Opdrætsfisk fra havbrug udleder mindre CO2 end landanlæg, viser helt ny oversigt baseret på 200 videnskabelige artikler og rapporter.
Af Malthe M. Olsson og Jan Mousing, MUSHOLM A/S (medlem i Verdens Bedste Fødevarer). Artiklen må gengives loyalt og efter aftale med forfatterne.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Det er almindelig anerkendt, at fisk fra akvakultur indebærer en lavere klimabelastning i form af drivhusgasser end anden form for animalsk produktion. I Danmark sættes 1 kg fersk, hel ørred fra dambrug til at have udledt 1,8 kg CO2 ækvivalenter, mens tallet for 1 kg oksekød er 13,9 kg CO2 ækvivalenter.
Også fisk opdrættet i havbrug er klimavenlige. Der er i de senere år udarbejdet mange undersøgelser og rapporter over havbrugenes klimaforhold, og som man kan forvente, er resultaterne ikke identiske, grundet de mange variabler. Men i 2022 har en gruppe forskere fra Australien og USA udgivet en stor videnskabelig oversigt, som sammenfatter over 200 videnskabelige artikler og rapporter om akvakultur fra f.eks. FAO og IPPC. Det nedenstående er et uddrag fra denne helt nye oversigt.
Læs også: Statens rådgiver konkluderer: Havbrug i Østersøen skader ikke
Hvordan bidrager havbrug med drivhusgasser
Som al anden animalsk produktion indebærer også havbrug en udledning af klimagasser, med bidrag som stammer fra alle led af produktionen:
Klimabelastning afhænger af produktionsformen
Havbrug praktiseres som oftest i netbure placeret i havet. MUSHOLM producerer fisk på denne måde i perioden april til november, hvorefter netburene tages op, og havet får en ”braklægning” til næste forår. Uden for Danmark er der typisk produktion i netbure året rundt.
I de senere år har man tillige etableret ”havbrug på land”, hvor fiskene opdrættes i lukkede systemer, hvor havvand recirkuleres mange gange, og derfor må renses undervejs. Også i Danmark findes disse saltvandsbaserede recirkulationsanlæg, og flere er på vej.
Den australsk/amerikanske rapport dokumenterer, at der i relation til klimabelastning er forskel mellem de to systemer.
Samlet set ligger havbrug med netbure på 2,5 kg CO2 ækvivalenter per kg fisk, mens de saltvandsbaserede recirkulationsanlæg ligger knap 3 gange højere. Dette skyldes det meget større energiforbrug til blandt andet pumper og temperaturregulering, og til rensning af urenheder og næringsstoffer.
Læs også: Danish Crown præsenterer livscyklusvurdering for deres køds klimabelastning
Kan havbrug blive endnu mere klimavenlige
Fisk fra havbrug er altså et klimavenligt alternativ når det gælder animalsk produktion. Men der er stadig muligheder for at gøre det endnu bedre. I den australsk/amerikanske rapport peger man bl.a. på følgende indsatsområder:
- Lokal forsyning (af æg, yngel, sættefisk, foderråstoffer og foder) for at mindske klimaeffekt ved transport
- Der skal hele tiden optimeres på fodereffektiviteten (kg fisk per kg foder), hvilket også har betydning for at reducere udledning af næringsstoffer til havmiljøet
- Placering af anlæg. Sørg for at produktion i havbure ikke får negativ betydning for havbundens vækst af planter og tang, som begge binder CO2
- Optimering af fodringsteknologi. Sørg for en nøje, løbende overvågning af fodertildelingen, så alt foderspild minimeres
- Rotation i placering af netbure, og braklægning mellem produktioner
Alle indsatsområder kan vi i MUSHOLM nikke genkendende til, og praktiserer i det daglige – lige undtaget rotation mellem forskellige produktionssteder, hvilket ikke er muligt med den gældende danske lovgivning.
MUSHOLM er enig i at havbrugene ikke bør hvile på laurbærrene, men fortsætte indsatsen, så klimabelastningen reduceres yderligere. Vi indtager gerne en aktiv rolle, i samarbejde med universiteterne og det danske støttesystem til innovation.
[3] Climate-Friendly Seafood: The Potential for Emissions Reduction and Carbon Capture in Marine Aquaculture.
Alice R Jones, Heidi K Alleway, Dominic McAfee, Patrick Reis-Santos, Seth J Theuerkauf, and Robert C Jones.
BioScience, biab126, https://doi.org/10.1093/biosci/biab126. Published: 25 January 2022. Artiklen er en Open Access hvor enhver reproduktion er tilladt, dersom artiklen er citeret som her.
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
