisk holdt op med at brokke sig og i stedet begyndt at bidrage konstruktivt til løsninger på alt det crap, vi skal finde os i hver dag.
Jo jo, vi skal også lige have supermarkederne med på ideen om at sætte et mærke på fødevarerne, så vi kan vælge at støtte forskning i bedre fødevarer, når vi køber ind. Og når det kommer, skal vi også købe den mad, der har mærket på sig. Men så bliver det også markant bedre om et årti eller to. Det lover jeg!
Læs også Mens vi venter på god mad