Skrevet den 15. nov 2014

”Heller soen end datteren”

Blandt de citater fra min journalistiske karriere jeg husker bedst, er en udtalelse om dyresex fra landbrugets daværende repræsentant i Det Dyreetiske Råd. Han sagde:

”Jeg vil hellere have, at karlen forgriber sig på soen end på min datter.”

Det morede vi os meget over, for ligefrem publikumsvenligt er det jo ikke at udtale sig på den måde. Det ændrer ikke på, at jeg, med to døtre, har det på samme måde. I det hele taget vil jeg tro, de fleste vil være enige i udsagnet, hvis de tænker lidt nærmere over det.

Næ næ næ næ næ det må vi ikke. Fy fy. skamme skamme, slemme slemme. Slut forbudt!
Næ næ næ næ næ det må vi ikke. Fy fy. skamme skamme, slemme slemme. Slut forbudt!

Men det behøver vel heller ikke at være enten svinet eller datteren. Man kunne jo håbe på, at karlen kunne holde fingrene fra begge. Indtil videre er det dog ikke ulovligt at hoppe på soen, hvis den ikke lider overlast, mens man gør det. Det er i det hele taget lovligt at lave al mulig form for aktivitet med alle mulige former for dyr, så længe de ikke lider skade ved det. Og hvis de gør, hører det ind under dyreværnsloven, og så er det forbudt.

Men det er ikke godt nok, mener fødevareminister Dan Jørgensen, der til nytår fremsætter lovforslag, der skal forbyde seksuel omgang med dyr. Ifølge de aviser, der har skrevet om ministerens forslag, har en nylig gallupundersøgelse vist, at forslaget har opbakning fra 76 % af befolkningen, og jeg har ikke set nogen – udover Dyreetisk råd (hov vent – er det ikke noget, Fødevareministeriet er involveret i?) – udtale sig imod forslaget.

Jeg spekulerer på, om folk har tænkt sagen helt igennem. Jeg kunne ikke tænke mig at have sex med dyr. Tanken frastøder mig. På den anden side talte jeg en gang med en prostitueret, som havde specialiseret sig i S/M, som havde en fast kunde, der var topleder i en større dansk bank. Han kom jævnligt forbi og ville gerne have, at hun trådte på hans testikler med stilethæle. Den tanke frastøder mig også, og jeg er voldsomt bekymret over, at en mand med den slags lyster er eller var leder for rigtig mange mennesker. Men det får mig ikke til at ville forbyde det, selv om man nok kunne argumentere, at manden ikke kender sit eget bedste. Det hører nemlig under privatlivets fred, hvad man sådan går og synes er lækkert, og så længe man ikke gør noget, der skader andre, er man frit stillet.

Men dyrene kan jo ikke sige fra, siger Dan Jørgensen. Nej. Hvis dyrene kunne sige fra, og man skulle lytte til, hvad de sagde, er der nok andre ting, man også skulle forbyde. De der heste, der lader sig beride, er ikke voldsomt glade for det første gang, det sker. Klovdyr vil nok nødig have ørenringe. Hangrise vil næppe have klippet klokkeværket af. Høner og mink vil nødig bo i bur. Ænder vil ikke stopfodres. For dem alle gælder det, at de ikke så gerne vil slås ihjel.

Men alt det sker måske for at skabe større fælles samfundsnytte?

Bob bob. Der er nok noget af det, der kunne undgås, uden at samfundet sådan brød sammen. Og for at vende tilbage til udgangspunktet: Hvis menneskelig bedækning af en so betyder, at der er en datter et sted, der ikke bliver ufrivilligt bedækket, er det måske også en slags samfundsgode?

Nå, men principielt kan jeg jo være ligeglad. Forbuddet rammer ikke mig. Det rammer en meget meget meget begrænset del af befolkningen, som tænder på dyr. Alligevel prøver jeg at forestille mig, hvordan det ville være for mig, hvis det blev mig forbudt at dyrke sex på den måde, jeg godt kan lide det: Det er ikke en behagelig tanke. Tænk, hvis jeg skulle føle skyld, hver gang jeg fik erektion. Tænk, hvis jeg ikke kunne tale med mine venner om, hvad der tænder mig. Tænk, hvis mine venner ville forsage mig, hvis jeg fortalte dem, hvad der fik mit blod til at koge.

Det er den virkelighed, det lidt for dyreelskende folkefærd – og vist også nogle andre befolkningsgrupper, jeg har hørt om – lever i. Nu skal de så også risikere at blive straffet, hvis de udlever deres seksualitet, selv om det ikke er til gene for dyrene. Så vidt jeg har set, er der endnu ikke nogen, der har foreslået, at folk med hang til dyresex skal brændes på bålet.

Men fordømmelsen og folkestemningen er omtrent så mørk som middelalderen, og tjener som et udsøgt eksempel på, at bare fordi mange fluer sværmer om en lort, behøver den ikke smage godt.

Følg os!